Kapitel 11 – Midlernes anbringelse og likviditet

Regler for penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber om midlernes anbringelse og likviditet

§ 145. Et engagement, jf. § 5, stk. 1, nr. 16, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må efter fradrag for særlig sikre krav ikke overstige 25 pct. af basiskapitalen, jf. § 128.

Stk. 2. Summen af de engagementer, der efter fradrag for særlig sikre krav udgør 10 pct. eller mere af basiskapitalen, må ikke samlet overstige 800 pct. af basiskapitalen.

Stk. 3. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af basiskapitalen, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal.

Stk. 4. Overstiger engagementerne de grænser, der er fastsat i stk. 1 eller 2, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at grænsen i stk. 1 midlertidigt overskrides.

Stk. 5. De i stk. 1 og 2 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen.

Stk. 6. Hvis et engagement er garanteret af et kreditinstitut i zone A, betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med det kreditinstitut, der har stillet garantien, jf. dog § 155.

Stk. 7. Beløb, der er fradraget i basiskapitalen efter § 139, stk. 1, nr. 1, medregnes ikke i engagementer med datterselskaber eller associerede selskaber, der driver forsikringsvirksomhed.

§ 146. Pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers kapitalandele i andre virksomheder må ikke overstige 100 pct. af basiskapitalen.

Stk. 2. Aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger skal medregnes ved opgørelse af grænsen efter stk. 1.

Stk. 3. Kapitalandele, der skal fradrages i basiskapitalen, og kapitalandele i virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen, medregnes ikke i grænsen efter stk. 1.

Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra grænsen i stk. 1.

§ 147. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber må ikke eje fast ejendom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for mere end 20 pct. af basiskapitalen. Til pengeinstitutters og realkreditinstitutters faste ejendom medregnes udlån og garantier til datterselskaber, der er ejendomsselskaber. Ejendomme, som et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab har erhvervet for derfra at drive virksomhed eller accessorisk virksomhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt.

§ 148. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

1.   opgørelse af et engagement,

2.   indberetning af engagementer, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen,

3.   fradrag i engagementer for særlig sikre krav og

4.   opgørelse, indberetning og grænser for de samlede valuta- og andre markedsrisici.

Særlige regler for pengeinstitutter om midlernes anbringelse og likviditet

§ 149. Et pengeinstitut må ikke have restrisici på leasingaftaler, jf. stk. 2, hvis værdi sammen med fast ejendom og kapitalandele omfattet af § 147 udgør mere end 25 pct. af basiskapitalen.

Stk. 2. Ved restrisikoen på en leasingaftale forstås forskellen mellem købsprisen på leasingaktivet og nutidsværdien af leasingtagerens forpligtelse over for pengeinstituttet efter leasingaftalen.

Stk. 3. Hvis en tredjemand hæfter for en del af restrisikoen, kan denne del fradrages ved opgørelse af restrisikoen. Tredjemands forpligtelse skal tillægges vedkommendes engagement i henhold   til § 145.

§ 150. Lån til tegning af aktie-, andels- eller garantikapital i et pengeinstitut ud over 5 pct. af den samlede aktie-, andels- eller garantikapital kan kun gives, hvis der er stillet sikkerhed for det overskydende beløb. Sikkerheden skal mindst være af samme karakter som særlig sikre krav.

§ 151. En sparekasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne garantbeviser.

Stk. 2. En andelskasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne andelsbeviser.

§ 152. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet, jf. stk. 2. Likviditeten skal mindst udgøre

1.   15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned, og

2.   10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.

Stk. 2. Til likviditeten kan følgende medregnes:

1.   Kassebeholdning.

2.   Fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber.

3.   Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler.

Stk. 3. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver forholdet ikke bragt i orden senest 8 dage efter, at pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pengeinstituttet omgående indberette dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af kravene.

Særlige regler for realkreditinstitutter om midlernes anbringelse og likviditet

§ 153. Et realkreditinstitut skal mindst have anbragt midler i nedenstående aktiver, der svarer til 60 pct. af kravet til realkreditinstituttets basiskapital med tillæg af midler i serier med tilbagebetalingspligt, der ikke medtages i basiskapitalen:

1.   Indskud i centralbanker i zone A.

2.   Obligationer og gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

3.   Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt af et kreditinstitut i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, som frembyder tilsvarende sikkerhed.

4.   Børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

Stk. 2. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde tillade, at grænsen som nævnt i stk. 1 fraviges, hvis realkreditinstituttet er koncernforbundet med et andet realkreditinstitut.

§ 154. Midler i serier må ikke indskydes som hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital i andre serier eller i realkreditinstituttet i øvrigt.

Stk. 2. Midler i realkreditinstituttet i øvrigt må ikke indskydes i serier som hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital, medmindre der mindst er optaget hybrid kernekapital eller ansvarlig lånekapital for et tilsvarende beløb i realkreditinstituttet i øvrigt.

§ 155. Garantier, der ikke er nævnt i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., er ikke omfattet af § 145, stk. 6.

Særlige regler for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber om midlernes anbringelse og likviditet

§ 156. Likviditeten, jf. § 152, stk. 2, i fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal være forsvarlig.

Stk. 2. Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af likviditeten, hvis denne ikke skønnes at være forsvarlig.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for opfyldelse af kravet i stk. 2.

§ 157. Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at udføre handler for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2, og investeringsforvaltningsselskaber kan placere selskabets basiskapital i aktier og obligationer, som er noteret på en fondsbørs eller optaget til handel på et andet reguleret marked, samt i andele i investeringsforeninger og specialforeninger bortset fra erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 68 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Særlige regler for forsikringsselskaber og pensionskasser om midlernes anbringelse og likviditet

§ 158. De midler, et forsikringsselskab eller en pensionskasse råder over, skal investeres på en hensigtsmæssig og for de forsikrede tjenlig måde, således at der er betryggende sikkerhed for, at selskabet til enhver tid kan opfylde sine forpligtelser.

§ 159. Forsikringsselskaber og pensionskasser skal have en gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 2. De aktiver, der omfattes af stk. 1, skal være udvalgt således, at de, set i forhold til arten af selskabets forsikringer, med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og en sådan sammensætning, at de er egnede til at sikre, at de forsikrede kan fyldestgøres. Der må ikke foreligge en uforholdsmæssig afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering.

§ 160. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opgøres aktiverne efter følgende regler:

1.   Aktiverne opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved selskabets aflæggelse af årsrapport.

2.   Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for låntager.

3.   Finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de forsikringsmæssige forpligtelser, skal medregnes med værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4.   Tilgodehavende uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7, 9 og 11-13, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 161. I henhold til bestemmelserne i dette kapitel opgøres de forsikringsmæssige hensættelser efter følgende regler:

1.   Hensættelserne opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved selskabets aflæggelse af årsrapport.

2.   Hensættelserne opgøres for egen regning, dvs. efter fradrag af den andel af forpligtelserne, der dækkes af genforsikring. Tilgodehavende genforsikringsbeløb for skader, der er indtruffet og opgjort, kan dog ikke fradrages.

3.   Den andel af forsikringsmæssige hensættelser for indirekte forsikringer, der modsvares af genforsikringsdepoter hos afgivende forsikringsselskaber, fradrages.

4.   Indtil halvdelen af tilgodehavende forfaldne præmier fradrages.

§ 162. Følgende aktivtyper kan indgå blandt aktiverne omfattet af § 159, stk. 1:

1.   Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A.

2.   Børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3.   Realkreditobligationer samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4.   Tilgodehavender, dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.

5.   Grunde, boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6.   Lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb på op til 80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for øvrige ejendomme.

7.   Lån mod sikkerhed i egne livsforsikringspolicer inden for disses genkøbsværdi.

8.   Andele og beviser i en afdeling af investeringsinstitutter omfattet   af fællesskabsretlige regler og andele i en afdeling af placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

9.   Andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

10. Kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

11. Ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der ikke er omfattet af nr. 6.

12. Kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.

13. Unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-12.

Stk. 2. I et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer i aktiver omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 3. Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed med koncession efter denne lov, kan datterselskabets aktiver behandles som aktiver efter stk. 1. Den del af datterselskabets aktiver, der ikke medgår til dækning af datterselskabets forsikringsmæssige hensættelser, og et beløb, der modsvarer datterselskabets kapitalkrav, skal i så fald være af en sådan art og sammensætning, at de kan indgå blandt moderselskabets aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i dette kapitel. Datterselskabets aktiver kan tilsammen højst indgå blandt de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, til en værdi, der svarer til værdien af moderselskabets aktier i og eventuelle lån til datterselskabet med fradrag af datterselskabets kapitalkrav. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til den forholdsmæssige værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 4. Stk. 3 kan anvendes tilsvarende på andre datterselskaber, som er forsikringsselskaber med koncession efter denne lov. Et sådant datterselskabs aktiver kan dog højst indgå blandt aktiverne til en værdi, der svarer til 5 pct. af moderselskabets forsikringsmæssige hensættelser.

§ 163. Følgende grænser med hensyn til de forsikringsmæssige hensættelser er gældende for medregning af aktiver omfattet af § 159, stk. 1:

1.   Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8-13, må samlet højst udgøre 70 pct.

2.   Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, jf. dog stk. 2, må samlet højst medregnes med 20 pct.

3.   Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 10 pct.

4.   Lån omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, må samlet højst udgøre 2 pct.

5.   Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 4, 6, 8-10, 12 og 13, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

§ 164. Følgende grænser med hensyn til de forsikringsmæssige hensættelser er gældende for medregning af aktiver omfattet § 159, stk. 1, hvor aktiverne udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne virksomheder:

1.   Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.

2.   Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.

3.   Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, jf. dog stk. 2, må højst udgøre 10 pct.

4.   Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 5-7 og 9-13, jf. dog stk. 3, må højst udgøre 5 pct.

5.   Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 6, 7, 9, 10, 12 og 13, jf. dog stk. 4, må højst udgøre 4 pct.

6.   Lån omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, må højst udgøre 1 pct.

Stk. 2. Hvis en afdeling af et investeringsinstitut omfattet af   fællesskabsretlige regler, jf. § 162, stk. 1, nr. 8, efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henføres til § 162, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 3. Ved kapitalandele i og lån ydet til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 5 og 11, finder grænsen nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendelse på engagementet med virksomheden.

Stk. 4. Grænsen i stk. 1, nr. 5, gælder kun for andre forsikringsselskaber end selskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, og pensionskasser. For selskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, og pensionskasser udgør grænsen 3 pct., jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Hvis virksomheden ikke er hjemmehørende eller børsnoteret i et land omfattet af zone A eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio. kr., udgør grænsen i stk. 4, 2. pkt., 2 pct.

Stk. 6. Stk. 1, nr. 5, og stk. 3 finder ikke anvendelse på investeringer i et datterselskab, der er omfattet af § 162, stk. 2-4, eller på investeringer i virksomheder, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen med hensyn til bestemmelserne i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 163, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, henføres til § 162, stk. 1, nr. 1-3.

§ 165. I aktiverne omfattet af § 159, stk. 1, skal et beløb på mindst 80 pct. være denomineret i kongruente valutaer.

Stk. 2. Aktiver, der er denomineret i euro, kan anvendes til at opfylde halvdelen af kravet i stk. 1 for de forsikringsmæssige hensættelser i en anden EU-valuta end euro.

Stk. 3. Kravet i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt de forsikringsmæssige hensættelser i den pågældende valuta udgør mindre end 7 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser i øvrige valutaer.

§ 166. For forsikringsmæssige hensættelser i forsikringsklasse III, hvor forsikringsselskabet eller pensionskassen ikke har påtaget sig nogen investeringsrisiko, finder § 159, stk. 2, og §§ 163, 164 og 165 ikke anvendelse.

§ 167. I forsikringsselskaber og pensionskasser skal der føres et register over aktiverne omfattet af § 159, stk. 1, samt finansielle kontrakter efter § 160, stk. 1, nr. 3. I skadeforsikringsselskaber skal der derudover føres et register, der indeholder aktiver, der modsvarer indgåede præmier, hvor forsikringsperioden først påbegyndes efter regnskabsårets afslutning. De registrerede aktiver og kontrakter tjener udelukkende til fyldestgørelse af de forsikrede.

Stk. 2. Kravet om registrering finder ikke anvendelse på de i § 162, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.

Stk. 3. Indgår der fast ejendom blandt aktiverne, registreres et tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 4. For datterselskaber, der omfattes af § 162, stk. 2-4, registreres kapitalandelene i samt eventuelle lån til datterselskabet.

Stk. 5. Forsikringsselskabet og pensionskassen giver indberetning til Finanstilsynet om, hvilke aktiver der indgår i registeret. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret, hvis tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over dets aktiver. Ved deponering af registeret skal Finanstilsynet registreres som berettiget i en værdipapircentral med hensyn til fondsaktiver. Med hensyn til de øvrige aktiver og kontrakter, der tjener til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal disse håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.

Stk. 7. Enhver ændring i et deponeret register skal godkendes af Finanstilsynet og noteres i registret.

§ 168. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode dispensere fra § 162 og § 164, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2-6.

§ 169. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

1.   afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i § 162, stk. 1, nævnte aktivgrupper,

2.   aktivernes lokalisering og kongruente valutaer i forhold de forsikringsmæssige hensættelser,

3.   dækning af forsikringsmæssige hensættelser for forsikringer, der omfattes af § 166, og

4.   indberetning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne i registrene efter § 167.