Kapitel 10 – Solvens

Generelle regler om solvens

§ 124. Basiskapitalen i pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal mindst udgøre

1.   8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet) og

2.   5 mio. euro (minimumskapitalkravet), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For pengeinstitutter, hvis basiskapital den 18. december 1989 var mindre end 5 mio. euro, er minimumskapitalkravet basiskapitalen pr. 18. december 1989. Den samlede basiskapital i det pengeinstitut, der opstår i forbindelse med en sammenlægning af to eller flere pengeinstitutter, der er omfattet af 1. pkt, må ikke være mindre end de sammenlagte institutters samlede basiskapital på tidspunktet for sammenlægningen, hvis ikke det sammenlagte institut opfylder kapitalkravet i henhold til stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Overtages kontrollen af et pengeinstitut, der er omfattet af stk. 2, 1. pkt., af en anden fysisk eller juridisk person, skal pengeinstituttets basiskapital senest 3 måneder efter overtagelsen opfylde minimumskapitalkravet i henhold til stk. 1, jf. dog stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4. For realkreditinstitutter skal solvenskravet være opfyldt både i de enkelte serier med seriereservefonde og i instituttet i øvrigt.

§ 125. Basiskapitalen i fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skal mindst udgøre

1.   8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet), jf. dog stk. 4,

2.   1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for fondsmæglerselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 2, 4 og 5, og afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelser,

3.   1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for investeringsforvaltningsselskaber, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, eller som ønsker at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 4, nævnte instrumenter, herunder at blive medlem af en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, jf. dog stk. 2, og

4.   0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for andre fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber skal ud over kapitalkravet i stk. 1, nr. 3 og 4, medregne et tillæg til minimumskapitalkravet på 0,02 pct. af den del af selskabets portefølje, jf. § 141, der overstiger 250 mio. euro. De i stk. 1, nr. 3, nævnte selskaber kan ved opgørelse af tillægget foretage et fradrag svarende til 875.000 euro, og de i stk. 1, nr. 4, nævnte selskaber kan foretage et fradrag svarende til 175.000 euro. Tillægget kan maksimalt udgøre 10 mio. euro. Investeringsforvaltningsselskaber skal årligt justere tillægskapitalen på baggrund af det reviderede årsregnskab. Justeringen skal foretages inden den 1. juni det efterfølgende år.

Stk. 3. Finanstilsynet kan tillade, at op til 50 pct. af tillægget efter stk. 2 kan stilles i form af en garanti fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Kreditinstituttet eller forsikringsselskabet skal have hjemsted i et land i Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et land, som fællesskabet ikke har indgået aftale med, men som har tilsynsregler svarende til reglerne i Den Europæiske Union.

Stk. 4. Et fondsmæglerselskab og et investeringsforvaltningsselskab skal uanset kravene i stk. 1 og 2 have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selskabets virksomhed siden det foregående år. Har et selskab ikke været i drift i et år, skal det have en basiskapital svarende til mindst en fjerdedel af de faste omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års drift, medmindre denne plan kræves ændret af Finanstilsynet.

§ 126. Basiskapitalen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal mindst udgøre

1.   4 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse I-IV og VI, hvor virksomheden har en investeringsrisiko,

2.   1 pct. af de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse V samt i forsikringsklasse III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, fastsættes for en periode på over 5 år,

3.   25 pct. af det seneste regnskabsårs forsikringsmæssige administrationsomkostninger tillagt 0,3 pct. af de risikovægtede poster for risikosummen for livsforsikringsvirksomhed i forsikringsklasse III, hvor virksomheden ikke har en investeringsrisiko, og hvor det beløb, der skal dække de i forsikringsaftalen fastsatte driftsomkostninger, ikke fastsættes for en periode på over 5 år,

4.   det største beløb i skadeforsikringsvirksomhed af

a)   18 pct. af de risikovægtede poster for det maksimale af bruttopræmier og bruttopræmieindtægter op til 50 mio. euro tillagt 16 pct. af beløb derudover og

b)   det årlige gennemsnit af 26 pct. af de risikovægtede poster for bruttoerstatningsudgifterne for beløb op til 35 mio. euro og 23 pct. af beløb derudover i de seneste 3 regnskabsår,

5.   3 mio. euro for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der driver livsforsikringsvirksomhed,

6.   2 mio. euro for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der udøver forsikringsklasserne 1-9 og 16-18, og

7.   3 mio. euro for forsikringsselskaber, der udøver forsikringsklasserne 10-15.

Stk. 2. Solvenskravet udgør summen af de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte beløb.

Stk. 3. Minimumskapitalkravet udgør det største af beløbene i stk. 1, nr. 5-7.

Stk. 4. For gensidige forsikringsselskaber, der er omfattet af stk. 1, nr. 6 eller 7, kan minimumskapitalkravet nedsættes på nærmere betingelser.

Stk. 5. For gensidige forsikringsselskaber omfattet af stk. 1, nr. 6 eller 7, som opfylder betingelserne i stk. 4 og 6, er minimumskapitalkravet nedsat til det største beløb af

1.   0,225 mio. euro for koncession til forsikringsklasse 1-8, 16 og 18 og

2.   0,15 mio. euro for koncession til forsikringsklasse 9 og 17.

Stk. 6. For at være omfattet af det nedsatte kapitalkrav i stk. 5 skal et gensidigt forsikringsselskab ud over de i stk. 4 anførte betingelser tillige opfylder følgende betingelser:

1.   Vedtægterne skal give mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne,

2.   det seneste regnskabsårs bruttopræmieindtægter må ikke overstige 5 mio. euro,

3.   selskabet må ikke have koncession til forsikringsklasse 10-15, og

4.   mindst halvdelen af det seneste regnskabsårs bruttopræmieindtægter skal hidrøre fra forsikringer, hvor forsikringstagerne er fysiske personer, der er medlemmer af selskabet.

§ 127. Kapitalkravet er det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet i §§ 124-126 til den finansielle virksomhed.

§ 128. Basiskapitalen er den reducerede kernekapital, jf. §§ 129-131, tillagt den reducerede supplerende kapital, jf. § 135, og fratrukket beløb i henhold til § 139.

Stk. 2. Kernekapital og opskrivningshenlæggelser skal være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset, i det omfang skat reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici eller tab.

§ 129. Kernekapitalen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber består af

1.   indbetalt aktie-, garanti- eller andelskapital,

2.   overkurs ved emission,

3.   reserver,

4.   overført overskud eller underskud,

5.   bunden sparekassereserve, jf. § 212,

6.   indbetalt garantikapital, jf. § 209, stk. 2,

7.   hybrid kernekapital, jf. § 132, såfremt kernekapitalen efter de i § 131 nævnte fradrag udgør mindst 5 pct. af pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets risikovægtede poster m.v.,

8.   seriereservefonde i realkreditinstitutter i serier, hvor der ikke er tilbagebetalingspligt til låntagerne, samt den del af seriereservefondene i serier med tilbagebetalingspligt, jf. § 25 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., som ikke kan komme til udbetaling, og

9.   bunden fondsreserve i realkreditinstitutter.

Stk. 2. Hybrid kernekapital efter stk. 1, nr. 7, må maksimalt udgøre 15 pct. af kernekapitalen efter de i § 131 nævnte fradrag.

§ 130. Kernekapitalen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser består af

1.   egenkapital,

2.   medlemskonti i gensidige selskaber og tværgående pensionskasser, jf. § 133,

3.   særlige bonushensættelser (type B) i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der opfylder betingelserne i § 134,

4.   værdien af skatteaktiver, som den vil være i en administrationssituation, jf. kapitel 17, og

5.   en positiv eller negativ forskel mellem

a)   et beløb svarende til den andel af et datterforsikringsselskabs eller en associeret forsikringsvirksomheds basiskapital, som svarer til den ejede andel af selskabskapitalen, og

b)   den værdi, den pågældende ejerandel indgår med i balancen, med tillæg af værdien af ansvarlig lånekapital, herunder ansvarlig lånekapital fra andre koncernvirksomheder, til datterforsikringsselskabet eller den associerede forsikringsvirksomhed, når ansvarlig lånekapital medregnes i datterforsikringsselskabets eller den associerede forsikringsvirksomheds basiskapital efter § 135, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Basiskapitalen i stk. 1, nr. 5, litra a, opgøres før fradrag for direkte og indirekte ejede aktiver efter § 131, stk. 2, nr. 3, i det omfang disse aktiver allerede er omfattet af denne bestemmelse ved opgørelsen af basiskapitalen i den ejende virksomhed. Hvis det pågældende datterforsikringsselskab eller den pågældende associerede forsikringsvirksomhed ved opgørelsen af stk. 1, nr. 5, selv besidder datterforsikringsselskaber eller associerede forsikringsvirksomheder, opgøres basiskapitalen i stk. 1, nr. 5, litra a, før fradrag for disse selskabers kapitalkrav, når selskabernes kapitalkrav allerede er fradraget efter § 131, stk. 2, nr. 1.

Stk. 3. Tillægget efter stk. 1, nr. 5, må for hvert enkelt datterforsikringsselskab eller hver associeret forsikringsvirksomhed højst svare til det beløb, der for det pågældende datterselskab eller den associerede virksomhed er fradraget i henhold til § 131, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Garantikapital i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser må ikke nedsættes uden samtykke fra Finanstilsynet. Garantikapitalen kan tilbagebetales i overensstemmelse med de i vedtægterne fastsatte regler. Finanstilsynet kan bestemme, at der sker tilsvarende henlæggelse til en grundfond eller en anden fond, som ikke uden Finanstilsynets tilladelse må formindskes.

§ 131. Kernekapitalen reduceres med

1.   beholdningen af egne kapitalandele,

2.   immaterielle aktiver,

3.   skatteaktiver, jf. dog § 130, stk. 1, nr. 4, og

4.   årets løbende underskud i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber.

Stk. 2. For forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser fradrages ud over de i stk. 1 nævnte fradrag

1.   den andel af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets aktie- og garantikapital,

2.   den andel af kapitalkravet i et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der er en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af selskabskapitalen,

3.   for direkte og indirekte ejede aktiver, der repræsenter en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af virksomheder, der udgør en samlet risiko: Det beløb, hvormed de pågældende aktivers regnskabsmæssige værdi overstiger en vægtet sum af selskabets kapitalkrav, dets datterforsikringsselskabers kapitalkrav og kapitalkravet i andre datterselskaber underlagt Finanstilsynets tilsyn. Fradraget skal dog ikke foretages for investeringer i datterselskaber samt for aktiver, der omfattes af § 162, stk. 1, nr. 1-8. Den vægtede sum beregnes således:

a)   Hvis forsikringsselskabet driver direkte livsforsikringsvirksomhed, vægtes med 75 pct. Andre forsikringsselskaber vægtes med 100 pct.

b)   Datterselskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, vægtes med 75 pct. af ejerandelen. Andre datterselskaber vægtes med ejerandelen, og

4.   et beløb svarende til forskellen mellem erstatningshensættelser for egen regning for forsikringsklasse 3-18 før diskontering og efter diskontering, hvis erstatningshensættelser diskonteres for at tage hensyn til fremtidigt investeringsafkast.

Stk. 3. For en finansiel virksomhed, der er et datterselskab eller en associeret virksomhed, der ikke har vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, anvendes i stk. 2, nr. 1 og 2, det kapitalkrav, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog mindst det kapitalkrav, der ville være fremkommet, hvis selskabet eller virksomheden havde vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode dispensere fra fradraget i kernekapitalen efter stk. 2, nr. 3.

§ 132. Hybrid kernekapital medregnes i basiskapitalen for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1.   Beløbet skal være indbetalt til pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet.

2.   Gælden må ikke forfalde på et forud aftalt tidspunkt.

3.   Gælden må kun forfalde, hvis pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet træder i likvidation eller erklæres konkurs.

4.   Gælden må kun tilbagebetales på pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets initiativ og med Finanstilsynets tilladelse tidligst 10 år efter indbetalingen, dog således at Finanstilsynet under særlige omstændigheder kan tillade indfrielse tidligst 5 år efter udstedelsen.

5.   Långiverens krav mod pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet skal være efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld samt den i § 136 nævnte kapital.

6.   Långiverens krav mod pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet må ikke være dækket af sikkerhed stillet af pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet eller de i § 181, stk. 1, nævnte virksomheder eller på anden måde være sikret en fortrinsret i forhold til pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsselskabets øvrige kreditorer.

7.   Forrentning af gælden bortfalder, hvis pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet ikke har frie reserver i forhold til seneste årsrapport.

8.   Renten må ikke ændres på grundlag af kreditors vurdering af pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet.

9.   Betalinger af renter kan udskydes, hvis basiskapitalen på forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet.

10. Ikkebetalte renter, der er udskudt i medfør af nr. 9, må kun forfalde til betaling, hvis kapitalkravet på ny overholdes.

11. Virksomhedens øverste myndighed skal kunne nedskrive den hybride kernekapital og ikkebetalte renter, hvis egenkapitalen er tabt og aktie-, garanti- eller andelskapitalen er nedskrevet til nul, eller hvis egenkapitalen i seriereservefonde i realkreditinstituttet er tabt.

12. Aftaler i forbindelse med gældsstiftelse må ikke indeholde bestemmelse om en stigning i renten på mere end det højeste af:

a)   100 basispunkter fratrukket swapspændet, jf. stk. 2, og

b)   50 pct. af kreditspændet, jf. stk. 3, fratrukket swapspændet.

13. Aftaler i forbindelse med gældsstiftelse må kun indeholde bestemmelse om én stigning i renten. Rentestigningen må tidligst indtræde 10 år efter udstedelsen.

Stk. 2. Swapspændet i stk. 1, nr. 12, litra a, fastsættes på udstedelsesdagen som forskellen mellem renteforhøjelsens rentegrundlag og udstedelsens oprindelige rentegrundlag.

Stk. 3. Kreditspændet i stk. 1, nr. 12, litra b, fastsættes på udstedelsesdagen som forskellen mellem udstedelsens oprindelige rente og det oprindelige rentegrundlag.

Stk. 4. E rhvervelse af egen hybrid kernekapital til eje på mere end 2 pct. af den udstedte kapital skal godkendes af Finanstilsynet efter stk. 1, nr. 4. Beholdningen af egen hybrid kernekapital samt egen hybrid kernekapital, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet, kan ikke medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.

Stk. 5. Nedskrivning efter stk. 1, nr. 11, kan kun ske, hvis pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet efterfølgende enten tilføres ny kapital, således at kapitalkravet opfyldes, eller ophører uden tab for de ikkeefterstillede kreditorer. Den hybride kernekapital og ikkebetalte renter kan kun nedskrives med et beløb, som forud er godkendt af de eksterne revisorer og Finanstilsynet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra grænsen i stk. 1, nr. 12, litra a.

§ 133. Medlemskonti kan medregnes efter § 130, stk. 1, nr. 2, hvis følgende betingelser er opfyldt i vedtægterne:

1.   I tilfælde af likvidation eller konkurs må beløb ikke kunne tilbagebetales, før hele den øvrige gæld er betalt.

2.   I andre tilfælde må beløb kun kunne tilbagebetales, hvis basiskapitalen ikke derved nedbringes til et beløb, der er lavere end kapitalkravet.

3.   Tilbagebetaling, der forårsages af andet end medlemsophør, må kun kunne foretages, når Finanstilsynet senest 1 måned forud er underrettet herom. Tilbagebetalingen kan nægtes af Finanstilsynet.

4.   Ændring i vedtægternes bestemmelser om medlemskonti skal godkendes af Finanstilsynet.

§ 134. For særlige bonushensættelser (type B) efter § 130, stk. 1, nr. 3, der er en del af de forsikringsmæssige hensættelser, gælder:

1.   De er for alle eller en del af selskabets forsikringer opbygget af midler fra forsikringernes andel af det realiserede resultat, jf. § 20, stk. 1, nr. 3.

2.   De er knyttet til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en sådan måde, at den enkelte forsikrings andel med tilhørende afkast, jf. nr. 5, til enhver tid kan beregnes.

3.   De indgår ikke beløbsmæssigt som en del af bestanden af forsikringsaftaler ved beregning af den andel af det realiserede resultat, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, som skal tilføres bestanden.

4.   Overførsel til de enkelte forsikringer af den til forsikringen knyttede andel skal senest foretages samtidig med udbetaling af ydelser under forsikringen.

5.   De tildeles løbende samme forholdsmæssige afkast som det afkast, egenkapitalen får før skat, hvad enten dette afkast er negativt eller positivt.

§ 135. Den supplerende kapital består af

1.   ansvarlig lånekapital, jf. § 136,

2.   opskrivningshenlæggelser for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber,

3.   hybrid kernekapital, jf. § 132, der ikke medregnes i kernekapitalen,

4.   den del af seriereservefondene i realkreditinstitutter i serier med tilbagebetalingspligt, der modsvarer kravet i § 124, stk. 4,

5.   ikke indbetalt garantikapital for DLR Kredit A/S,

6.   tillæg for mulig tillægspræmie i gensidige skadeforsikringsselskaber, jf. § 137, og

7.   særlige bonushensættelser (type A) i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der opfylder betingelserne i § 138.

Stk. 2. Den supplerende kapital må for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag.

Stk. 3. For forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kan den supplerende kapital medregnes med et beløb, der svarer til det mindste af

1.   100 pct. af kernekapitalen efter fradrag,

2.   halvdelen af kapitalkravet.

Stk. 4. Den ansvarlige lånekapital med fast løbetid i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kan højst udgøre et beløb, der svarer til det mindste af

1.   en tredjedel af kernekapitalen efter fradrag,

2.   en fjerdedel af kapitalkravet.

§ 136. Ansvarlig lånekapital medregnes i basiskapitalen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1.   Långivers krav skal være efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld.

2.   Beløbet skal være indbetalt.

3.   Tilbagebetaling før forfaldstidspunkt må ikke kunne ske på långiverens initiativ eller uden Finanstilsynets tilladelse.

4.   Beløbet må kun forfalde før det aftalte forfaldstidspunkt, hvis den finansielle virksomhed træder i likvidation eller erklæres konkurs.

5.   Virksomhedens øverste myndighed skal kunne nedskrive den ansvarlige lånekapital og ikkebetalte renter, hvis egenkapitalen er tabt og aktie-, garanti- eller andelskapitalen er nedskrevet til nul, eller hvis egenkapitalen i seriereservefonde i realkreditinstitutter er tabt.

6.   Betaling af renter kan udskydes, hvis basiskapitalen på forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet.

7.   Ikkebetalte renter, der er udskudt i medfør af nr. 6, må kun forfalde til betaling, hvis kapitalkravet på ny overholdes eller forfaldsdatoen indtræder.

8.   For forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser gælder, at

a)   den oprindelige løbetid er på mindst 5 år og

b)   ændringer i låneaftalen skal godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1, nr. 3, er betinget af, at basiskapitalen efter tilbagebetalingen ikke er mindre end kapitalkravet.

Stk. 3. Nedskrivning efter stk. 1, nr. 5, kan kun ske, hvis den finansielle virksomhed efterfølgende enten tilføres ny kapital, således at kapitalkravet opfyldes, eller ophører uden tab for ikke efterstillede kreditorer. Den ansvarlige lånekapital og ikkebetalte renter kan kun nedskrives med et beløb, som forud er godkendt af de eksterne revisorer og Finanstilsynet.

Stk. 4. Den ansvarlige lånekapital reduceres med

1.   25 pct. af den udstedte kapital, når der er mindre end 3 år og mere end eller 2 år til forfald,

2.   50 pct. af den udstedte kapital, når der er mindre end 2 år og mere end eller 1 år til forfald,

3.   75 pct. af den udstedte kapital, når der er mindre end 1 år til forfald,

4.   beholdningen af egen ansvarlig lånekapital samt egen ansvarlig lånekapital, der er stillet som sikkerhed for lån eller garantier, reduceret efter nr. 1-3.

Stk. 5. Rentestigninger på ansvarlig lånekapital må tidligst finde sted 3 år efter udstedelsen. Hvis der er aftalt en eller flere stigninger i renten, anses den ansvarlige lånekapital for at forfalde på tidspunktet for rentestigningen, hvis summen af rentestigninger overstiger 150 basispunkter fratrukket swapspændet, jf. § 132, stk. 2.

Stk. 6. Finanstilsynet skal godkende erhvervelse af egen ansvarlig lånekapital på mere end 2 pct. af den udstedte kapital.

Stk. 7. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra grænsen i stk. 5, 2. pkt.

§ 137. Finanstilsynet kan efter ansøgning tillade, at tillæg for mulig tillægspræmie i gensidige skadeforsikringsselskaber kan medregnes efter § 135, stk. 1, nr. 6, hvis præmien er variabel i henhold til den indgåede forsikringsaftale, således at præmien kan forhøjes under hensyntagen til forsikringsbestandens risikoforløb, og hvis tillægspræmien kunne være afkrævet forsikringstageren i løbet af året.

Stk. 2. Beløb efter stk. 1 kan tidligst indgå fra og med ultimo det år, hvor tillægspræmien kan opkræves.

Stk. 3. Beløb efter stk. 1, der er afkrævet forsikringstageren, kan ikke medregnes efter § 135.

§ 138. For særlige bonushensættelser (type A) efter § 135, stk. 1, nr. 7, der er en del af de forsikringsmæssige hensættelser, gælder:

1.   De er for alle eller en del af selskabets forsikringer opbygget af midler fra forsikringernes andel af det realiserede resultat, jf. § 20, stk. 1, nr. 3.

2.   De er knyttet til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en sådan måde, at den enkelte forsikrings andel med tilhørende afkast, jf. nr. 5, til enhver tid kan beregnes.

3.   De indgår ikke beløbsmæssigt som en del af bestanden af forsikringsaftaler ved beregning af den andel af det realiserede resultat, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, som skal tilføres bestanden.

4.   Overførsel til de enkelte forsikringer af den til forsikringen knyttede andel skal senest foretages samtidig med udbetaling af ydelser under forsikringen.

5.   De tildeles løbende en forrentning på basis af en rentesats, der af selskabet er fastsat med henblik på, at forrentningen skal svare til, hvad ansvarlig lånekapital ville kunne opnå på markedsmæssige vilkår.

6.   De kan anvendes til at dække alle selskabets tab og ethvert ikkeefterstillet krav mod selskabet, når egenkapitalen er tabt.

§ 139. Ved opgørelse af basiskapitalen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber fradrages:

1.   Den andel af kapitalkravet i et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets aktie- og garantikapital. Har forsikringsselskabet ikke vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, anvendes ved beregningen det kapitalkrav, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog mindst det kapitalkrav, der ville være fremkommet, hvis forsikringsselskabet havde vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark. Fradraget efter 1. pkt. reduceres med et beløb svarende til forskellen mellem

a)   et beløb svarende til den andel af et datterforsikringsselskabs eller en associeret forsikringsvirksomheds basiskapital, som svarer til den ejede andel af selskabskapitalen, og

b)   den værdi, den pågældende ejerandel indgår med i balancen med tillæg af værdien af ansvarlig lånekapital, herunder ansvarlig lånekapital fra andre koncernvirksomheder, til datterforsikringsselskabet eller den associerede forsikringsvirksomhed, når ansvarlig lånekapital medregnes i datterforsikringsselskabets eller den associerede forsikringsvirksomheds basiskapital efter § 135, stk. 1, nr. 1.

2.   Kapitalandele i andre kredit- og finansieringsinstitutter, der udgør mere end 10 pct. af disses aktie-, garanti- eller andelskapital, jf. dog stk. 4 og 5. Endvidere fradrages pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets og investeringsforvaltningsselskabets efterstillede kapitalindskud i de nævnte institutter.

3.   Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen før fradrag efter nr. 1, 2, 4 og 5, jf. dog stk. 4 og 5.

4.   Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele i en anden virksomhed eller virksomheder i samme koncern, samt belånte kapitalandele i en anden virksomhed, som ikke er omfattet af nr. 1-3, der overstiger 15 pct. af basiskapitalen efter fradrag efter nr. 1-3, jf. dog stk. 5 og 6.

5.   Det beløb, der svarer til summen af kvalificerede andele i andre virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1-4, og som overstiger 60 pct. af basiskapitalen efter fradrag efter nr. 1-3, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 2. Reduktionen i fradraget i stk. 1, nr. 1, kan dog ikke overstige det fradrag, der foretages efter 1. pkt.

Stk. 3. Basiskapitalen i stk. 1, nr. 1, litra a, opgøres før fradrag for direkte og indirekte ejede aktiver efter § 131, stk. 2, nr. 3, i det omfang disse aktiver allerede er omfattet af denne bestemmelse ved opgørelsen af basiskapitalen i den ejende virksomhed. Hvis det pågældende datterforsikringsselskab eller den pågældende associerede forsikringsvirksomhed ved opgørelsen af stk. 1, nr. 1, litra a og b, selv besidder datterforsikringsselskaber eller associerede forsikringsvirksomheder, opgøres basiskapitalen i § 130, stk. 1, nr. 5, litra a, før fradrag for disse selskabers kapitalkrav, når selskabernes kapitalkrav allerede er fradraget efter § 131, stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Kapitalandele i kredit- eller finansieringsinstitutter skal ikke fradrages i basiskapitalen, når kapitalandelene er erhvervet midlertidigt og erhvervelsen er sket som et led i en rekonstruktion.

Stk. 5. Kapitalandele i kredit- og finansieringsinstitutter, som sammen med pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investeringsforvaltningsselskabet er omfattet af konsolidering, jf. kapitel 12, skal ikke fradrages i basiskapitalen. Dette gælder ligeledes for efterstillede kapitalindskud i kredit- og finansieringsinstitutter omfattet af konsolideringen.

Stk. 6. Ved opgørelsen af beløbene i stk. 1, nr. 4 og 5, indgår endvidere aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v.

§ 140. I realkreditinstitutter kan kravet til basiskapitalen i serier med tilbagebetalingspligt, der er åbnet før den 1. januar 1973, opfyldes med den i § 135, stk. 1, nr. 4, nævnte kapital.

Stk. 2. I serier med tilbagebetalingspligt, der er åbnet før den 1. januar 1973, kan den i § 129, stk. 1, nr. 8, nævnte kapital, som ikke medgår til dækning af kravet til seriens basiskapital, medregnes som kernekapital ved opfyldelsen af kravet til basiskapital for realkreditinstituttet i øvrigt.

§ 141. Til investeringsforvaltningsselskabets portefølje, jf. § 125, stk. 2, medregnes formuen i foreninger, som investeringsforvaltningsselskabet er godkendt til at administrere.

Stk. 2. Porteføljer, som investeringsforvaltningsselskabet har fået tildelt at forvalte efter reglerne om delegation, skal ikke medregnes til selskabets portefølje, jf. § 125, stk. 2.

§ 142. Ved de risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber forstås poster med kreditrisiko, aktierisiko, renterisiko, valutarisiko, råvarerisiko m.v.

Stk. 2. Ved de risikovægtede poster for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser forstås poster, der er korrigeret for forsikringstype, løbetid, særlige forhold i genforsikring, gennemsnitlige præmiegrundlag, administrationsomkostninger og erstatningsudgifter samt andre poster i risikosummen.

§ 143. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for

1.   opgørelse af de risikovægtede poster,

2.   indberetning af de risikovægtede poster, kapitalkravet og basiskapitalen,

3.   opgørelse af aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v.,

4.   opgørelse af selskabers faste omkostninger, jf. § 125, stk. 4, og

5.   betingelser for nedsættelse af minimumskapitalkravet, jf. § 126, stk. 4.

Særlige regler om tvangsindløsning for pengeinstitutter

§ 144. I et pengeinstitut, der ikke opfylder solvenskravet i § 124, stk. 1, nr. 1, og hvor Finanstilsynet har fastsat en frist efter § 238, stk. 3, kan bestyrelsen efter anmodning fra en aktionær, der ejer 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, træffe beslutning med almindelig stemmeflerhed om at indløse de øvrige aktionærers aktier i pengeinstituttet. Det samme gælder tilfælde, hvor anmodningen fremsættes af en aktionær, som efter en kapitaltilførsel, der er led i en rekonstruktionsplan, kommer til at eje 70 pct. eller mere af aktierne i pengeinstituttet, selv om pengeinstituttet som følge af kapitaltilførslen atter opfylder solvenskravet i § 124, stk. 1, nr. 1. Bestyrelsens beslutning om tvangsindløsning af aktier skal godkendes af Finanstilsynet. Indløsning af aktier skal foretages senest 30 dage efter anmodningen efter 1. pkt.

Stk. 2. De minoritetsaktionærer, der er omfattet af en beslutning om indløsning af aktier, jf. stk. 1, skal skriftligt anmodes om senest 3 dage efter anmodningens modtagelse at overdrage deres aktier til den aktionær, der er nævnt i stk. 1. Anmodningen skal indeholde oplysning om vilkårene for indløsningen og vurderingsgrundlaget for indløsningskursen. Værdien af pengeinstituttets aktier fastsættes ud fra aktiernes handelsværdi af den revisor, der er valgt af pengeinstituttets generalforsamling.

Stk. 3 . Købesummen skal være erlagt eller deponeret senest 3 dage efter, at indløsningen er gjort gældende over for aktionærerne. Dette gælder også for købesummen for aktier, der indkaldes i henhold til Statstidende, jf. aktieselskabslovens bestemmelser herom.

Stk. 4. Indløsningen og overdragelsen af aktier anses for endelige på tidspunktet for købesummens erlæggelse eller deponering, jf. stk. 3. I tilfælde af uenighed om aktiernes prisfastsættelse afgøres denne efterfølgende på en af parternes begæring af to af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer udpegede revisorer. Afgørelsen kan indbringes for retten senest 2 uger efter modtagelsen af revisorernes afgørelse.