Lov om finansiel virksomhed § 135
§ 135. Den supplerende kapital består af
-
ansvarlig lånekapital, jf. § 136,
-
opskrivningshenlæggelser for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber,
-
hybrid kernekapital, jf. § 132, der ikke medregnes i kernekapitalen,
-
den del af seriereservefondene i realkreditinstitutter i serier med tilbagebetalingspligt, der modsvarer kravet i § 124, stk. 4,
-
ikke indbetalt garantikapital for DLR Kredit A/S,
-
tillæg for mulig tillægspræmie i gensidige skadeforsikringsselskaber, jf. § 137, og
-
særlige bonushensættelser (type A) i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der opfylder betingelserne i § 138.
Stk. 2. Den supplerende kapital må for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag.
Stk. 3. For forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kan den supplerende kapital medregnes med et beløb, der svarer til det mindste af
-
100 pct. af kernekapitalen efter fradrag,
-
halvdelen af kapitalkravet.
Stk. 4. Den ansvarlige lånekapital med fast løbetid i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kan højst udgøre et beløb, der svarer til det mindste af
-
en tredjedel af kernekapitalen efter fradrag,
-
en fjerdedel af kapitalkravet.
Kilde: Retsinformation.dk