Lov om finansiel virksomhed § 163

§ 163. Følgende grænser med hensyn til de forsikringsmæssige hensættelser er gældende for medregning af aktiver omfattet af § 159, stk. 1:

  1.   Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8-13, må samlet højst udgøre 70 pct.

  2.   Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, jf. dog stk. 2, må samlet højst medregnes med 20 pct.

  3.   Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 10 pct.

  4.   Lån omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, må samlet højst udgøre 2 pct.

  5.   Aktiver omfattet af § 162, stk. 1, nr. 4, 6, 8-10, 12 og 13, udstedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af investeringsinstitutter samt placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, må samlet højst udgøre 40 pct.

Stk. 2. Andre lån og værdipapirer omfattet af § 162, stk. 1, nr. 13, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

Kilde: Retsinformation.dk