Kapitel II – *Almindelige bestemmelser*

§ 3. Margarine m.v. må ikke sælges, hvis produktet ved anvendelse på sædvanlig måde må antages at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller medføre forgiftning, eller hvis det på grund af sygelig forandring, fordærvethed, forurening, fejlagtig tilberedning eller af anden årsag må anses for at være utjenligt til at fortæres af mennesker.

§ 4. Margarine m.v. må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til produktets oprindelse, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling, egenskaber og virkninger.

§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om

1. tilvirkning af margarine m.v., produkternes behandling, beskaffenhed, sammensætning og indhold, herunder indhold af mælkefedt,

2. sammensætning, behandling, indhold og beskaffenhed af de råvarer, som anvendes ved tilvirkningen,

3. produkternes indhold af vitaminer og andre særlige næringsstoffer og om præparater, hvori disse forekommer,

4. prøveudtagnings- og analysemetoder,

5. produkternes emballering, herunder emballagens beskaffenhed,

6. benævnelser og mærkning samt avertering, reklamering og anden offentlig præsentation, herunder også i detailledet,

7. tilvirkningssteders, lagres og transportmidlers indretning, inventar, drift og hygiejne,

8. kontrol med personalets helbred og hygiejne,

9. regnskab over tilvirkning, køb og salg og

10. forbud mod visse produkter.

Stk. 2. Ved fastsættelse af regler efter stk. 1 skal landbrugsministeren

1. tilgodese sundheds-, kvalitets- og kontrolmæssige hensyn,

2. sikre rimelige vilkår for producenter og handlende og

3. tilvejebringe en passende adskillelse mellem margarine m.v. og andre levnedsmidler samt mellem forskellige typer af margarine m.v. indbyrdes.

§ 6. Tilvirkning, forhandling en gros, indførsel og udførsel af de i § 1, stk. 1, nævnte andre fedtholdige levnedsmidler må kun finde sted efter landbrugsministerens tilladelse, hvis produkterne er bestemt til den endelige forbruger.

§ 7. Forinden landbrugsministeren træffer afgørelser eller fastsætter bestemmelser i medfør af § 1, stk. 3, og § 5, forhandler landbrugsministeren med miljøministeren og med de nærmest interesserede landsomfattende erhvervs- og forbrugerorganisationer. Hvis bestemmelserne berører områder, der henhører under andre ministre, forhandler landbrugsministeren ligeledes med vedkommende ministre.