Lov om margarine m.v. § 5

§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om

1. tilvirkning af margarine m.v., produkternes behandling, beskaffenhed, sammensætning og indhold, herunder indhold af mælkefedt,

2. sammensætning, behandling, indhold og beskaffenhed af de råvarer, som anvendes ved tilvirkningen,

3. produkternes indhold af vitaminer og andre særlige næringsstoffer og om præparater, hvori disse forekommer,

4. prøveudtagnings- og analysemetoder,

5. produkternes emballering, herunder emballagens beskaffenhed,

6. benævnelser og mærkning samt avertering, reklamering og anden offentlig præsentation, herunder også i detailledet,

7. tilvirkningssteders, lagres og transportmidlers indretning, inventar, drift og hygiejne,

8. kontrol med personalets helbred og hygiejne,

9. regnskab over tilvirkning, køb og salg og

10. forbud mod visse produkter.

Stk. 2. Ved fastsættelse af regler efter stk. 1 skal landbrugsministeren

1. tilgodese sundheds-, kvalitets- og kontrolmæssige hensyn,

2. sikre rimelige vilkår for producenter og handlende og

3. tilvejebringe en passende adskillelse mellem margarine m.v. og andre levnedsmidler samt mellem forskellige typer af margarine m.v. indbyrdes.

Kilde: Retsinformation.dk