Kapitel 4 – Huslejefastsættelse og offentlig støtte til bygningsfornyelse efter lovens kapitel 3

Fastsættelse af husleje efter bygningsfornyelse

§ 49. For lejemål forhøjes lejen som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse med et beløb svarende til en grundydelse, der udgør 5 pct. af de værdiforøgende forbedringsudgifter for perioden indtil den første regulering, jf. § 61, stk. 3.

Stk. 2. For beboelseslejemål kan lejen dog ikke overstige en sammenligningsleje svarende til lejen for nye almene familieboliger i området opført med støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Kommunalbestyrelsen kan for beboelseslejemål fastsætte en lavere leje, der dog mindst skal udgøre 83 pct. af sammenligningslejen, jf. dog stk. 4. Hvis ejendommen skønnes at have særlige kvaliteter, f.eks. med hensyn til beliggenhed, arkitektonisk udtryk eller frednings- eller bevaringsværdi, kan kommunalbestyrelsen med økonomi- og erhvervsministerens tilladelse beslutte, at lejen i beboelseslejemål kan overstige sammenligningslejen.

Stk. 3. For beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller opsagt i forbindelse med gennemførelsen af ombygningsarbejderne, fastsættes lejen til det lejedes værdi, jf. § 47 i lov om leje. Lejen beregnes dog efter stk. 1, hvis dette medfører en højere leje. For lejemål, der udelukkende må anvendes til andet end beboelse, fastsættes lejen til markedslejen, jf. § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om leje af erhvervslokaler m.v.,såfremt lejemålet er uudlejet eller opsagt i forbindelse med gennemførelsen af ombygningsarbejderne. Lejen fastsættes som anført i 1. og 2. pkt. for beboelse, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer eller inddragelse af uudnyttede arealer. Lejeforhøjelsen reguleres efter principperne i § 61, stk. 3 og 4.

Stk. 4. Efter anmodning fra en lejer, udlejeren eller kommunalbestyrelsen kan huslejenævnet for beboelseslejemål fastsætte en leje, der er lavere end 83 pct. af den i stk. 2 nævnte sammenligningsleje. Nævnet kan kun fastsætte en lavere leje, hvis det finder, at

a)   arealudnyttelsen i den enkelte bolig er af en sådan karakter set i forhold til nyopførte almene familieboliger i området, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 2 og 3,

b)   de nære opholdsarealer efter beslutningens gennemførelse er af en sådan karakter, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 2 og 3, eller

c)   den enkelte bolig er belastet af fugt-, lugt-, støj- eller andre miljømæssige gener, herunder manglende lys, luft eller isolering, i et sådant omfang, at dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Den enkelte beboelseslejer og udlejeren kan senest 6 uger efter, at meddelelse om kommunalbestyrelsens godkendelse af lejen er kommet frem til vedkommende, anmode nævnet om at fastsætte en lavere leje i henhold til stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan senest 6 uger efter, at udlejeren har fremsendt regnskab over de støtteberettigede ombygningsudgifter, anmode nævnet om at fastsætte en lavere leje i henhold til stk. 4.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendommen om, at lejen i beboelseslejemål i private udlejningsejendomme skal fastsættes efter denne lov, så længe der ydes eller kunne være ydet offentlig støtte til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61. Deklarationen skal respekteres af ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 7. Såfremt ejeren ikke ønsker at modtage forbedringstilskud, beregnes lejen, som om tilskuddet er ydet.

Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter standardsatser for den i stk. 1 nævnte sammenligningsleje for nærmere bestemte geografiske områder.

§ 50. Krav om lejeforhøjelse som følge af ombygningsarbejdernes gennemførelse skal fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet skal være skriftligt. Det skal indeholde oplysning om lejeforhøjelsens størrelse og dens beregning. Med kravet skal endvidere for beboelseslejemål medsendes et specificeret regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. § 20 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, for tiden fra det senest udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før varslingstidspunktet. Kravet skal indeholde oplysning om, at lejefastsættelsen skal godkendes af kommunalbestyrelsen, og om lejernes adgang til at gøre indsigelse efter stk. 6 og 7 samt § 49, stk. 4. Indeholder kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 2. Udlejeren kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse. Lejeforhøjelsen kan ikke overstige den af kommunalbestyrelsen forventede lejeforhøjelse, jf. stk. 8.

Stk. 3. Den endelige lejeforhøjelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Når godkendelsen foreligger, skal udlejeren fremsende denne til lejerne.

Stk. 4. Lejeforhøjelsen har, medmindre parterne træffer anden aftale, virkning fra den 1. i den måned, der indtræder 3 måneder efter kravets fremsættelse. Lejeforhøjelsen kan dog tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor ombygningsarbejderne er gennemført.

Stk. 5. Når lejen er godkendt af kommunalbestyrelsen, kan kravet om lejeforhøjelse og lejefastsættelsen kun indbringes for anden administrativ myndighed efter stk. 6 og 7 samt § 49, stk. 4.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsens godkendelse af størrelsen af den del af de støtteberettigede udgifter, der anses for værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, kan af enhver beboelseslejer indbringes for huslejenævnet. I ejendomme med beboerrepræsentation kan spørgsmålet endvidere indbringes for huslejenævnet af beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne.

Stk. 7. Såfremt en beboelseslejer på grundlag af en syns- og skønsrapport kan godtgøre, at der er væsentlig forskel mellem det projekt, der har dannet grundlag for udbudet af ombygningsarbejderne, og de gennemførte arbejder, kan lejeren anmode huslejenævnet om at tage stilling til, om der foreligger en sådan forskel, at det skal pålægges kommunalbestyrelsen at foretage en fornyet vurdering af, i hvilket omfang de gennemførte ombygningsarbejder kan danne grundlag for en lejeforhøjelse.

Stk. 8. Ved meddelelsen om tilsagn om offentlig støtte i forbindelse med godkendelsen af resultatet af udbudet af ombygningsarbejderne fastsætter kommunalbestyrelsen en forventet lejeforhøjelse for det enkelte lejemål som følge af arbejdernes gennemførelse. Den endelige lejeforhøjelse kan ikke overstige den fastsatte forventede lejeforhøjelse. Uanset 1. og 2. pkt. kan den endelige lejeforhøjelse dog overstige den forventede lejeforhøjelse, såfremt der efter tilsagnstidspunktet er gennemført ændringer i projektet, der er godkendt af et flertal af lejerne. Lejerne skal inden godkendelsen have oplysning om, hvilken lejeforhøjelse ændringen vil medføre. Såfremt ændringen kun vedrører en enkelt lejlighed, skal alene den pågældende lejer godkende ændringen.

Stk. 9. Indbringelse af lejeforhøjelsen efter stk. 6 og 7 skal ske senest 6 uger efter, at det endelige krav om lejeforhøjelse er modtaget.

Stk. 10. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om nævnets adgang til at tage stilling til lejens størrelse efter stk. 7.

§ 51. Ved senere forhøjelser af lejen fastsættes lejen for lejemål, der helt eller delvis anvendes til beboelse, efter principperne i kapitel II, bortset fra § 15 a, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 2. Ved vurderingen af det lejedes værdi og lejen ses der bort fra arbejder gennemført efter kapitel 3 og lejeforhøjelser efter § 49 eller som følge af reguleringen af grundydelsen, jf. stk. 3.

Stk. 3. Lejen kan forhøjes som følge af reguleringen af grundydelsen efter § 61, stk 3. Lejeforhøjelsen fordeles efter reglerne i § 50 i lov om leje.

Stk. 4. Såfremt forbedringstilskud helt eller delvis bringes til ophør efter § 71, stk. 1, 1. pkt., kan stigningen i lejernes betaling efter økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelse udlignes på lejlighederne og lokalerne efter reglerne i § 50 i lov om leje.

Stk. 5. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på lejemål, der ved lejeaftalens indgåelse var omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., den tidligere lov om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

§ 52. Krav om senere lejeforhøjelser fremsættes efter reglerne i kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Krav om lejeforhøjelse, der udelukkende skyldes regulering af grundydelsen efter § 61, stk. 3, kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejerne.

Stk. 2. Lejeforhøjelsen har, medmindre parterne træffer anden aftale, virkning fra den 1. i den måned, der indtræder 3 måneder efter kravets fremsættelse.

Stk. 3. Lejeforhøjelsen kan endvidere af kommunalbestyrelsen indbringes for huslejenævnet. Indbringelsen skal ske senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har fået meddelelse om kravets fremsættelse.

§ 53. (Ophævet)

§ 54. Tilbagebetaling til lejerne af for meget erlagt leje forrentes fra betalingstidspunktet med den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

§ 55. For private andelsboliger og erhvervsandele i ejendommen skal boligafgiften forhøjes som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse med et beløb svarende til en grundydelse, der det første år udgør 6 pct. af de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59.

Offentlig støtte til bygningsfornyelse

§ 56. Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i kraft, såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for det bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om forbedringstilskud og erstatning til arbejder, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, samt afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter. Dette gælder også ejendomme, der ejes af kommunen.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i stk. 1, 1. pkt., om, at bindende tilsagn skal være opnået, før kommunalbestyrelsen kan lade beslutningen træde i kraft.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele påbud efter kapitel 3, hvis den samtidig giver tilsagn om støtte til de hermed forbundne udgifter.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan uden bindende tilsagn lade en beslutning efter § 9 træde i kraft, såfremt den påtager sig at yde den i § 88 nævnte støtte. Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde tilskud til ombygning af privat erhverv til beboelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, af egne midler.

Stk. 5. Det er et vilkår for udbetaling af støtte, at arbejderne først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil.

§ 57. Inden kommunalbestyrelsen giver tilsagn om støtte efter § 56, stk. 1, optager den forhandling med ejeren af ejendommen med henblik på at aftale, at ejeren selv finansierer en del af ombygningsudgifterne. Hvis ejeren af ejendommen er en almen boligorganisation, optager kommunalbestyrelsen tillige forhandling med Landsbyggefonden.

Stk. 2. Aftale om ejerfinansierede udgifter, jf. stk. 1, skal fremgå af tilsagnet efter § 56. Kommunalbestyrelsen kan betinge tilsagnet af, at ejerfinansierede arbejder i henhold til stk. 1 gennemføres, inden støtte udbetales.

Stk. 3. Hvis der indgås en aftale efter stk. 1, beregnes lejen, som om fuld støtte efter dette kapitel er ydet. Reglen i § 50, stk. 3, om kommunalbestyrelsens godkendelse af lejen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Der kan ikke ydes støtte efter reglerne om aftalt boligforbedring, jf. kapitel 5, til istandsættelses- eller forbedringsarbejder omfattet af en beslutning om bygningsfornyelse, hvori indgår en aftale om afkald på støtte, jf. stk. 1.

§ 58. De støtteberettigede udgifter udgør de godkendte ombygningsudgifter med fradrag af

1.   støtte efter anden lovgivning,

2.   indestående på udvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene, samt indestående på konto for forbedringer, jf. lov om leje, i det omfang beløb fra de pågældende konti kan anvendes til dækning af udgifterne,

3.   indestående på indvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om leje, i det omfang der som led i forbedringen gennemføres hvidtning, maling og tapetsering, samt

4.   for indkomstskattepligtige ejere en andel af de godkendte udgifter til byggelånsrenter, der vedrører midlertidig finansiering af udgifter til ombygningstab. Andelen udgør 30 pct. for indkomstskattepligtige selskaber m.v. og 33 pct. for indkomstskattepligtige personer.

§ 59. De støtteberettigede udgifter opdeles i værdiforøgende forbedringsudgifter og ombygningstab.

Stk. 2. For udlejningsejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje. De udgifter, der efter §§ 49 og 50 ikke kan betinge en forhøjelse af lejen, indgår dog ikke. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 3. For private andelsboligejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 4. For beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller opsagt, og hvor lejen efter § 49, stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsættes til det lejedes værdi, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede udgifter, der kan betinge en forhøjelse af lejen. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 5. For lejemål, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer til beboelse, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede støtteberettigede udgifter.

Stk. 6. For lejemål, der etableres ved inddragelse af uudnyttede arealer, og hvor lejen, jf. § 49, stk. 3, 4. pkt., fastsættes til det lejedes værdi, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 7. For erhvervslejemål udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede støtteberettigede udgifter, hvis erhvervslejemålet er beliggende i erhvervsbygninger, der i øvrigt ombygges til beboelse.

Stk. 8. For ejerboliger udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede udgifter, der medfører en forøgelse af ejendommens handelsværdi. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

§ 60. Som led i udmålingen af den offentlige støtte til private udlejningsboliger skal kommunalbestyrelsen, såfremt lejen efter kommunalbestyrelsens skøn overstiger det lejedes værdi, indbringe lejeforhøjelser, der er gennemført indtil 3 år før bekendtgørelsen af beslutning efter § 12, stk. 1, for huslejenævnet med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi. Dette gælder ligeledes, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at lejen ved genudlejning, der er foretaget inden for samme periode, overstiger det lejedes værdi.

§ 61. Til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, stk. 2-4 og 6, ydes støtten i form af forbedringstilskud.

Stk. 2. Forbedringstilskud fastsættes til det beløb, hvormed 97 pct. af ydelsen på et sædvanligt 30-årigt fastforrentet realkreditlån med et kontant provenu svarende til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, stk. 1, overstiger grundydelsen, jf. § 49, stk. 1, og § 55. Har kommunalbestyrelsen meddelt påbud efter §§ 33 og 166, forhøjes forbedringstilskuddet med 3 pct. af ydelsen på det i 1. pkt. nævnte lån. Forbedringstilskuddet aftrappes i takt med reguleringen af grundydelsen, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3. Grundydelsen reguleres med virkning fra støttedatoen, jf. stk. 5, en gang årligt med stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Reguleringen foretages første gang den 1. januar, der følger mindst et halvt år efter de støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12-måneders-periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder lønindekset, nedsættes grundydelsen med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende, samtidig med at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres grundydelsen ikke.

Stk. 4. Grundydelsen reguleres løbende, indtil den svarer til ydelsen på det realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af forbedringstilskuddet. Udgør grundydelsen efter 35 år ikke et beløb svarende til ydelsen på det realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af forbedringstilskuddet, opreguleres den hertil.

Stk. 5. Forbedringstilskuddet ydes med virkning fra de støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse og udbetales til ejeren. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af ydelsen på et sædvanligt fastforrentet 30-årigt realkreditlån, jf. stk. 2 og 4.

§ 61 a. Uanset bestemmelsen i § 61 ydes støtten til de værdiforøgende forbedringsudgifter i ombyggede erhvervsarealer, jf. § 59, stk. 5 og 7, som et engangstilskud. Tilskuddet udgør nutidsværdien af det i § 61, stk. 2, nævnte forbedringstilskud. Tilskuddet ydes med virkning fra arbejdernes færdiggørelse.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af tilskuddet.

§ 62. Til ombygningstabet som defineret i § 59 ydes støtten i form af kontant erstatning. Erstatningen udgør hele ombygningstabet.

§ 63. (Ophævet)

§ 64. (Ophævet)

§ 65. Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån inklusive låneomkostninger, der optages til dækning af de støtteberettigede udgifter, i det omfang finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille garanti for lån til endelig finansiering af de dokumenterede og af kommunalbestyrelsen godkendte værdiforøgende forbedringsudgifter inklusive låneomkostninger og eventuelt kurstab, i det omfang finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen. Garantien kan kun ydes til realkreditlån og realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut.

Stk. 3. Provenuet af lån, hvortil der ydes garanti, må ikke overstige de i stk. 1 og 2 nævnte udgifter. Vedrører garantien finansiering af ombygningsudgifter i erhvervsejendomme, som ombygges til beboelse, skal det i 1. pkt. nævnte provenu af lån efter stk. 2 reduceres med engangstilskuddet, jf. § 61 a. Det er en betingelse for garantien, at lånet er ydet mod pant i den forbedrede ejendom.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at stille garanti kræve supplerende sikkerhed for lånet eller garantien, herunder i form af kaution eller solidarisk medhæftelse. Stiller långiver på lånetidspunktet eller senere krav om anden supplerende sikkerhed end kommunal garanti, påhviler det långiver at sikre, at kommunen indtræder i denne sikkerhed, i det omfang garantien bliver gjort effektiv.

Stk. 5. Inden der ydes en garanti, skal kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre den bedst mulige prioritetsstilling for de lån, hvortil der ydes kommunal garanti, tage stilling til, i hvilket omfang det kan accepteres, at disse lån skal respektere foranstående lån med pant i ejendommen.

Stk. 6. Det er et vilkår for den kommunale garanti for lån efter stk. 1 og 2, at det garanterede lån sikres ved 1. prioritets panteret i et ejendommen tilkommende forbedringstilskud. Den kommunale garanti efter stk. 1, kan kun gøres gældende for det garanterede beløb med fradrag af tilskud efter § 61 a og tabserstatning efter § 62.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens ydelse af garanti samt om anmeldelse af kommunale garantier til Finansstyrelsen.

§ 66. (Ophævet)

§ 67. Til ejendomme, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet selv anvender mindst 80 pct. af bruttoetagearealet til erhvervsformål, ydes støtten efter reglerne for ejerboliger.

Stk. 2. Til ejendomme, der ejes af et boligaktie- eller boliganpartsselskab, jf. kapitel III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, ydes støtten efter reglerne for ejendomme, der ejes af private andelsboligforeninger.

Stk. 3. Til ejendomme, der ejes af et boligfællesskab omfattet af kapitel IV eller IV A i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, ydes støtten efter reglerne for ejerboliger.

§ 68. Er en ejendom på tilsagnstidspunktet opdelt i ejerlejligheder, ydes støtten efter reglerne for ejerboliger til de ejerlejligheder,

a)   som bebos af ejeren,

b)   som er overdraget enkeltvis og er udlejet tidsbegrænset, eller

c)   som er overdraget enkeltvis og omfattet af opsigelsesbestemmelsen i § 83, litra a, i lov om leje, jf. samme lovs § 84.

Stk. 2. Til andre ejerlejligheder ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme. Der foretages dog en alternativ beregning af ombygningstabet efter reglerne for ejerboliger.

Stk. 3. Ved enkeltvis salg af de i stk. 2 nævnte ejerlejligheder finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse, idet tilbagebetaling af tabserstatning sker i et omfang som beregnet efter stk. 2. Er ejerlejligheden udlejet på salgstidspunktet, kan lejen ikke forhøjes som følge af støttens bortfald.

§ 68 a. Til udlejede lejligheder i ejendomme, som tilhører private andelsboligforeninger, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme.

§ 69. For enfamilieshuse, som på tilsagnstidspunktet er udlejede, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme.

Stk. 2. For tofamilieshuse, hvor ejeren på tilsagnspunktet bebor den ene lejlighed, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme.

§ 70. Ved afhændelse af et tofamilieshus, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet beboede den ene lejlighed, finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse på den del af ejendommen, som ejeren har beboet.

Stk. 2. Overdragelse eller overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner, livsarvinger eller samlever af samme eller modsat køn, hvormed der i de seneste 2 år har været etableret et ægteskabslignende forhold med fælles folkeregisteradresse, betragtes ikke som afhændelse.

Stk. 3. Såfremt en senere ejer af ejendomme som nævnt i § 69 selv helt eller delvis tager det udlejede i brug, finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse på den ibrugtagne del.

§ 71. Økonomi- og erhvervsministeren kan helt eller delvis bringe udbetaling af forbedringstilskud til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61, til ophør, såfremt der som følge af en stigning i det almindelige lejeniveau eller af andre generelle årsager sker en forbedring af ejendommens økonomi. Udbetaling af forbedringstilskud kan ligeledes bringes til ophør i det omfang, der sker nedsættelse eller bortfald af ydelse på lån, hvortil der ydes støtte efter lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000, lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Hvis en bolig, hvortil der ydes støtte efter dette kapitel, skifter status, bortfalder støtten i det omfang, den nye status ikke giver mulighed for støtte i samme omfang som den hidtidige status.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendommen om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af tabserstatningen, såfremt ejendommens status ændres inden et fastsat åremål på maksimalt 30 år, hvorved ejendommens økonomi forbedres. Tilbagebetalingskravet påhviler den, der er ejer af ejendommen, når ejendommens status ændres.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på udlejningsboliger, som skifter status til andelsboliger.

§ 72 (Ophævet)

§ 73. For lokaler, som er omfattet af en bygningsfornyelsesbeslutning, og som anvendes til eller er egnede til anvendelse for erhvervsvirksomheder, kan kommunalbestyrelsen med henblik på at tilgodese bydelens forsyning med servicefunktioner, fastsætte en leje, der muliggør en sådan anvendelse. Kommunalbestyrelsen foretager anvisning af sådanne ledige lokaler.

Stk. 2. For den del af lokalernes værdi, som med tillæg af eventuelle udgifter til forbedringsarbejder på ejendommene og indretningen af lokalerne til formålet ikke forrentes og afdrages gennem den i stk. 1 fastsatte leje med tillæg af forbedringstilskud, ydes erstatning, jf. § 159, stk. 3.

Stk. 3. I det omfang forudsætningen for udbetaling af erstatning efter stk. 2 senere ændres, f.eks. hvis lokalerne frigives til andet formål, kan kommunalbestyrelsen, såfremt ejendommens økonomi forbedres, således at den nye værdi overstiger den oprindeligt fastsatte værdi med tillæg af et beløb, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum, forlange, at erstatningen tilbagebetales helt eller delvis.

Stk. 4. Regulering af den fastsatte begyndelsesleje sker som anført i § 51, stk. 1-3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen tinglyser deklaration om bestemmelserne i stk. 3 og 4 på ejendommen.

§ 74. Kommunalbestyrelsen skal godkende ejerens regnskab over de støtteberettigede ombygningsudgifter senest 6 måneder efter, at ejeren har afleveret fyldestgørende oplysninger, som muliggør godkendelsen.

§ 75. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke har godkendt byggeregnskabet inden for den i § 74 nævnte frist, yder kommunalbestyrelsen efter de almindelige erstatningsregler ejeren erstatning for det derved påførte tab. Kommunalbestyrelsens udgifter hertil refunderes ikke af staten.

§ 76. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for kommunalbestyrelsens ydelse af støtte og beføjelser efter reglerne i §§ 49-75.

§ 77. Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 49, § 56, stk. 3 og 5, §§ 58 og 59, §§ 68, 69 og 70 og § 73, stk. 1, kan af ejeren indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Indbringelse af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 for byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Nybyggeri

§ 78. For nybyggeri, der opføres i henhold til § 9, stk. 1, nr. 9, gælder reglerne om huslejefastsættelse, offentlig støtte og forhandlet finansiering i §§ 49-77 med de i §§ 79-86 anførte afvigelser.

§ 79. Nybyggeri kan opføres af almene boligorganisationer.

Stk. 2. Nybyggeri kan også opføres af private bygherrer. Det er en betingelse, at nybyggeriet opføres med henblik på udlejning.

Stk. 3. Nybyggeri kan endvidere opføres af og med henblik på overdragelse til private andelsboligforeninger. Ydelse af offentlig støtte sker efter reglerne for udlejningsejendomme. Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-7, og § 160 l i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og bestemmelserne om byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1. pkt., i nævnte lov finder tilsvarende anvendelse. Andelsboligerne er omfattet af bestemmelserne i kapitel II og V i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Udbetaling af forbedringstilskud kan ikke påbegyndes, før 75 pct. af boligerne er taget i brug af andelshaverne.

§ 80. (Ophævet)

§ 81. Ved den første lejefastsættelse fastsættes lejen henholdsvis boligafgiften til et beløb svarende til en grundydelse, der udgør 5 pct. af den godkendte anskaffelsessum for perioden indtil den første regulering, jf. § 61, stk. 3, og tillæg af et beløb til dækning af nødvendige driftsudgifter. For nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning, kan det i § 83 nævnte afkast af egenkapitalen med fradrag af forbedringstilskud hertil endvidere indregnes i lejen.

Stk. 2. For nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer, fastsættes beløbet til dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i lov om leje af almene boliger.

Stk. 3. For nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning, fastsættes beløbet til dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i § 8 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 4. For nybyggeri, der opføres af eller med henblik på overdragelse til private andelsboligforeninger, fastsættes beløbet til dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i § 8 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 5. Såfremt lejen henholdsvis boligafgiften beregnet efter stk. 1-4 overstiger den i § 49, stk. 2, 1. pkt., nævnte sammenligningsleje, fastsættes lejen eller boligafgiften til sammenligningslejen. § 49, stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 82. For nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer, finansieres 2 pct. af den godkendte anskaffelsessum med beboerindskud.

Stk. 2. For nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning, finansieres 2 pct. af den godkendte anskaffelsessum med egenkapital.

Stk. 3. For nybyggeri, der opføres af eller med henblik på overdragelse til private andelsboligforeninger, finansieres 20 pct. af den godkendte anskaffelsessum af andelshavernes indskud.

Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte beløb kan ikke indgå ved beregning af leje, henholdsvis boligafgift, og støtte.

§ 83. Private bygherrer skal ud over den i § 82, stk. 2, nævnte egenkapital finansiere 18 pct. af den godkendte anskaffelsessum med egenkapital.

Stk. 2. Institutioner, der er afgiftspligtige efter lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. eller skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan ud over den i § 82, stk. 2, nævnte egenkapital vælge at finansiere op til 98 pct. af den godkendte anskaffelsessum med egenkapital. Egenkapitalen kan dog ikke overstige de værdiforøgende nybygningsudgifter.

Stk. 3. Af den i stk. 1 og 2 nævnte egenkapital kan bygherren kræve et afkast svarende til ydelsen på et 30-årigt realkreditlån. Der kan ydes forbedringstilskud efter reglerne i § 61.

§ 84. Den del af den godkendte anskaffelsessum, der efter § 81 ikke kan indgå i beregningsgrundlaget for lejen, og som ikke er omfattet af § 82, betegnes som nybygningstab.

Stk. 2. Nybygningstab støttes på samme måde som ombygningstab, jf. § 62.

§ 85. (Ophævet)

§ 86. Støtte, herunder garanti, efter §§ 78-84 bortfalder, hvis

1.   en ejendom overgår til anden benyttelse end beboelse,

2.   en ejendom opdeles i ejerlejligheder eller

3.   ejeren af en ejendom tager ejendommen i brug til beboelse.

Stk. 2. Ved delvis overgang til anden benyttelse bortfalder en forholdsmæssig andel af støtten.

Stk. 3. Hvis en privat udlejningsejendom overdrages til en privat andelsboligforening, bortfalder støtte til den i § 83, stk. 1, nævnte egenkapital.

Støttens fordeling mellem stat og kommune

§ 87. Kommunen afholder følgende udgifter:

1.   Erstatning efter kapitel 3, 4, 7, 8 og 9.

2.   Udgifter til ekspropriation, jf. kapitel 8.

3.   Udgifter til etablering af fælles friarealer, jf. kapitel 3.

4.   Udgifter til tilvejebringelse af erstatningsboliger, herunder til betaling af boligudgiften i midlertidige erstatningsboliger, jf. kapitel 7.

5.   Udgifter til dækning af antagne rådgiveres informations- og administrationsudgifter, i det omfang de varetager opgaver for kommunalbestyrelsen, jf. kapitel 13.

6.   Særlige udgifter til orientering og beboermedvirken, jf. kapitel 3.

7.   Nedslag i købesummen efter § 17, stk. 4.

8.   Udgifter til konsulentbistand efter § 25.

9.   Udgifter til nedrivning.

10. Godtgørelse af flytteudgifter efter § 149.

11. Godtgørelse efter § 150.

12. Godtgørelse til erhvervslejere efter §§ 151, 152 og 153.

13. Kondemneringstilskud efter §§ 161 og 169.

14. Udgifter til andre foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen forlanger eller giver påbud om, jf. dette kapitel.

15. Engangstilskud, jf. § 61 a.

16. Bidrag til byggeskadefond, jf. § 177, stk. 1.

Stk. 2. Ved opgørelsen af kommunens udgifter efter stk. 1 fragår værdien af overtagne ejendomme og alle indtægter, der indvindes i forbindelse med byfornyelsesforanstaltninger.

Stk. 3. Kommunen afholder endvidere udgifter til tilskud til erhvervslejere efter § 154.

§ 88. Udgifter til forbedringstilskud afholdes af staten.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, som kommunen har afholdt efter § 87, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Undtaget fra bestemmelsen i stk. 2 er udgifter til erstatning for den del af forbedringsudgifterne, som er overført til ombygningstabet som følge af, at udgifterne ikke kan betinge en forhøjelse af lejen, jf. § 59, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 4. Staten refunderer ligeledes 50 pct. af de udgifter, som kommunen har afholdt efter § 87, stk. 3.

Stk. 5. Staten refunderer endvidere som regarant kommunen 50 pct. af kommunens tab på garantier efter § 65.

Stk. 6. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang udgifter til etablering af friarealer, orientering og beboermedvirken samt konsulentbistand kan refunderes, jf. § 87, stk. 1, nr. 3, 6 og 8.

§ 89. Ved kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 56, stk. 4, afholdes de i §§ 87 og 88 nævnte udgifter endeligt af kommunen.

Investeringsramme og forsøg

§ 90. Inden for en investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan økonomi- og erhvervsministeren

1.   bemyndige kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om forbedringstilskud og erstatning til udgifter til ombygning og nybyggeri omfattet af en beslutning efter kapitel 3 eller 9,

2.   bevilge kommunalbestyrelsen refusion af engangstilskud som nævnt i § 87, stk. 1, nr. 15,

3.   bevilge kommunalbestyrelsen refusion af udgifter som nævnt i § 87, stk. 1, nr. 1-14 samt 16, inden for 60 pct. af investeringsrammen i 2003 og 50 pct. i 2004 og i hvert af de følgende år og

4.   bemyndige kommunalbestyrelsen til at stille offentlige midler til rådighed for bygningsforbedringsudvalg, jf. kapitel 6.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra de begrænsninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 3. Dispensation kan gives til beslutninger efter kapitel 3 og 9 i kvarterløftområder, jf. § 4 i lov nr. 1086 af 29. december 1999 om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og lov om byfornyelse. (Rentetilpasningslån, konvertering, betaling af realkreditbidrag, alternative boliger til unge, styrket indsats i socialt svage byområder), hvortil der er afsat midler på finanslov 2000.

Stk. 3. Uudnyttet investeringsramme ved udgangen af et finansår overføres til næste finansår.

§ 91. Ved begyndelsen af hvert år meddeler økonomi- og erhvervsministeren de enkelte kommunalbestyrelser en vejledende investeringsramme, inden for hvilken kommunalbestyrelsen kan påregne at kunne opnå bindende tilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og 9 samt til at stille offentlige midler til rådighed for bygningsforbedringsudvalg, jf. kapitel 6.

Stk. 2. Investeringsrammer fordeles mellem de enkelte kommuner efter objektive kriterier, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. En del af investeringsrammen kan dog anvendes til byfornyelsesforsøg efter §§ 92 og 93 og til løsning af afgrænsede byfornyelsesopgaver.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner ønsker det, skal økonomi- og erhvervsministeren meddele de pågældende kommuner en fælles vejledende investeringsramme i stedet for de vejledende investeringsrammer efter stk. 1. Den fælles vejledende investeringsramme beregnes som summen af de pågældende kommuners vejledende investeringsrammer efter stk. 1.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan senere ændre de udmeldte vejledende investeringsrammer efter stk. 1 og 3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået bindende tilsagn hertil, give tilsagn om forbedringstilskud til udgifter til ombygning og nybyggeri, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i henhold til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt. anførte betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte udgifter og stille offentlige midler til rådighed for lokale bygningsforbedringsudvalg. Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56, stk. 4. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende investeringsramme.

Stk. 6. Et bindende tilsagn skal anvendes af kommunen senest 4 år efter datoen for det bindende tilsagn. Et bindende tilsagn anses for anvendt, når kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til at afholde de i § 87, stk. 1, nævnte udgifter og givet tilsagn om støtte til ombygningsarbejderne til de enkelte ejendommes ejere. Et bindende tilsagn bortfalder, i det omfang det ikke er anvendt inden den nævnte frist.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for beregningen af forbedringstilskud og for opgørelsen af refusionen, herunder fastsætte rammer for de udgifter, der kan medtages som godkendte ombygningsudgifter og ved refusionsberegning af de enkelte arter af byfornyelsesforanstaltninger og tidsfrister for endelig afregning. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om fordeling af investeringsrammen.

§ 91 a. Det første bindende tilsagn til en beslutning efter kapitel 3 eller 9 benævnes hovedtilsagn og efter kapitel 6 lånetilbud. Senere supplerende bindende tilsagn til en beslutning efter kapitel 3 eller 9 benævnes mertilsagn og efter kapitel 6 supplerende lånetilbud.

Stk. 2. En kommune kan inden for et enkelt år maksimalt opnå mertilsagn og supplerende lånetilbud, som sammenlagt svarer til 10 pct. af kommunens vejledende investeringsramme for det pågældende år. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse for mertilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og 9, hvortil der er opnået bindende tilsagn efter den 31. december 2000 samt for supplerende lånetilbud efter kapitel 6, hvortil der er opnået lånetilbud efter den 31. december 2000.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra kravet i stk. 2 om, at mertilsagn og supplerende lånetilbud inden for et enkelt år maksimalt kan udgøre en vis andel af kommunens vejledende investeringsramme.

§ 92. Økonomi- og erhvervsministeren   kan inden for et beløb, der afsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til oplysning og vejledning samt indsamling af data om fornyelse og forbedring af byer og boliger og til udredning og forsøg inden for lovens område.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan give kommunalbestyrelsen tilladelse til at træffe beslutning om bygningsfornyelsesforsøg og yde særlig støtte hertil, herunder til programudarbejdelse og erfaringsformidling samt til foranstaltninger, der ikke i øvrigt ydes støtte til.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 2 yde forskudsvis refusion af statens andel af udgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter til kommunerne, inden arbejderne iværksættes.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 2 forhøje refusionen efter § 88, stk. 2, fra 50 pct. og indtil 100 pct., for så vidt angår de særlige forsøgsudgifter.

Stk. 5. Efter økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelse kan der ydes støtte til bygningsfornyelsesforsøg omfattende udgifter, hvortil der ikke kan ydes refusion efter § 88, stk. 2.

§ 93. Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for den investeringsramme, der efter § 90 er fastsat på de årlige finanslove, give kommunalbestyrelsen tilladelse til at træffe beslutning om helhedsorienteret byfornyelsesforsøg.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde støtte til andre end de i § 7 nævnte foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til.

Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje de i § 8, stk. 1, nævnte refusionssatser fra henholdsvis 50 pct. og 20 pct. og indtil 100 pct., for så vidt angår særlige forsøgsudgifter.

Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje den i § 8, stk. 1, nr. 3, nævnte rammetildeling fra 10 mio. kr. til 25 mio. kr.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde forskudsvis refusion af statens andel af byfornyelsesudgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter til kommunen. Den forskudsvise refusion kan udbetales, inden arbejderne iværksættes.