Bekendtgørelse af lov om byfornyelse § 81
§ 81. Ved den første lejefastsættelse fastsættes lejen henholdsvis boligafgiften til et beløb svarende til en grundydelse, der udgør 5 pct. af den godkendte anskaffelsessum for perioden indtil den første regulering, jf. § 61, stk. 3, og tillæg af et beløb til dækning af nødvendige driftsudgifter. For nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning, kan det i § 83 nævnte afkast af egenkapitalen med fradrag af forbedringstilskud hertil endvidere indregnes i lejen.
Stk. 2. For nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer, fastsættes beløbet til dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i lov om leje af almene boliger.
Stk. 3. For nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning, fastsættes beløbet til dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i § 8 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 4. For nybyggeri, der opføres af eller med henblik på overdragelse til private andelsboligforeninger, fastsættes beløbet til dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i § 8 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.
Stk. 5. Såfremt lejen henholdsvis boligafgiften beregnet efter stk. 1-4 overstiger den i § 49, stk. 2, 1. pkt., nævnte sammenligningsleje, fastsættes lejen eller boligafgiften til sammenligningslejen. § 49, stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Kilde: Retsinformation.dk