Kapitel 3 – Uddannelsens organisering og indhold

Uddannelsens organisering

§ 9. Uddannelsen organiseres i et grundforløb på ½ år, der er fælles for alle elever, og et efterfølgende studieretningsforløb på 2½ år, som vælges af den enkelte elev blandt de forløb, som skolen udbyder og opretter, jf. § 14.

Stk. 2. Det almene gymnasiums fagrække består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau.

Grundforløb

§ 10. Grundforløbet skal give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder og danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning samt basis for udvikling af elevernes almendannelse. Grundforløbet består af dansk, engelsk, 2. fremmedsprog, historie, idræt, et kunstnerisk fag, matematik, et naturvidenskabeligt fag, et naturvidenskabeligt grundforløb og samfundsfag samt almen sprogforståelse.

Stk. 2. Mindst 20 pct. af uddannelsestiden i grundforløbet skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem fagene (almen studieforberedelse).

Studieretningsforløb

§ 11. Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag og studieretningsfag i samspil med hinanden samt af valgfag.

Stk. 2. Mindst 10 pct. af uddannelsestiden i studieretningsforløbet skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem fagene (almen studieforberedelse).

Stk. 3. Ved afslutningen af studieretningsforløbet skal alle elever have mindst fire fag på A-niveau, normalt tre fag på B-niveau og normalt syv fag på C-niveau.

§ 12. De obligatoriske fag er i alle studieretningsforløb, jf. dog stk. 3:

1.   Dansk på A-niveau.

2.   Engelsk på mindst B-niveau.

3.   2. fremmedsprog på mindst B-niveau, dog A-niveau, hvis eleven har valgt et begyndersprog som 2. fremmedsprog.

4.   Fysik på mindst C-niveau.

5.   Historie på A-niveau.

6.   Idræt på mindst C-niveau.

7.   Et kunstnerisk fag på mindst C-niveau.

8.   Matematik på mindst C-niveau.

9.   Oldtidskundskab på C-niveau.

10. Religion på C-niveau.

11. Samfundsfag på mindst C-niveau.

Stk. 2. Endvidere skal mindst to af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau indgå i det enkelte studieretningsforløb. Rektor fastlægger forlods hvilke.

Stk. 3. Mindst et af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi skal afsluttes på mindst B-niveau. Dette gælder dog ikke elever med fire fremmedsprog, der har

1.   engelsk på B-niveau, fortsættersprog på B-niveau og som 3. eller 4. fremmedsprog enten to begyndersprog på A-niveau eller et begyndersprog på A-niveau og latin på A-niveau eller

2.   engelsk på B-niveau, et begyndersprog på A-niveau, græsk på A-niveau og latin på A-niveau.

§ 13. Skolen sammensætter studieretningerne, jf. stk. 2, så hver studieretning indeholder tre studieretningsfag, dog kun to studieretningsfag, hvis studieretningen indeholder et begyndersprog eller et klassisk sprog på A-niveau som 3. fremmedsprog.

Stk. 2. Inden for en studieretning skal de to studieretningsfag på højeste niveau have naturlige berøringsflader og samarbejdsmuligheder. Der gælder følgende bindinger mellem disse to fag:

1.   Biologi, fysik, kemi eller samfundsfag på A-niveau skal kombineres med matematik på mindst B-niveau.

2.   Matematik på A-niveau skal kombineres med et af fagene biologi, fysik, kemi eller samfundsfag på mindst B-niveau.

3.   Engelsk på A-niveau skal kombineres med enten samfundsfag på mindst B-niveau eller fortsættersprog, begyndersprog eller musik, alle på A-niveau.

4.   Fortsættersprog på A-niveau skal kombineres med enten samfundsfag på mindst B-niveau eller engelsk, begyndersprog eller musik, alle på A-niveau.

5.   Et begyndersprog eller et klassisk sprog på A-niveau skal kombineres med et andet begyndersprog, engelsk, fortsættersprog, klassisk sprog eller musik, alle på A-niveau.

6.   Musik på A-niveau skal kombineres med et andet kunstnerisk fag på B-niveau, med engelsk, et fortsættersprog, et begyndersprog eller et klassisk sprog, alle på A-niveau, eller med matematik eller fysik på mindst B-niveau.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kombinationsmuligheder for de to fag på højeste niveau og kan fravige de bindinger, der er fastsat i stk. 2.

Stk. 4. Skolen kan indføre lokale bindinger for de matematisk-naturvidenskabelige fag. U ndervisningsministeren kan endvidere efter ansøgning fra skolen godkende andre lokale bindinger.

Stk. 5. Skolen vælger selv det 3. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil. Fag fra andre gymnasiale uddannelser kan på C-niveau indgå som 3. studieretningsfag.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler, der bemyndiger rektor til at tilrettelægge særlige forløb i form af fravigelse af bindingerne på studieretningerne for elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller skole, og for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, jf. § 46.

§ 14. Alle offentlige skoler skal udbyde mindst fire studieretninger, hvoraf der er mindst én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag, én studieretning med overvejende samfundsfaglige studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag.

Stk. 2. Amtsrådet skal koordinere det samlede udbud af studieretninger i amtet og godkende den enkelte skoles udbud af studieretninger efter indstilling fra skolen. Amtsrådet skal sikre, at mere specialiserede studieretninger udbydes ved mindst én gymnasieskole i amtet.

Stk. 3. Hver skole skal oprette mindst lige så mange studieretningshold som antallet af hold i grundforløbet. Amtsrådet fastsætter rammer for skolernes oprettelse af studieretninger. Rektor træffer afgørelse om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffe afgørelse om oprettelse af blandede studieretningshold.

Stk. 4. Hver skole skal som minimum oprette én studieretning med overvejende humanistisk-sproglige studieretningsfag og én studieretning med overvejende naturvidenskabelige studieretningsfag.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte, at visse studieretninger skal udbydes eller oprettes, og kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 15. Skolen skal udbyde en række valgfag på C-, B- og A-niveau, der kan vælges på tværs af studieretninger. Fag fra andre gymnasiale uddannelser kan indgå i valgfagsudbuddet. Tages biologi, fysik eller kemi som valgfag på A-niveau, skal eleven have matematik på mindst B-niveau.

Stk. 2. Amtsrådet koordinerer det samlede udbud af valgfag i amtet og godkender den enkelte skoles udbud af valgfag efter indstilling fra skolen.

Stk. 3. Amtsrådet fastsætter rammer for skolernes oprettelse af valgfag. Valgfag, hvortil der på små skoler er mindst syv tilmeldte elever og på store skoler mindst ti tilmeldte elever, skal dog altid oprettes. Rektor træffer afgørelse om oprettelsen af konkrete valgfag.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke fag og niveauer der kan indgå i skolens udbud af valgfag.

Ekskursioner og undervisning ved udenlandske institutioner

§ 16. Dele af undervisningen kan tilrettelægges som ekskursioner m.v.

§ 17. Dele af undervisningen kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller efter særlig tilladelse fra undervisningsministeren i op til et år.

Stk. 2. Såfremt en elev trods tilmelding ikke deltager i opholdet ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, påhviler det elevens skole at sørge for, at eleven uden forsinkelse kan fortsætte i den ordinære uddannelse på den skole, hvor vedkommende allerede er optaget, eller på en anden skole.

Rådgivning og vejledning

§ 18. Skolen tilbyder eleverne individuel rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen.

Stk. 2. Rektor skal mindst en gang pr. semester drøfte forhold vedrørende den enkelte klasse eller den enkelte elev med klassens lærere.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om individuel rådgivning og vejledning.

Arbejdsformer og evaluering

§ 19. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gennem hele uddannelsen møder variation og progression i arbejdsformerne.

Stk. 2. Undervisningen skal løbende evalueres, så elever og lærere informeres om elevernes udbytte af undervisningen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om intern evaluering til vurdering af elevernes kompetenceudvikling.

Merit

§ 20. Skolen giver efter ansøgning eleverne merit for undervisning og prøveaflæggelse i fag, når eleven inden optagelse i uddannelsen har afsluttet faget på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau.

Stk. 2. Skolen kan endvidere efter ansøgning give en elev merit, herunder ved substitution, for undervisning eller prøve, der er gennemført før optagelsen i uddannelsen eller gennemført som en del af undervisningen, jf. § 17, stk. 1, når forløbet efter skolens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i uddannelsen.

Stk. 3. For elever, der har fået merit efter stk. 1 eller stk. 2, kan skolen tilrettelægge særlige forløb, som kan være kortere end et sædvanligt gymnasialt forløb.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om merit, herunder om kriterier for, hvilke fag der berettiger til merit, og i hvilket omfang meritgivende fag kan indgå i en samlet eksamen.

Særligt for studenterkursus

§ 21. På studenterkursus vælger eleverne studieretning og de valgfag, der skal påbegyndes det 1. år, ved starten af det 2-årige forløb. Kravene til det almene gymnasiums grundforløb overføres til studieretningsforløbet i en form, der er tilpasset studenterkursus.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fordringerne til studentereksamen på studenterkursus, herunder hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække efter § 12.

Bemyndigelse

§ 22. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsens indhold, organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om fag og studieretningers mål, indhold og omfang på forskellige niveauer.