Lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) § 11
§ 11. Studieretningsforløbet skal give eleverne mulighed for faglig fordybelse og styrkelse af fagligheden. Et studieretningsforløb består af obligatoriske fag og studieretningsfag i samspil med hinanden samt af valgfag.
Stk. 2. Mindst 10 pct. af uddannelsestiden i studieretningsforløbet skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem fagene (almen studieforberedelse).
Stk. 3. Ved afslutningen af studieretningsforløbet skal alle elever have mindst fire fag på A-niveau, normalt tre fag på B-niveau og normalt syv fag på C-niveau.
Kilde: Retsinformation.dk