Lov om finansiel virksomhed § 38
§ 38. I koncerner, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut eller en realkreditholdingvirksomhed, finder realkreditlovens kapitel 11 a samt § 61, stk. 2, og § 63, stk. 1 og 2, desuden anvendelse på koncernen, jf. dog stk. 2. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. realkreditlovens §§ 53-53 e, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. Bestemmelserne i realkreditlovens kapitel 11 om placeringsregler m.v. med undtagelse af § 65 gælder ikke for de enkelte virksomheder i en koncern, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut, men alene for koncernen som helhed. For den del af en koncern, der består af realkreditinstitutter, gælder balanceprincippet i realkreditlovens kapitel 7 på konsolideret niveau.
Stk. 3. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 36, stk. 2, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor realkreditinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.
Kilde: Retsinformation.dk