Lov om finansiel virksomhed § 39
§ 39. I koncerner, hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder §§ 19-22 i lov om fondsmæglerselskaber desuden anvendelse på koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. §§ 16 og 17 i lov om fondsmæglerselskaber, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 36, stk. 3, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor fondsmæglerselskaber alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.
Kilde: Retsinformation.dk