Lov om finansiel virksomhed § 37
§ 37. I koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, finder bank- og sparekasselovens §§ 23-25, 27 og 28 desuden anvendelse på koncernen. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens ansvarlige kapital, jf. bank- og sparekasselovens §§ 21 og 21 a, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 1 og § 36, stk. 1, finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.
Kilde: Retsinformation.dk