← Lov om Den Internationale Straffedomstol

§ Lov om Den Internationale Straffedomstol · kapitel 9 af 13

KAPITEL 9. – *

LOV nr 342 af 16/05/2001

INTERNATIONALT SAMARBEJDE OG RETSLIG BISTAND

Artikel 86

Almindelig forpligtelse til samarbejde

Deltagerstaterne skal i henhold til denne statuts bestemmelser samarbejde fuldt ud med domstolen i dens efterforskning og retsforfølgning af forbrydelser under domstolens jurisdiktion.

Artikel 87

Anmodninger om samarbejde: Almindelige bestemmelser

(a) Domstolen skal være beføjet til at fremsætte anmodninger om samarbejde til deltagerstaterne. Anmodningerne skal oversendes ad diplomatisk vej eller på en sådan anden hensigtsmæssig måde, som måtte blive anvist af hver deltagerstat ved ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse.

Efterfølgende ændringer i anvisningen skal foretages af hver deltagerstat i henhold til procesreglementet.

(b) Hvis det er hensigtsmæssigt og uden at foregribe bestemmelsen i litra (a), kan anmodninger også oversendes gennem Den Internationale Kriminalpolitiorganisation (INTERPOL) eller en egnet regional organisation.

Anmodninger om samarbejde og dokumenter til støtte herfor skal enten være på eller være ledsaget af en oversættelse til den anmodede stats officielle sprog eller et af domstolens arbejdssprog, i overensstemmelse med den pågældende stats valg ved ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse.

Efterfølgende ændringer i dette valg skal foretages i henhold til procesreglementet.

Den anmodede stat skal behandle en anmodning om samarbejde og dokumenter til støtte herfor fortroligt, undtagen i det omfang fremlæggelse er nødvendig for anmodningens gennemførelse.
Med hensyn til enhver anmodning om bistand, der er fremlagt i henhold til dette kapitel, kan domstolen tage sådanne skridt, som måtte være nødvendige for at sikre ofres, potentielle vidners og deres familiers sikkerhed eller fysiske og psykiske velfærd, herunder skridt til beskyttelse af oplysninger. Domstolen kan anmode om, at oplysninger, der stilles til rådighed i henhold til dette kapitel, skal tilvejebringes og behandles på en måde, der beskytter ofres, potentielle vidners og deres familiers sikkerhed og fysiske eller psykiske velfærd.
(a) Domstolen kan opfordre stater, der ikke er deltagere i statutten, til at yde bistand i henhold til dette kapitel på grundlag af en ad hoc-ordning, en aftale med den pågældende stat eller på andet hensigtsmæssigt grundlag.

(b) Såfremt en stat, der ikke er deltager i statutten, og som har indgået en ad hoc- ordning eller en aftale med domstolen, undlader at efterkomme en anmodning om samarbejde i henhold til den pågældende ordning eller aftale, kan domstolen underrette forsamlingen af deltagerstater herom eller Sikkerhedsrådet, i det omfang Sikkerhedsrådet har henvist forholdet til domstolen.

Domstolen kan anmode enhver mellemstatslig organisation om at stille oplysninger eller dokumenter til rådighed. Domstolen kan også anmode om andre former for samarbejde og bistand, som den måtte nå til enighed om med en sådan organisation og som er i overensstemmelse med dennes kompetence eller mandat.
I det omfang en deltagerstat undlader at efterkomme en anmodning om samarbejde fra domstolen i strid med denne statuts bestemmelser, og derved forhindrer domstolen i at udøve sine funktioner og beføjelser efter denne statut, kan domstolen afsige kendelse herom og henvise sagen til forsamlingen af deltagerstater eller Sikkerhedsrådet, i det omfang Sikkerhedsrådet har henvist forholdet til domstolen.

Artikel 88

Tilgængelighed af nationale procedurer

Deltagerstater skal sikre, at der findes procedurer i national lovgivning for enhver af de former for samarbejde, der er anført i dette kapitel.

Artikel 89

Overførelse af personer til domstolen

Domstolen kan fremsende en anmodning om anholdelse og overførelse af en person, vedlagt materiale til støtte herfor, som angivet i artikel 91, til enhver stat, på hvis territorium denne person kan findes, og skal anmode den pågældende stat om at samarbejde med hensyn til anholdelsen og overførelsen af en sådan person. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med dette kapitels bestemmelser og proceduren i national lovgivning efterkomme anmodninger om anholdelse og overførelse.
Såfremt den person, der søges overført, gør indsigelse ved en national domstol på grundlag af princippet om negativ retskraft (ne bis in idem) som fastsat i artikel 20, skal den anmodede stat uden ophold rådføre sig med domstolen for at afgøre, om der er afsagt kendelse om sagens antagelighed. Såfremt sagen er antagelig, skal den anmodede stat tage skridt til at efterkomme anmodningen. Hvis en kendelse om antagelighed er under behandling, kan den anmodede stat udskyde efterkommelsen af anmodningen om overførelse af personen, indtil domstolen afsiger kendelse med hensyn til antagelighed.
(a) En deltagerstat skal i overensstemmelse med sin nationale retspleje give bemyndigelse til transport gennem sit territorium af en person, der overføres til domstolen af en anden stat, undtagen hvor transit gennem denne stat ville forhindre eller forsinke overførelsen.

(b) En anmodning fra domstolen om transit skal fremsendes i overensstemmelse med artikel 87. Anmodningen om transit skal indeholde:

(i) en beskrivelse af den person, der transporteres,

(ii) en kort fremstilling af sagens kendsgerninger og deres juridiske betegnelse, og

(iii) beslutningen om anholdelse og overførelse.

(d) Bemyndigelse er ikke påkrævet, hvis personen bliver transporteret med fly, og hvis ingen landing er planlagt på transitstatens territorium.

(e) Såfremt en ikke planlagt landing på transitstatens territorium finder sted, kan denne stat kræve en anmodning om transit fra domstolen, som anført i stk. 3 (b). Transitstaten skal tilbageholde den person, der transporteres, indtil anmodningen om transit er modtaget, og transit effektueres, forudsat at tilbageholdelse med det formål, der er nævnt i denne bestemmelse, ikke forlænges ud over 96 timer fra tidspunktet for den ikke planlagte landing, medmindre anmodningen modtages inden for dette tidsrum.

Hvis den person, der søges overført, er genstand for retsforfølgning eller afsoner en straf i den anmodede stat for en anden forbrydelse, der er forskellig fra den, for hvilken overførelse til domstolen søges, skal den anmodede stat efter at have truffet afgørelse om efterkommelse af anmodningen rådføre sig med domstolen.

Artikel 90

Konkurrerende anmodninger

En deltagerstat, som modtager en anmodning om overførelse af en person i henhold til artikel 89, og som også modtager en anmodning fra en anden stat om udlevering af den samme person for den samme adfærd, som udgør grundlaget for den forbrydelse, for hvilken domstolen søger den pågældende overført, skal underrette domstolen og den anmodende stat herom.
Hvis den anmodende stat er en deltagerstat, skal den anmodede stat give domstolens anmodning forrang, såfremt:

(a) domstolen i henhold til artikel 18 eller 19 har afsagt kendelse om, at den sag, med hensyn til hvilken personen søges overført, er antagelig, og kendelsen tager hensyn til den anmodende stats efterforskning eller retsforfølgning i forbindelse med dens anmodning om udlevering, eller

(b) domstolen afsiger kendelse, som beskrevet i stk. 2 (a) i medfør af den anmodede stats underretning i henhold til stk. 1.

Såfremt der ikke er afsagt kendelse i henhold til stk. 2 (a), kan den anmodede stat, mens den afventer domstolens kendelse i medfør af stk. 2 (b), efter eget skøn påbegynde behandlingen af udleveringsanmodningen fra den anmodende stat, men må ikke udlevere personen, før domstolen har afsagt kendelse om, at sagen ikke kan antages. Domstolens kendelse skal behandles hurtigt.
Hvis den anmodende stat ikke deltager i denne statut, skal den anmodede stat, hvis den ikke er internationalt forpligtet til at udlevere personen til den anmodende stat, give domstolens anmodning om overførelse forrang, hvis domstolen har afsagt kendelse om, at sagen er antagelig.
Såfremt domstolen ikke har afsagt kendelse om, at en sag i henhold til stk. 4 er antagelig, kan den anmodede stat efter eget skøn påbegynde behandlingen af udleveringsanmodningen fra den anmodende stat.
I sager, hvor stk. 4 finder anvendelse, men hvor den anmodede stat er under en gældende international forpligtelse til at udlevere personen til den anmodende stat, der ikke deltager i denne statut, skal den anmodede stat afgøre, hvorvidt den vil overføre personen til domstolen eller udlevere personen til den anmodende stat. I forbindelse med denne afgørelse skal den anmodede stat tage alle relevante faktorer i betragtning, herunder, men ikke begrænset til:

(a) respektive datoer for anmodningerne,

(b) den anmodende stats interesser, herunder, hvor det er relevant, hvorvidt forbrydelsen blev begået på dens territorium, og ofrenes og den eftersøgte persons nationalitet, og

Hvis en deltagerstat, der modtager en anmodning fra domstolen om overførelse af en person, også modtager en anmodning om udlevering fra en stat vedrørende den samme person for anden adfærd end den forbrydelse, der udgør grundlaget for domstolens anmodning om overførelse:

(a) skal den anmodede stat, såfremt den ikke er under en gældende international forpligtelse til at udlevere personen til den anmodende stat, give domstolens anmodning forrang,

(b) skal den anmodede stat, hvis den er under en gældende international forpligtelse til at udlevere personen til den anmodende stat, afgøre, hvorvidt den vil overføre personen til domstolen eller udlevere personen til den anmodende stat. I forbindelse med denne afgørelse skal den anmodede stat tage alle relevante faktorer i betragtning, herunder, men ikke begrænset til dem, der er anført i stk. 6, men skal navnlig tage hensyn til den relative art og grovhed af den pågældende adfærd.

Hvor domstolen i medfør af en underretning i henhold til denne artikel har afsagt kendelse om, at en sag ikke kan antages, og udlevering til den anmodende stat efterfølgende afvises, skal den anmodede stat underrette domstolen om sin afgørelse.

Artikel 91

Indhold af en anmodning om anholdelse og overførelse

En anmodning om anholdelse og overførelse skal fremsættes skriftligt. I hastende sager kan anmodningen fremsættes ved anvendelse af et hvilket som helst middel, der er i stand til at levere en skriftlig fremstilling, forudsat at anmodningen bekræftes på den måde, der er fastsat i artikel 87, stk. 1 (a).
Med hensyn til en anmodning om anholdelse og overførelse af en person, imod hvilken forundersøgelseskammeret har udstedt en anholdelsesbeslutning i henhold til artikel 58, skal anmodningen indeholde eller være ledsaget af:

(a) tilstrækkelige oplysninger til at identificere personen samt oplysninger om personens sandsynlige opholdssted,

(b) en kopi af anholdelsesbeslutningen for den pågældende, og

(c) sådanne dokumenter, erklæringer eller oplysninger, som måtte være nødvendige til at opfylde de krav, den anmodede stat stiller for overførelse, dog således at de pågældende krav ikke bør være mere byrdefulde end dem, der gælder for anmodninger om udlevering i henhold til traktater eller ordninger mellem den anmodede stat og andre stater, og om muligt bør være mindre byrdefulde i betragtning af domstolens særlige karakter.

Med hensyn til en anmodning om anholdelse og overførelse af en person, der allerede er domfældt, skal anmodningen indeholde eller være ledsaget af:

(a) en kopi af anholdelsesbeslutningen for den pågældende,

(b) en kopi af den fældende dom,

(d) såfremt den person, der søges overført, er blevet idømt straf, en kopi af strafudmålingen og, ved fængselsstraf, en opgørelse over enhver periode, som allerede måtte være afsonet, og den periode, der endnu ikke er afsonet.

Efter anmodning fra domstolen skal en deltagerstat rådføre sig med domstolen, enten i almindelighed eller vedrørende et konkret spørgsmål, med hensyn til krav i dens nationale lovgivning, der måtte finde anvendelse i henhold til stk. 2 (c). Under rådførelsen skal deltagerstaten oplyse domstolen om særlige krav i dens nationale lovgivning.

Artikel 92

Foreløbig anholdelse

I hastende sager kan domstolen anmode om foreløbig anholdelse af den eftersøgte person indtil fremsættelsen af anmodningen om overførelse og de ledsagende dokumenter, som anført i artikel 91.
Anmodningen om foreløbig anholdelse skal fremsættes ved anvendelse af et hvilket som helst middel, der er i stand til at levere en skriftlig fremstilling, og skal indeholde:

(a) oplysninger til beskrivelse af den søgte person, der er tilstrækkelige til at identificere personen, samt oplysninger om personens sandsynlige opholdssted,

(b) en kortfattet redegørelse for de forbrydelser, for hvilke personen søges anholdt, og for de kendsgerninger, der påstås at udgøre de pågældende forbrydelser, herunder om muligt dato og sted for forbrydelsen,

(d) en erklæring om, at en anmodning om overførelse af den eftersøgte person vil følge.

En person, der er foreløbigt anholdt, kan løslades fra varetægt, såfremt den anmodede stat ikke har modtaget anmodningen om overførelse og de ledsagende dokumenter, som anført i artikel 91, inden for det tidsrum, som er fastsat i procesreglementet. Personen kan dog give samtykke til overførelse inden udløbet af denne periode, hvis dette er tilladt i henhold til den anmodede stats lovgivning. I så tilfælde skal den anmodede stat iværksætte overførelsen af personen til domstolen snarest muligt.
Det forhold, at den eftersøgte person er blevet løsladt i henhold til stk. 3, skal ikke være til hinder for efterfølgende anholdelse og overførelse af denne person, hvis anmodningen om overførelse og de ledsagende dokumenter fremsendes på et senere tidspunkt.

Artikel 93

Andre former for samarbejde

Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel og procedurerne i national lovgivning efterkomme anmodninger fra domstolen om følgende bistand med hensyn til efterforskning eller retsforfølgning:

(a) identifikation af og opholdssted for personer eller lokalisering af genstande,

(b) optagelse af bevis, herunder vidneforklaring under ed, og tilvejebringelse af beviser, herunder de responsa og rapporter, der er nødvendige for domstolen,

(d) forkyndelse af dokumenter, herunder retsdokumenter,

(e) fremme af en persons frivillige fremmøde for domstolen som vidne eller sagkyndig,

(f) midlertidig overflytning af personer som bestemt i stk. 7,

(g) undersøgelse af lokaliteter eller steder, herunder opgravning og undersøgelse af gravsteder,

(h) gennemførelse af ransagning og beslaglæggelse,

(i) tilvejebringelse af optegnelser og dokumenter, herunder officielle optegnelser og dokumenter,

(j) beskyttelse af ofre og vidner og bevissikring,

(k) identifikation, opsporing, indefrysning og beslaglæggelse af udbytte, ejendom og aktiver fra og redskaber anvendt til forbrydelser med henblik på konfiskation uden at foregribe rettigheder, der tilkommer tredjeparter i god tro, og

(l) enhver anden form for bistand, som ikke er forbudt efter den anmodede stats lovgivning, med henblik på at lette efterforskningen og retsforfølgningen af forbrydelser under domstolens jurisdiktion.

Domstolen skal have beføjelse til at forsikre et vidne eller en sagkyndig, der giver møde for domstolen, om, at han eller hun ikke vil blive retsforfulgt, tilbageholdt eller underlagt nogen indskrænkning i sin personlige frihed af domstolen for handlinger eller undladelser fra tiden før den pågældende persons afrejse fra den anmodede stat.
I det omfang gennemførelse af en bestemt form for bistand, som er beskrevet i en anmodning fremsat i henhold til stk. 1, er forbudt i den anmodede stat i medfør af et grundlæggende retsprincip, der finder almindelig anvendelse, skal den anmodede stat uden ophold rådføre sig med domstolen med henblik på at søge at løse problemet. Ved rådførelsen skal der tages hensyn til, om bistanden kan ydes på anden måde eller være genstand for vilkår. Såfremt sagen fortsat ikke kan løses efter rådførelsen, skal domstolen foretage de nødvendige ændringer i anmodningen.
I overensstemmelse med art. 72 kan en deltagerstat udelukkende helt eller delvis afslå en anmodning om bistand, såfremt anmodningen vedrører tilvejebringelse af dokumenter eller fremlæggelse af beviser, som vedrører dens nationale sikkerhed.
Inden den afslår en anmodning om bistand i henhold til stk. 1, litra (l), skal den anmodede stat vurdere, hvorvidt bistanden kan ydes på konkrete vilkår, eller hvorvidt bistanden kan ydes på et senere tidspunkt eller på en anden måde, dog således at domstolen eller anklageren, såfremt de accepterer bistanden på vilkår, skal overholde disse.
Såfremt en anmodning om bistand afslås, skal den anmodede stat uden ophold underrette domstolen eller anklageren om årsagerne hertil.
(a) Domstolen kan anmode om midlertidig overflytning af en varetægtsfængslet person med henblik på identifikation eller optagelse af vidneudsagn eller anden bistand. Den pågældende person kan overflyttes, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

(i) personen af fri vilje giver sit samtykke til overflytningen, og

(ii) den anmodede stat indvilger i overflytningen på de betingelser, som den pågældende stat og domstolen måtte opnå enighed om.

(b) Den person, der overflyttes, skal forblive i varetægt. Når formålet med overflytningen er opfyldt, skal domstolen uden ophold returnere personen til den anmodede stat.

(a) Domstolen skal sikre fortroligheden af dokumenter og oplysninger, med undtagelse af hvad der måtte være påkrævet af hensyn til den efterforskning og retsforfølgning, der er beskrevet i anmodningen.

(b) Den anmodede stat kan om nødvendigt fremsende dokumenter eller oplysninger til anklageren i fortrolighed. Anklageren kan derefter udelukkende anvende dem med henblik på at fremskaffe nye beviser.

(c) Den anmodede stat kan af egen drift eller efter anmodning fra anklageren efterfølgende give samtykke til fremlæggelsen af sådanne dokumenter eller oplysninger. De kan herefter anvendes som bevis i henhold til bestemmelserne i kapitel 5 og 6 og i overensstemmelse med procesreglementet.

(a) (i) Såfremt en deltagerstat modtager konkurrerende anmodninger, om andet end overførelse eller udlevering, fra domstolen og fra en anden stat i medfør af en international forpligtelse, skal deltagerstaten i samråd med domstolen og den anden stat tilstræbe at opfylde begge anmodninger, om nødvendigt ved at udskyde eller knytte vilkår til en af anmodningerne,

(ii) er dette ikke muligt, skal konkurrerende anmodninger behandles i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i artikel 90.

(b) Hvis anmodningen fra domstolen imidlertid vedrører oplysninger, ejendom eller personer, der er under en tredje stats eller en international organisations kontrol i kraft af en international aftale, skal den anmodede stat oplyse domstolen herom, og domstolen skal rette sin anmodning til den pågældende stat eller internationale organisation.

(a) Domstolen kan efter anmodning samarbejde med og yde bistand til en deltagerstat, der gennemfører en efterforskning eller en domsforhandling med hensyn til adfærd, som udgør en forbrydelse under domstolens jurisdiktion, eller som udgør en alvorlig forbrydelse i henhold til den anmodende stats nationale lovgivning.

(b) (i) Den bistand, som ydes i henhold til litra (a), skal blandt andet omfatte:

a. fremsendelse af erklæringer, dokumenter eller andre former for beviser, der er indsamlet under en efterforskning eller retssag gennemført af domstolen, og

b. afhøring af personer, der tilbageholdes efter kendelse fra domstolen.

(ii) I tilfælde af bistand i henhold til litra (b) (i) a.:

a. hvis dokumenterne eller andre former for bevis er indsamlet med bistand fra en stat, skal den pågældende stat give sit samtykke til fremsendelsen,

b. hvis erklæringer, dokumenter eller andre former for bevis er tilvejebragt af et vidne eller en sagkyndig, skal fremsendelsen ske i henhold til bestemmelserne i artikel 68.

(c) Under de betingelser, der er fastsat i denne bestemmelse kan domstolen efterkomme en anmodning om bistand i henhold til denne bestemmelse fra en stat, der ikke er en deltager i denne statut.

Artikel 94

Udsættelse med hensyn til efterkommelse af en anmodning på grund af en igangværende efterforskning eller retsforfølgning

Såfremt umiddelbar efterkommelse af en anmodning ville gribe ind i en igangværende efterforskning eller retsforfølgning af en sag, der er forskellig fra den, som anmodningen vedrører, kan den anmodede stat udsætte efterkommelsen af anmodningen i et tidsrum aftalt med domstolen. Udsættelsen må dog ikke være længere end nødvendigt for at fuldføre den relevante efterforskning eller retsforfølgning i den anmodede stat. Inden der træffes afgørelse om udsættelse af efterkommelsen, bør den anmodede stat vurdere, hvorvidt bistanden på visse betingelser kan ydes umiddelbart.
Såfremt en afgørelse om udsættelse træffes i henhold til stk. 1, kan anklageren tage skridt til bevissikring i medfør af artikel 93, stk. 1 (j).

Artikel 95

Udsættelse med hensyn til efterkommelse af en anmodning på grund af indsigelse mod antagelighed

Såfremt domstolen i henhold til artikel 18 eller 19 er i færd med at behandle en indsigelse mod en sags antagelighed, kan den anmodede stat udsætte efterkommelsen af en anmodning i henhold til dette kapitel, indtil domstolens afgørelse foreligger, medmindre domstolen særligt har afsagt kendelse om, at anklageren kan fortsætte indsamlingen af sådanne beviser i henhold til artikel 18 eller 19.

Artikel 96

Indhold af anmodning om andre former for bistand i henhold til artikel 93

Anmodning om andre former for bistand, som nævnt i artikel 93, skal fremsættes skriftligt. I hastende sager kan en anmodning fremsættes ved anvendelse af et hvilket som helst middel, der er i stand til at levere en skriftlig fremstilling, forudsat at anmodningen bekræftes på den måde, der er fastsat i artikel 87, stk. 1 (a).
Anmodningen skal alt efter omstændighederne indeholde eller være ledsaget af følgende:

(a) en kortfattet redegørelse for formålet med anmodningen og den bistand, der søges, herunder det retlige grundlag for og årsagerne til anmodningen,

(b) flest muligt detaljerede oplysninger om lokalisering eller identifikation af personer eller steder, der skal findes eller identificeres, for at den søgte bistand kan ydes,

(d) årsagerne til og detaljer om procedurer eller krav, der skal efterkommes,

(e) sådanne oplysninger, som måtte være påkrævet i henhold til den anmodede stats lovgivning for at anmodningen kan efterkommes, og

(f) alle andre oplysninger, der er relevante for, at den søgte bistand kan ydes.

Efter anmodning fra domstolen skal en deltagerstat rådføre sig med domstolen, enten i almindelighed eller vedrørende et konkret spørgsmål, med hensyn til krav i dens nationale lovgivning, der måtte finde anvendelse i henhold til stk. 2 (e). Under rådførelsen skal deltagerstaten oplyse domstolen om særlige krav i dens nationale lovgivning.
Denne artikels bestemmelser skal efter omstændighederne også finde anvendelse med hensyn til en anmodning om bistand, der fremsættes til domstolen.

Artikel 97

Rådførelse

Såfremt en deltagerstat modtager en anmodning i henhold til dette kapitel og i den forbindelse identificerer problemer, som vil kunne svække eller forhindre efterkommelsen af anmodningen, skal staten rådføre sig med domstolen uden ophold med henblik på at løse sagen. Sådanne problemer kan blandt andet omfatte:

(a) utilstrækkelige oplysninger til, at anmodningen kan efterkommes,

(b) i tilfælde af en anmodning om overførelse, at personen ikke kan findes trods de bedste bestræbelser herpå, eller at den gennemførte efterforskning har godtgjort, at personen i den anmodede stat klart ikke er den person, der er opført i anholdelsesbeslutningen, eller

(c) at efterkommelsen af anmodningen i dens foreliggende form ville gøre det påkrævet, at den anmodede stat bryder en gældende traktatmæssig forpligtelse over for en anden stat.

Artikel 98

Samarbejde med hensyn til afkald på immunitet og samtykke til overførelse

Domstolen kan ikke gå videre med en anmodning om overførelse eller bistand, som ville kræve, at den anmodede stat handler i strid med sine forpligtelser i henhold til folkeretten vedrørende stats- eller diplomatisk immunitet for en tredje stats person eller ejendom, medmindre domstolen forinden kan opnå den pågældende tredje stats samarbejde om afkald på immuniteten.
Domstolen kan ikke gå videre med en anmodning om overførelse eller bistand, som ville kræve, at den anmodede stat handler i strid med sine forpligtelser i henhold til internationale aftaler, i henhold til hvilke udsenderstatens samtykke er påkrævet til overførelse af en person fra den pågældende stat til domstolen, medmindre domstolen forinden kan opnå udsenderstatens samarbejde om samtykke til overførelsen.

Artikel 99

Efterkommelse af anmodninger i henhold til artikel 93 og 96

Anmodninger om bistand skal efterkommes i overensstemmelse med gældende procedurer i den anmodede stats lovgivning og, medmindre det er forbudt i denne lovgivning, på den måde, der er angivet i anmodningen, herunder ved de deri beskrevne procedurer eller ved at tillade personer anført i anmodningen at være til stede og bistå ved anmodningens efterkommelse.
I tilfælde af en hastende anmodning skal de dokumenter eller beviser, der i den anledning tilvejebringes, hastefremsendes efter anmodning fra domstolen.
Svar fra den anmodede stat skal fremsendes i deres originale sprog og form.
I det omfang det er nødvendigt for en vellykket efterkommelse af en anmodning, som kan efterkommes uden tvangsforanstaltninger, herunder særligt afhøring eller optagelse af vidneforklaring fra en person på frivilligt grundlag, også uden den anmodede deltagerstats myndigheders tilstedeværelse, hvis dette er afgørende for anmodningens efterkommelse, og undersøgelse kan finde sted uden ændring af offentlig lokalitet eller andet offentligt sted, kan anklageren, uden at dette foregriber andre artikler i dette kapitel, efterkomme en sådan anmodning direkte på en stats territorium som følger:

(a) Når forbrydelsen påstås at være blevet begået på den anmodede deltagerstats territorium, og der er afsagt kendelse om sagens antagelighed i henhold til artikel 18 eller 19, kan anklageren efterkomme anmodningen direkte efter rådførelse med den anmodede stat i videst muligt omfang.

(b) I andre tilfælde kan anklageren efterkomme anmodningen efter at have rådført sig med den anmodede stat og betinget af sådanne rimelige vilkår eller betænkeligheder, som den pågældende deltagerstat har rejst. Såfremt den anmodede stat identificerer problemer med efterkommelsen af en anmodning i henhold til denne bestemmelse, skal den uden ophold rådføre sig med domstolen med henblik på at nå frem til en løsning.

Bestemmelser, der tillader en person, der har udtalt sig for eller er afhørt af domstolen i henhold til artikel 72, at påberåbe sig begrænsninger, der er beregnet på at forhindre fremlæggelse af fortrolige oplysninger, som vedrører national sikkerhed, skal også finde anvendelse på efterkommelsen af anmodninger om bistand i henhold til denne artikel.

Artikel 100

Omkostninger

De ordinære omkostninger i forbindelse med efterkommelsen af anmodninger på den anmodede stats territorium skal afholdes af den pågældende stat med undtagelse af følgende omkostninger, som skal afholdes af domstolen:

(a) omkostninger forbundet med vidners og sagkyndiges rejser og sikkerhed, eller overflytning i henhold til artikel 93 af varetægtsfængslede personer,

(b) omkostninger ved oversættelse, tolkning og udskrift,

(c) rejse- og opholdsomkostninger for dommerne, anklageren, viceanklagerne, justitssekretæren, vicejustitssekretæren og personalet ved domstolens organer,

(d) omkostningerne ved responsa eller rapporter, som domstolen har anmodet om,

(e) omkostninger forbundet med transport af en person, der overføres til domstolen af en forvaringsstat, og

(f) efter samråd, eventuelle ekstraordinære omkostninger i forbindelse med efterkommelsen af en anmodning.

Bestemmelserne i stk. 1 skal efter omstændighederne finde anvendelse på anmodninger fra deltagerstater til domstolen. I givet fald skal domstolen afholde de ordinære omkostninger ved efterkommelsen.

Artikel 101

Specialitetsprincippet

En person, der overføres til domstolen i henhold til denne statut, må ikke retsforfølges, straffes eller tilbageholdes for anden adfærd begået forud for overførelsen end den adfærd eller det adfærdsforløb, der udgør grundlaget for de forbrydelser, for hvilke den pågældende person er blevet overført.
Domstolen kan anmode om, at den stat, der overfører personen til domstolen, skal give afkald på at gøre kravene i stk. 1 gældende, og om nødvendigt skal domstolen tilvejebringe yderligere oplysninger i henhold til artikel 91. Deltagerstaterne skal være beføjede til at meddele et sådant afkald til domstolen og bør bestræbe sig herpå.

Artikel 102

Terminologi

I denne statut:

(a) skal »overførelse« forstås som en stats overlevering af en person til domstolen i medfør af denne statut,

(b) skal »udlevering« forstås som en stats overlevering af en person til en anden stat i medfør af traktat, konvention eller national lovgivning.