KAPITEL 8. – *

APPEL OG GENOPTAGELSE

Artikel 81

Appel af frifindelse, domfældelse eller strafudmåling

**

1. En afgørelse i medfør af artikel 74 kan i henhold til procesreglementet appelleres som følger:

(a) anklageren kan appellere af følgende grunde:

(i) rettergangsfejl,

(ii) urigtig bevisbedømmelse, eller

(iii) urigtig retsanvendelse,

(b) domfældte, eller anklageren på den domfældtes vegne, kan appellere af følgende grunde:

(i) rettergangsfejl,

(ii) urigtig bevisbedømmelse,

(iii) urigtig retsanvendelse, eller

(iv) ethvert andet grundlag, der påvirker domsforhandlingens eller afgørelsens rimelighed eller pålidelighed.

2. (a) Strafudmålingen kan i overensstemmelse med procesreglementet appelleres af anklageren eller domfældte på grundlag af misforhold mellem forbrydelse og strafudmåling.

(b) Hvis domstolen i en appel vedrørende strafudmålingen finder, at der er grundlag for hel eller delvis omgørelse, kan den opfordre anklageren og domfældte til at anføre grunde i henhold til artikel 81, stk. 1 (a) eller (b), og kan træffe afgørelse vedrørende skyldspørgsmålet i henhold til artikel 83.

(c) Samme fremgangsmåde anvendes, når domstolen under en appel vedrørende skyldspørgsmålet finder, at der er grundlag for strafnedsættelse i henhold til stk. 2 (a).

3. (a) Domfældte skal forblive varetægtsfængslet under behandlingen af appelsagen, medmindre domskammeret træffer anden afgørelse.

(b) Hvis domfældtes tid i varetægtsfængsel overstiger varigheden af den idømte fængselsstraf, skal domfældte løslades; dog kan løsladelsen, hvis anklageren også appellerer, være underlagt de betingelser, der er anført i litra (c).

(c) Ved frifindelse skal tiltalte løslades umiddelbart, dog med følgende forbehold:

(i) under ekstraordinære omstændigheder og under hensyntagen til blandt andet den konkrete flugtrisiko, forbrydelsens grovhed og sandsynligheden for medhold i appellen, kan domskammeret efter anmodning fra anklageren opretholde varetægtsfængslingen af den pågældende person under behandlingen af appelsagen,

(ii) domskammerets beslutning i henhold til litra (c) (i) kan appelleres i overensstemmelse med procesreglementet.

4. Med forbehold for bestemmelserne i stk. 3 (a) og (b) skal fuldbyrdelsen af dommen eller straffen udsættes i den periode, der er adgang til appel, og så længe appelsagen behandles.

**

Artikel 82

Appel af andre afgørelser

**

1. Følgende afgørelser kan appelleres af begge parter i henhold til procesreglementet:

(a) en afgørelse vedrørende jurisdiktion eller antagelighed,

(b) en afgørelse, der efterkommer eller afslår en ansøgning om løsladelse af den person, der er genstand for efterforskning eller retsforfølgning,

(c) en afgørelse fra forundersøgelseskammeret om at handle af egen drift efter artikel 56, stk. 3,

(d) en afgørelse, der vedrører et spørgsmål, som vil have væsentlig indflydelse på en retfærdig og effektiv sagsbehandling eller på domsforhandlingens udfald, og hvor appelkammerets omgående afgørelse af spørgsmålet efter forundersøgelseskammerets eller domskammerets vurdering vil kunne fremme sagsbehandlingen væsentligt.

2. En afgørelse fra forundersøgelseskammeret i henhold til artikel 57, stk. 3 (d) kan appelleres af den pågældende stat eller af anklageren med tilladelse fra forundersøgelseskammeret. Appelbehandlingen skal behandles hurtigt.

3. En appel har ikke opsættende virkning, medmindre appelkammeret efter anmodning afsiger kendelse herom i henhold til procesreglementet.

4. En retslig repræsentant for ofrene, domfældte eller en ejer i god tro af et formuegode, der er blevet negativt berørt af en kendelse i henhold til artikel 75, kan appellere en afgørelse om erstatning, som fastsat i procesreglementet.

**

Artikel 83

Behandling af appelsager

**

1. Under retsforhandlinger i henhold til artikel 81 og denne artikel skal appelkammeret have samtlige domskammerets beføjelser.

2. Hvis appelkammeret finder, at den domsforhandling, som appellen vedrører, var urimelig på en måde, der påvirkede pålideligheden af afgørelsen af skyldspørgsmålet eller strafudmålingens, eller at afgørelsen af skyldspørgsmålet eller strafudmålingen, som appellen vedrører, i væsentlig grad var påvirket af urigtig bevisvurdering eller urigtig retsanvendelse, kan kammeret:

(a) omstøde eller ændre afgørelsen af skyldspørgsmålet eller strafudmålingen, eller

(b) beslutte, at der skal gennemføres en ny domforhandling for et andet domskammer.

Appelkammeret kan med henblik herpå hjemvise et spørgsmål vedrørende en sags faktiske omstændigheder til det oprindelige domskammer, som herefter skal afgøre spørgsmålet og melde tilbage i overensstemmelse hermed, eller appelkammeret kan selv indhente beviser for at afgøre spørgsmålet. Hvis kun domfældte, eller anklageren på dennes vegne, har appelleret en afgørelse af skyldspørgsmålet eller strafudmålingen, kan afgørelsen eller strafudmålingen ikke ændres til skade for domfældte.

3. Hvis appelkammeret under en appel af strafudmålingen finder, at straffen står i misforhold til forbrydelsen, kan den ændre strafudmålingen i overensstemmelse med kapitel 7.

4. Appelkammerets afgørelse skal træffes af et flertal af dommerne og afsiges for åbne døre. Dommen skal være begrundet. Såfremt der ikke er enstemmighed, skal appelkammerets dom indeholde både flertallets og mindretallets synspunkter; men en dommer kan vedrørende et retsspørgsmål afgive en særskilt eller dissentierende udtalelse.

5. Appelkammeret kan afsige dom i den frifundne eller domfældte persons fravær.

**

Artikel 84

Genoptagelse af domfældelse eller strafudmåling

**

1. En domfældt person eller, hvis denne er afgået ved døden, hans eller hendes ægtefælle, børn, forældre eller en person, der var i live på tidspunktet for tiltaltes død, og som har fået udtrykkelige skriftlige instruktioner fra tiltalte om at fremsætte et sådant krav, eller anklageren på den pågældende persons vegne, kan anmode appelkammeret om at genoptage den endelige domfældelse eller strafudmåling af følgende grunde:

(a) nye beviser er kommet for dagen, som:

(i) ikke forelå på tidspunktet for domsforhandlingen, hvilket hverken helt eller delvis skyldtes den part, der har fremsat anmodningen, og

(ii) er tilstrækkeligt vigtige til, at de, hvis de var blevet påvist under retssagen, sandsynligvis ville have ført til en anden afgørelse,

(b) det er for nyligt blevet opdaget, at afgørende beviser, der blev lagt til grund under retssagen og på hvilke domfældelsen beror, var falske eller forfalskede,

(c) én eller flere af de dommere, der deltog i domfældelsen eller godkendelsen af tiltalen, derved har begået en alvorlig tjenesteforseelse eller alvorlig misligholdelse af sine pligter af tilstrækkelig grovhed til at retfærdiggøre afsættelsen af den eller de pågældende dommere fra embedet i henhold til artikel 46.

2. Appelkammeret skal afvise anmodningen, såfremt den skønnes ubegrundet. Såfremt kammeret finder anmodningen velbegrundet, kan det efter omstændighederne:

(a) genindkalde det oprindelige domskammer,

(b) nedsætte et nyt domskammer, eller

(c) bevare kompetence i sagen med henblik på, efter høring af parterne som fastsat i procesreglementet, at nå frem til en afgørelse om, hvorvidt dommen skal genoptages.

**

Artikel 85

Erstatning til en anholdt eller domfældt person

**

1. En person, der har været udsat for ulovlig anholdelse eller fængsling, skal have ret til erstatning, og kravet skal kunne tvangsfuldbyrdes.

2. Hvis en person ved en endelig afgørelse er blevet domfældt for en strafbar handling, og domfældelsen efterfølgende omstødes med henvisning til, at en ny eller nyopdaget kendsgerning utvetydigt viser, at retfærdigheden ikke er sket fyldest, skal den person, der er blevet straffet som følge af domfældelsen, modtage erstatning efter gældende ret, medmindre det er bevist, at den pågældende selv er helt eller delvis skyld i den manglende fremlæggelse af den ukendte faktiske oplysning.

3. Under ekstraordinære omstændigheder, hvor domstolen finder afgørende kendsgerninger, der viser, at retfærdigheden på alvorlig og åbenbar vis ikke er sket fyldest, kan den efter eget skøn tilkende erstatning i henhold til de kriterier, der er anført i procesreglementet, til en person, der er blevet løsladt fra varetægtsfængsling efter en endelig frifindelsesdom eller efter ophævelse af retssagen af den grund.