Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 19

§ 19. Telestyrelsen fastsætter maksimalpriser for de udpegede forsyningspligtudbyderes levering af forsyningspligtydelser som nævnt i § 16, stk. 2, nr. 1-5. Fastsættelsen sker på grundlag af forslag fra forsyningspligtudbyderen. Telestyrelsen kan med henvisning til de i medfør af stk. 5 og 7 fastsatte regler fastsætte lavere maksimalpriser end indeholdt i forsyningspligtudbyderens forslag.

    Stk. 2. Forsyningspligtydelser som nævnt i § 16, stk. 2, nr. 6, (nødopkald) skal af den udpegede forsyningspligtudbyder stilles gratis til rådighed.

    Stk. 3. Der kan ikke ved Telestyrelsens fastsættelse af maksimalpriser efter regler fastsat i medfør af stk. 5 og 7 for forsyningspligtydelser som nævnt i § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, stilles krav om anvendelse af maksimalpriser, der ikke samlet set dækker omkostningerne ved tilvejebringelse af ydelserne.

    Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at enkelte forsyningspligtydelser eller delelementer heraf helt eller delvis skal undtages fra kravet om fastsættelse af maksimalpriser på grundlag af regler fastsat i medfør af stk. 5-7.

    Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for kravene til de i stk. 1 nævnte maksimalpriser, rammerne for Telestyrelsens fastsættelse heraf og for forsyningspligtudbyderes udarbejdelse af forslag hertil. Reglerne kan blandt andet omfatte følgende:

  1. At maksimalpriserne samlet skal være objektive, ikkediskriminerende og omkostningsbaserede, jf. dog nr. 3, og herunder dække underskud ved tilvejebringelse af de i § 16, stk. 2, nr. 4 og 6, nævnte forsyningspligtydelser.

  2. At maksimalpriserne skal overholde krav om årlige, procentvise realprisfald, der fastsættes med udgangspunkt i internationale bedste praksis priser for tilsvarende ydelser i en flerhed af sammenlignelige lande med omkostningsbaserede takstsystemer, og med udgangspunkt i den generelle danske prisudvikling for teleydelser svarende til de i § 16, stk. 2, nr. 1, nævnte med henblik på at sikre, at mulige effektiviseringer kommer slutbrugerne til gode.

  3. At maksimalpriserne for visse forsyningspligtydelser eller delelementer heraf som alternativ til et krav om årlige, procentvise realprisfald, jf. nr. 2, skal overholde krav om, at maksimalpriserne for disse ydelser ikke må udvise realprisstigninger i forhold til foregående år.

  4. Særlige regler om fastsættelse af maksimalpriser for forsyningspligtydelser som nævnt i § 16, stk. 2, nr. 4, der ikke er fuldt ud omkostningsdækkende, med sigte på at fremme handicappedes brug af telekommunikation.

  5. Regler om de tidsmæssige rammer for fastsættelse af maksimalpriser, indgivelse af forslag hertil m.v.

    Stk. 6. Forskningsministeren kan som alternativ til fastsættelse af regler efter stk. 5 fastsætte regler om, at maksimalpriserne for forsyningspligtydelser som nævnt i § 16, stk. 2, nr. 3, fastsættes efter reglerne om prisregulering af samtrafikprodukter, jf. kapitel 14.

    Stk. 7. Ud over den i stk. 5 og 6 nævnte regulering af forsyningspligtudbyderes maksimalpriser kan forskningsministeren ud fra konkurrencehensyn fastsætte regler om,

  1. at forsyningspligtudbyderes maksimalpriser for opkald til andre udbyderes mobil- eller fastnet, der afviger fra priserne for opkald til slutbrugere i forsyningspligtudbyderes eget fastnet eller mobilnet, skal være særskilt omkostningsbaserede, objektive og ikke-diskriminerende, og

  2. at realprisfald på forsyningspligtydelser ikke må overstige realiserede prisfald på relaterede samtrafikprodukter.

    Stk. 8. I forbindelse med Telestyrelsens fastsættelse af maksimalpriser efter stk. 1 indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt forsyningspligtudbyderens oplæg til maksimalpriser er i overensstemmelse med konkurrenceloven.

    Stk. 9. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 8 senest 1 måned efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for Telestyrelsens afgørelse efter stk. 1.

Underskudsfinansiering af forsyningspligten

Kilde: Retsinformation.dk