Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 18
§ 18. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler for de udpegede forsyningspligtudbyderes forpligtelser med henblik på at tilgodese hensynet til sikring af grundlæggende brugerrettigheder i forbindelse med udbud og levering af forsyningspligtydelser, herunder nærmere regler for et eventuelt udbud af et særskilt småforbrugerabonnement.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan indeholde bestemmelser om særlige krav, ud over krav fastsat i medfør af § 10, til indholdet af den kontrakt, der skal gælde i forholdet mellem en forsyningspligtudbyder og en slutbruger.
Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at Telestyrelsen skal godkende kontraktvilkår som nævnt i stk. 2, herunder at Telestyrelsen ved godkendelsen kan kræve ændringer i vilkårene.
Maksimalpriser for forsyningspligtydelser
Kilde: Retsinformation.dk