Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 16
§ 16. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans vedrørende skønsmæssig ansættelse efter § 5, stk. 2.
Stk. 3. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.
Kilde: Retsinformation.dk