Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. § 17
§ 17. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
-
overtræder § 2, stk. 1 eller 2, eller § 9, stk. 1 eller 2,
-
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for angivelse af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 eller 2, eller
-
undlader at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i rette tid, jf. § 2, stk. 4.
Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter m.v., eller hvor der ved overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreligger skærpende omstændigheder, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 3. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registrering er nægtet efter § 11, stk. 3, 2. pkt. Virksomheden kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktsforhold med kortest muligt varsel.
Stk. 4. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kilde: Retsinformation.dk