← Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmark og De Forenede Mexicanske Stater

§ Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmark og De Forenede Mexicanske Stater · kapitel 3 af 5

Kapitel III – Beskatning af indkomst

LOV nr 973 af 17/12/1997

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori den pågældende ejendom er beliggende, og skal omfatte enhver option eller lignende rettighed med hensyn dertil. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom, rettigheder til at efterforske eller udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster, samt rettigheder til beløb beregnet på grundlag af størrelsen eller værdien af produktionen fra sådanne forekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver eller har drevet erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver eller har drevet en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til:

a) dette faste driftssted;
b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som de varer, der sælges gennem dette faste driftssted.

Fortjeneste hidrørende fra salg som beskrevet i litra b) kan imidlertid ikke beskattes i den anden stat, hvis foretagendet godtgør, at sådanne salg er blevet foretaget af andre grunde end for at opnå en fordel i henhold til denne overenskomst.

2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører andet, skal der, i tilfælde hvor et foretagende i en kontraherende stat driver eller har drevet erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved ansættelse af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder omkostninger afholdt til ledelse og generel administration, enten i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder. Intet sådant fradrag skal imidlertid være tilladt, for så vidt angår sådanne eventuelle beløb, der (i andre tilfælde end refusion af faktiske udgifter) betales af det faste driftssted til foretagendets hovedsæde eller ethvert af dets andre afdelinger, i form af royalties, honorarer eller andre lignende betalinger for brugen af patenter eller andre rettigheder, i form af kommission, for udførelse af særlige opgaver eller for driftsledelse, eller, undtagen i tilfælde af bankvirksomhed, i form af renter af penge, der er lånt til det faste driftssted. Tilsvarende kan der ved ansættelsen af det faste driftssteds fortjeneste ikke medtages beløb, som (i andre tilfælde end refusion af faktiske udgifter) det faste driftssted har debiteret foretagendets hovedsæde eller ethvert af dets andre afdelinger, i form af royalties, honorarer eller andre lignende betalinger for brugen af patenter eller andre rettigheder, eller i form af kommission, for udførelse af særlige opgaver eller driftsledelse, eller, undtagen i tilfælde af bankvirksomhed, i form af renter af penge, der er lånt til foretagendets hovedsæde eller enhver af dets andre afdelinger.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre denne kontraherende stat i at ansætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er indeholdt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot for indkøb, foretaget af dette faste driftssted, af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer ved drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Et foretagendes drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik omfatter ikke transport i nogen andre transportmidler, der direkte stilles til rådighed af et sådant foretagende, eller tilvejebringelse af overnatningsmuligheder.

3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat for anvendelse, overliggetid eller udlejning af containere til brug for transport af varer, kan kun beskattes i denne stat, undtagen for så vidt disse containere udelukkende bliver anvendt til transport mellem pladser inden for den anden stat.

4. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller i en international driftsorganisation.

5. Når selskaber fra forskellige lande har besluttet at drive luftfartsvirksomhed sammen i form af et konsortium eller anden form for forretningsfællesskab, skal bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 kun finde anvendelse på den del af konsortiets eller forretningsfællesskabets fortjeneste, som vedrører den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har i dette konsortium eller forretningsfællesskab.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen, kontrollen eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen, kontrollen eller kapitalen i et foretagende i en kontraherende stat og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet, et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. Hvor en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste i denne stat henregner og i overensstemmelse hermed beskatter fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og denne fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der var aftalt mellem de to foretagender, havde været sådanne, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat i overensstemmelse med artikel 26, stykke 2, foretage behørig regulering af den skat, der der er beregnet af fortjenesten, hvis den er enig i den regulering, som er foretaget af den førstnævnte kontraherende stat. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den skat, der pålignes, ikke overstige:

a) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet;
b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

Bestemmelserne i dette stykke har ingen indflydelse på beskatningen af selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. I denne artikel betyder udtrykket »udbytte« indkomst af aktier, »jouissance«-aktier eller »jouissance«-rettigheder, mineaktier, stifterandele eller, bortset fra gældsfordringer, andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der underkastes samme beskatning som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i en kontraherende stat og udøver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted, der er beliggende i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og de rettigheder, der ligger til grund for udbetalingen, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, undtagen i det omfang sådant udbytte udbetales til en person, som er hjemmehørende i denne anden stat, eller i det omfang de rettigheder, der ligger til grund for udbetalingen, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted beliggende i denne anden stat, og heller ikke underkaste selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i sådan anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af renten, må den skat, der pålignes, ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af renten, for så vidt angår banker;
b) 15 pct. af bruttobeløbet af renten i alle andre tilfælde.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, kan renter, som omhandlet i stykke 1, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende, hvis:

a) den retmæssige ejer er en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed;
b) renten betales af de i litra a) nævnte personer;
c) den retmæssige ejer er en godkendt pensionskasse, forudsat at dens indkomst generelt er fritaget for beskatning i denne stat;
d) renten hidrører fra Danmark, og betales for et lån med en løbetid på ikke under 3 år, ydet, garanteret eller forsikret af, eller en kredit for en sådan periode, ydet, garanteret eller forsikret af:
(i) Banco de Mexico;
(ii) Banco Nacional de Comercio Exterior, S.N.C.;
(iii) Nacional Financiera, S.N.C.;
(iv) Banco Nacional de Obras y Servicios Ptblicos, S.N.C.; eller
(v) enhver anden institution svarende til de under punkt (ii)-(iv) nævnte, der fra gang til gang måtte blive truffet aftale om mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater;
e) renten hidrører fra Mexico, og betales for et lån med en løbetid på ikke under 3 år, ydet, garanteret eller forsikret af, eller en kredit for en sådan periode, ydet, garanteret eller forsikret af:
(i) Danmarks Nationalbank;
(ii) Industrialiseringsfonden for udviklingslandene;
(iii) Dansk Eksportfinansieringsfond;
(iv) Danmarks Skibskreditfond; eller
(v) enhver anden institution svarende til de under punkt (ii)-(iv) nævnte, der fra gang til gang måtte blive truffet aftale om mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

4. I denne artikel betyder udtrykket »renter« indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i debitors fortjeneste eller ikke, og i særdeleshed indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder gevinster og præmier, der knytter sig til sådanne statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, såvel som al anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, hvorfra indkomsten hidrører, behandles som indkomst fra udlån af penge. Straftillæg for for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikels forstand.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis rentens retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, såfremt de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat. Hvis imidlertid den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, i en kontraherende stat har et fast driftssted eller et fast sted, og sådan rente afholdes af sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, i hvilken det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

7. Hvor der er en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, og rentebeløbet, uanset årsagen, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af betalingerne kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver kontraherende stat under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

8. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis de kompetente myndigheder bliver enige om, at den gældsfordring, som ligger til grund for den betalte rente, var stiftet eller overdraget med det hovedformål at opnå en fordel efter denne artikel. I det tilfælde skal bestemmelserne i den nationale lovgivning i den kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, finde anvendelse.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af sådanne royalties, må den skat, der pålignes, ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af disse royalties.

3. I denne artikel betyder udtrykket »royalties« betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd eller andre gengivelsesmidler til brug i forbindelse med fjernsyn eller radio, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelse af, eller retten til at anvende, industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de betalte royalties, har direkte forbindelse med sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af en person, der er hjemmehørende i denne stat. Hvis imidlertid den person, der betaler nævnte royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, i en kontraherende stat har et fast driftssted eller et fast sted, og sådanne royalties afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den stat, i hvilken det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, bevirker, at royaltybeløbet, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af betalingerne kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver kontraherende stat under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis de kompetente myndigheder bliver enige om, at de rettigheder, der ligger til grund for de betalte royalties, var stiftet eller overdraget med det hovedformål at opnå en fordel efter denne artikel. I det tilfælde skal bestemmelserne i lovgivningen i den kontraherende stat, hvorfra nævnte royalties hidrører, finde anvendelse.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktier eller andre rettigheder i et selskab, hvis aktiver, direkte eller indirekte, hovedsageligt består af fast ejendom, der er beliggende i en kontraherende stat, eller af enhver anden rettighed, som vedrører sådan fast ejendom, kan beskattes i denne stat. I dette stykke skal fast ejendom, der anvendes af et selskab i dets industrielle, kommercielle eller landbrugsmæssige aktiviteter eller i udøvelsen af frit erhverv, ikke tages i betragtning.

3. Ud over fortjeneste, der beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne i de foranstående stykker i denne artikel, kan fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af aktier, andele, eller andre rettigheder i kapitalen i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden kontraherende stat, hvis modtageren af fortjenesten, direkte eller indirekte, gennem den 12-måneders-periode, der går forud for afståelsen, har ejet mindst 25 pct. af kapitalen i dette selskab.

4. Fortjeneste ved afståelse af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller rørlig ejendom, der vedrører et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed i den anden kontraherende stat til udøvelse af frit erhverv, herunder sådan fortjeneste ved afståelse af sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

5. Fortjeneste ved afståelse af skibe eller luftfartøjer eller containere, der anvendes i international trafik, eller rørlig ejendom, der vedrører driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, eller brug af sådanne containere, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.

6. For så vidt angår fortjeneste, der erhverves af et luftfartskonsortium eller anden form for forretningsfællesskab, der er dannet af selskaber fra forskellige lande, skal bestemmelserne i stykke 5 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, der vedrører den andel i dette konsortium eller forretningsfællesskab, der ejes af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat.

7. Fortjeneste ved afståelse af al anden rørlig ejendom end den, der er omhandlet i de foranstående stykker i denne artikel, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

8. I tilfælde, hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat i en periode på 5 år eller mere, og er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal stykke 7 ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dets nationale lovgivning at beskatte personen af formueforøgelse af aktier indtil tidspunktet for hjemstedsændringen.

Når aktierne efterfølgende afstås, og fortjenesten ved en sådan afståelse beskattes i den anden kontraherende stat i overensstemmelse med stykke 7, skal denne anden stat indrømme fradrag i skatten af indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som blev betalt i den førstnævnte stat.

Et sådant fradrag kan imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten, beregnet før fradraget er givet, som kan henføres til den indkomst, der kan beskattes i den førstnævnte stat i overensstemmelse med første afsnit i dette stykke.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan imidlertid også beskattes i den anden kontraherende stat, såfremt

a) personen, der er en fysisk person, opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der sammenlagt overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår; eller
b) personen har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden stat, med henblik på udøvelsen af hans virksomhed,

men i begge tilfælde kun så meget af indkomsten, som kan henføres til virksomhed udført i denne anden stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som hidrører derfra, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der sammenlagt ikke overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.

4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af et luftfartskonsortium eller anden form for forretningsfællesskab, der er dannet af selskaber fra forskellige lande, herunder et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, kan sådant vederlag kun beskattes i denne stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende betalinger, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen, eller som lovformelig revisor, og for Mexicos vedkommende som »administrador« eller som »comisario«, af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artikel 14 og artikel 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom tea-ter-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans personlige virksomhed som sådan, udøvet i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat. Indkomst, som omhandlet i dette stykke, skal omfatte indkomst hidrørende fra enhver personlig virksomhed, der udøves i den anden kontraherende stat af en sådan person i hans egenskab af kunstner eller sportsmand.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved personlig virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed er udøvet.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra virksomhed udøvet i en kontraherende stat af kunstnere eller sportsmænd, hvis besøget i denne stat er væsentligt støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed deraf.

Artikel 18

Pensioner og lignende udbetalinger

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. Pensioner og livrenter, der udbetales af en kontraherende stat i henhold til sociallovgivningen i denne stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte stat.

3. I tilfælde, hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat og er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal stykke 1 i denne artikel ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte pensioner, andre lignende vederlag og livrenter, der tilfalder sådan fysisk person fra den førstnævnte stat, medmindre sådan fysisk person er statsborger i den anden kontraherende stat. Ved anvendelsen af dette stykke må den således pålignede skat i den førstnævnte stat ikke overstige 17,5 pct. af bruttobeløbet af pensionen, andet lignende vederlag eller livrenter.

4. Udtrykket »livrenter« betyder fastsatte summer, der er periodisk betalbare til fastsatte tidspunkter, for livstid eller for et fastsat tidsrum eller et tidsrum, der lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse udbetalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 19

Offentlige hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed deraf, til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den fysiske person er hjemmehørende i denne stat, og:
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, der udbetales af, eller af midler tilvejebragt af, en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed deraf, til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis den fysiske person er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på vederlag og pensioner for hverv udført i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed deraf.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de foregående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel kan indkomster, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, fra kilder i den anden kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de foregående artikler i denne overenskomst, også beskattes i denne anden stat.

Artikel 22

Formue

1. Formue bestående af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, der ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Formue bestående af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig ejendom, der vedrører et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Formue bestående af skibe, luftfartøjer eller containere, der anvendes i international trafik af et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og af rørlig ejendom, der vedrører driften af sådanne skibe, luftfartøjer eller containere, kan kun beskattes i denne stat.

4. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

5. For så vidt angår formue, der erhverves af et luftfartskonsortium eller anden form for forretningsfællesskab dannet af selskaber fra forskellige lande, herunder et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, finder bestemmelserne i stykke 3 kun anvendelse på den del af formuen, som svarer til den andel, som et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, har i det pågældende konsortium eller forretningsfællesskab.

Artikel 23

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter

1. Uanset bestemmelserne i artikel 5 og artikel 14, skal en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og udøver virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter beliggende i den anden kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed anses for at udøve virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en eller flere perioder, der sammenlagt ikke overstiger 30 dage i nogen 12-måneders- periode. Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet at det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art, som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, skal boreplatformvirksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, udøvet uden for kysten, kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder, der sammenlagt overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode. Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art, som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

4. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er skattepligtig i den anden kontraherende stat af indkomst ved leasing af boreplatforme, der er anvendt ved forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, kan vælge for et hvilket som helst skatteår at beregne skatten på sådan indkomst på et nettogrundlag, som om den pågældende indkomst kunne henføres til et fast driftssted i sådan anden stat. Ethvert sådant valg skal være bindende for det skatteår, i hvilket valget er foretaget, og alle efterfølgende skatteår, medmindre den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat samtykker i at bringe valget til ophør.