Kapitel II – *Definitioner*

Artikel 3

Almindelige definitioner

     1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

• a) udtrykket »Mexico« betyder De Forenede Mexicanske Stater; når benyttet i geografisk forstand omfatter det De Forenede Mexicanske Staters territorium; såvel som de integrerede dele af Statsforbundet; øerne, herunder klipperevene og småøerne i de tilstødende farvande; øerne Guadalupe og Revillagigedo; kontinentalsoklen og øernes, småøernes og klipperevenes havbund og undergrund; og territorialfarvandene, i den udstrækning og med de begrænsninger der følger af international ret, og de indre farvande; og luftrummet over det nationale territorium, i den udstrækning og på de betingelser der følger af international ret;
• b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark; når benyttet i geografisk forstand omfatter det ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande, og med hensyn til anden virksomhed med henblik på økonomisk efterforskning og udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
• c) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Mexico eller Danmark alt efter sammenhængen;
• d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;
• e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;
• f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
• g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;
• h) udtrykket »statsborger« betyder:
• (i) enhver fysisk person, der er i besiddelse af statsborgerskab i en kontraherende stat;
• (ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver sammenslutning, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat;
• i) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
• (i) i Mexico: Skatteadministrationsvæsenet under Ministeriet for Finanser og Offentlige Lån;
• (ii) i Danmark: Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

     2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

     1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Men dette udtryk omfatter ikke en person, som er skattepligtig til den pågældende stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller af formue, der befinder sig der.

     2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

• a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
• b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
• c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
• d) i alle andre tilfælde skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

     3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater bestræbe sig på at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale og fastsætte de nærmere regler for overenskomstens anvendelse på en sådan person. Hvor der ikke foreligger en sådan aftale, skal personen, ved anvendelsen af overenskomsten, i hver af de kontraherende stater anses for ikke at være hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Artikel 5

Fast driftssted

     1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

     2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

• a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
• b) en filial;
• c) et kontor;
• d) en fabrik;
• e) et værksted; og
• f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

     3. Udtrykket »fast driftssted« skal også omfatte en byggeplads, et anlægs-, montage- eller installationsarbejde eller tilsynsførende aktiviteter i forbindelse dermed, men kun hvis byggepladsen, arbejdet eller aktiviteterne varer mere end 6 måneder.

     4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

• a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
• b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
• c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;
• d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
• e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve reklamevirksomhed, levere oplysninger, eller gøre forberedelser i forbindelse med placering af lån, eller for lignende aktiviteter, for så vidt de er af forberedende eller hjælpende karakter, for foretagendet;
• f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve en kombination af de i litra (a)-(e) nævnte aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

     5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, hvor en person, der ikke er en uafhængig repræsentant, på hvem stykke 7 finder anvendelse, handler på vegne af et foretagende og har, og sædvanligvis udøver, i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal det foretagende anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis den udøves gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i det pågældende stykke.

     6. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal et forsikringsforetagende i en kontraherende stat, undtagen for så vidt angår genforsikring, anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis det opkræver præmier på denne anden stats territorium eller forsikrer risici beliggende deri gennem en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, på hvem stykke 7 finder anvendelse.

     7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed, og at der i deres kommercielle eller finansielle relationer til foretagendet ikke er stillet eller pålagt betingelser, der afviger fra dem, der normalt aftales mellem uafhængige repræsentanter.

     8. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på en anden måde) driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at noget af de to selskaber udgør et fast driftssted for det andet.