Kapitel IV – *Særlige bestemmelser*

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

     1. I Mexico, i overensstemmelse med bestemmelserne og med forbehold af de begrænsninger der indeholdes i lovgivningen i Mexico, som den måtte blive ændret fra tid til anden uden ændring af det heri indeholdte almindelige princip, skal Mexico indrømme personer, der er hjemmehørende i Mexico, et nedslag i den mexicanske indkomstskat:

• a) svarende til den indkomstskat, der er betalt i Danmark, af eller for en sådan person;
• b) i tilfælde, hvor et selskab, der ejer mindst 10 pct. af kapitalen af et i Danmark hjemmehørende selskab, og modtager udbytte fra dette selskab, svarende til den indkomstskat, der er betalt i Danmark af eller for det udloddende selskab, for så vidt angår den fortjeneste af hvilken udbyttet er udbetalt;
• c) et sådant nedslag skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten, beregnet før nedslaget er givet, der kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i Danmark.

     2. I Danmark, i overensstemmelse med bestemmelserne og med forbehold af de begrænsninger der indeholdes i lovgivningen i Danmark, som den måtte blive ændret fra tid til anden uden ændring af det heri indeholdte almindelige princip, skal dobbeltbeskatning undgås således:

• a) medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet, i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Mexico, skal Danmark:
• (i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Mexico;
• (ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Mexico;
• b) sådant fradrag skal imidlertid i ingen af tilfældene kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før fradraget er givet, der kan henføres til henholdsvis den indkomst eller den formue, som kan beskattes i Mexico;
• c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Mexico, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen tillade fradraget den del af indkomstskatten eller formueskatten, som kan henføres til henholdsvis den indkomst, der hidrører fra Mexico, eller den formue, der ejes i Mexico;
• d) uanset bestemmelserne i litra a) og b) skal udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Mexico, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, være fritaget for dansk skat i overensstemmelse med bestemmelserne i den danske lovgivning vedrørende skattefritagelse for udbytte, der udbetales til danske selskaber af udenlandske datterselskaber;
• e) for så vidt angår udbytte udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Mexico, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, skal der, hvis udbyttet ikke er fritaget for dansk skat i henhold til litra d) og g), ved beregningen af det under litra a) og b) omhandlede nedslag, tages hensyn til den mexicanske skat, der skal betales af det udbyttebetalende selskab af den fortjeneste, hvoraf sådant udbytte er udbetalt;
• f) i tilfælde, hvor der i medfør af artiklerne 13, 51, 51A og 143 i den mexicanske indkomstskattelov er indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af mexicansk skat, der, i henhold til bestemmelserne i artikel 7, skal betales af fortjeneste, som et dansk foretagende oppebærer fra et fast driftssted beliggende i Mexico, skal der i henhold til litra a)(i) og b), indrømmes fradrag i dansk skat for mexicansk skat, som om en sådan fritagelse eller nedsættelse ikke var blevet givet, forudsat at det faste driftssted er beskæftiget med erhvervsmæssig virksomhed, (bortset fra erhvervsvirksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af en sådan fortjeneste består af renter og fortjeneste ved afståelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredjestater;
• g) uanset bestemmelserne i litra d), i tilfælde, hvor udbytte er udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Mexico, og som i medfør af artiklerne 13, 51, 51A og 143 i den mexicanske indkomstskattelov er indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af mexicansk skat, til en person (som er et selskab), der er hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant udbytte være fritaget for beskatning i Danmark, forudsat at det udbyttebetalende selskab er beskæftiget med erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra erhvervsvirksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af selskabets fortjeneste består af renter og fortjeneste ved afståelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredjestater;
• h) bestemmelserne i litra f) og g) skal finde anvendelse i de første 15 år, hvori overenskomsten er gældende. De kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden for at afgøre, om denne periode skal forlænges. Enhver sådan forlængelse skal have virkning fra sådan dato og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende ophør, som måtte blive fastsat og godkendt af de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige procedurer.

     3. I denne overenskomst skal den mexicanske aktivskat, som er nævnt i artikel 2, stykke 3, litra a)(ii), betragtes som en indkomstskat.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

     1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, især med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

     2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender, der driver samme virksomhed i denne anden stat. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer dens egne hjemmehørende personer.

     3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

     4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

     5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

     1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger.

     2. Den kompetente myndighed skal, hvis den finder indsigelsen begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten, forudsat at den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat er underrettet om sagen inden udløbet af 3 år fra forfaldsdatoen eller datoen for indgivelse af selvangivelse i denne anden stat, alt efter hvilken dato der er senest. Enhver indgået aftale skal i sådant tilfælde gennemføres inden 10 år fra forfaldsdatoen eller datoen for indgivelse af selvangivelse i denne anden stat, alt efter hvilken der er senest, eller en længere periode, hvis en sådan er tilladt i henhold til den nationale lovgivning i denne anden stat.

     3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om sager, der ikke er omhandlet i overenskomsten.

     4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale for så vidt angår de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i en kommission bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

     1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. De kan også udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende merværdiafgifter, andre salgsafgifter og punktafgifter, der betales til de kontraherende stater. Udvekslingen af oplysninger begrænses ikke af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning eller klagebehandling i forbindelse med sådanne skatter. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne i skattesager. De kan meddele oplysningerne under offentlige retsforhandlinger eller i retsafgørelser.

     2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

• a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
• b) at meddele oplysninger, som ikke kan indhentes ifølge denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
• c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige begunstigelser, der er tillagt medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer i kraft af folkerettens almindelige regler eller efter bestemmelserne i særlige aftaler.

Artikel 29

Territorial udvidelse

     1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til enhver del af de kontraherende staters område, som specielt er holdt uden for overenskomstens anvendelsesområde, eller til enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra sådan dato og undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende ophør, som måtte blive fastsat og godkendt af de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

     2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 på den måde, som er angivet i nævnte artikel, også bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på enhver del af de kontraherende staters område, eller på enhver stat eller på ethvert område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.