← Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. (* 1)

§ Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. (* 1) · kapitel 2 af 7

Kapitel 2 – *Ædelmetalnævnet og Ædelmetalkontrollen*

LOV nr 308 af 17/05/1995

§ 3. Til bistand ved administrationen af denne lov nedsætter erhvervsministeren et nævn på 3 medlemmer. Nævnet skal bestå af en repræsentant for Ædelmetalkontrollen, en repræsentant for guldsmedefaget, der udnævnes efter indstilling fra Guldsmedefagets Fællesråd, og en repræsentant for Erhvervsfremme Styrelsen.

Stk. 2. Ædelmetalnævnets sekretariatsfunktion varetages af Erhvervsfremme Styrelsen.

Stk. 3. Nævnet fastsætter nærmere regler for sin virksomhed.

§ 4. Kontrollen med arbejder af ædle metaller varetages af Ædelmetalkontrollen.

Stk. 2. Til at varetage Ædelmetalkontrollens opgaver i henhold til denne lov udpeger Erhvervsfremme Styrelsen en selvejende institution, der akkrediteres i henhold til lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme.