§ Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. (* 1) · kapitel 1 af 7
Kapitel 1 – *Almindelige bestemmelser*
LOV nr 308 af 17/05/1995
§ 1. Arbejder af ædle metaller, dvs. guld, sølv, platin og palladium eller legeringer heraf samt guldpletterede, sølvpletterede, platinpletterede og palladiumpletterede varer må kun erhvervsmæssigt fremstilles, sælges eller udbydes til salg under iagttagelse af de i denne lov indeholdte forskrifter. Det samme gælder ædle metaller i uforarbejdet stand.
§ 2. Som arbejder af ædle metaller anses i denne lov kun arbejder, som i alle enkelte metaldele har en holdighed af mindst 333 promille guld, mindst 800 promille sølv, mindst 850 promille platin og mindst 500 promille palladium, eller arbejder, der lovligt kan markedsføres som ædle metaller i et land i Den Europæiske Union.