Kapitel 2 – *Kommuner*

Udligning af beskatningsgrundlag

§ 2. Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end udligningsgrundlaget efter § 3, yder et tilskud til de kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end udligningsgrundlaget efter § 3. Ved beregning af tilskud eller tilsvar indgår kommunerne i hovedstadsområdet som een kommune. Det samlede tilskud eller tilsvar for kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem disse kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

Stk. 2. Forskellen mellem de samlede tilskud og de samlede tilsvar efter stk. 1 betales af henholdsvis tilfalder staten, jf. § 10.

Stk. 3. Kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i alle kommuner i hovedstadsområdet, yder ud over tilskud efter stk. 1 et årligt tilskud til de kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

§ 3. En kommunes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk. 1, beregnes som forskellen mellem udligningsgrundlaget efter stk. 5 og kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger ganget med et udligningsniveau på 0,50 og et beregnet beskatningsniveau efter stk. 4. Det samlede tilskud eller tilsvar for kommunen fremkommer ved at gange med kommunens indbyggertal.

Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte kommune korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for kommunalt ansatte. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud eller tilsvar efter stk. 1 afviger fra det samlede tilskud eller tilsvar beregnet uden korrektion af tilskud eller tilsvar for regionale forskelle i lønniveauet, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag.

Stk. 4. Det beregnede beskatningsniveau fastsættes som de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter pr. indbygger divideret med udligningsgrundlaget efter stk. 5.

Stk. 5. Udligningsgrundlaget fastsættes til det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for kommunerne i hovedstadsområdet.

§ 4. For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 2, stk. 3, som forskellen mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger for alle kommuner i hovedstadsområdet ganget med et udligningsniveau på 0,90 og det korrigerede beskatningsniveau i vedkommende kommune. Det samlede tilskud eller tilsvar for kommunen fremkommer ved at gange med kommunens indbyggertal.

Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den enkelte kommune i hovedstadsområdet korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet for kommunalt ansatte. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres ligeledes for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 3. Det korrigerede beskatningsniveau efter stk. 1 beregnes som kommunens faktiske beskatningsniveau tillagt forholdet mellem hovedstadskommunernes samlede tilskud/tilsvar, der fordeles efter beskatningsgrundlag, og hovedstadskommunernes samlede beskatningsgrundlag.

Stk. 4. Såfremt de samlede tilsvar afviger fra de samlede tilskud efter stk. 1, fordeles afvigelsen på de enkelte kommuner i hovedstadsområdet i forhold til deres andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

Udligning af udgiftsbehov

§ 5. Kommuner, hvis andel af de samlede udgiftsbehov er mindre end andelen af befolkningen i hele landet, yder et årligt tilskud til de kommuner, hvis andel af de samlede udgiftsbehov er større end andelen af befolkningen.

Stk. 2. De kommuner i hovedstadsområdet, hvis andel af de samlede udgiftsbehov i hovedstadsområdet er mindre end andelen af befolkningen i hovedstadsområdet, yder ud over tilskud efter stk. 1 et årligt tilskud til de kommuner i hovedstadsområdet, hvis andel af de samlede udgiftsbehov i hovedstadsområdet er større end andelen af befolkningen i hovedstadsområdet.

§ 6. En kommunes tilskud eller tilsvar efter § 5, stk. 1, beregnes ved at gange forskellen mellem kommunens andel af udgiftsbehov og andel af indbyggertal med udligningsniveauet og med de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter. Udligningsniveauet fastsættes til 0,35.

Stk. 2. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for kommunerne under eet, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag.

§ 7. En kommunes andel af de samlede udgiftsbehov, jf. § 5, stk.1, bestemmes ved kommunens andel af følgende kriterier:

• 1. Landets samlede indbyggertal,
• 2. landets samlede antal indbyggere i aldersgrupperne 0-6 år, 7-16 år, 65-74 år, 75-84 år samt antallet af indbyggere på 85 år og derover,
• 3. antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse,
• 4. det samlede kommunale vejnet,
• 5. kommunernes beregnede boligstøtteudgifter,
• 6. kommunernes beregnede kontanthjælpsudgifter,
• 7. det socialt betingede udgiftsbehov opgjort ud fra antallet af børn af enlige forsørgere, antallet af særligt socialt belastede boliger, antallet af fuldtidsledige samt antallet af erhvervsaktive kvinder.

Stk. 2. I beregningen af kommunens andel af de samlede udgiftsbehov, jf. stk. 1, indgår andelen tilknyttet de enkelte kriterier med en nærmere fastsat vægtfordeling. Indenrigsministeren fastsætter disse vægte og foranlediger, at disse justeres efter udgiftsudviklingen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For nedenstående kriterier indgår i opgørelsen efter stk. 1 følgende vægte:

• 1. Vejlængde med en vægt på 0,031,
• 2. antallet af børn af enlige forsørgere med en vægt på 0,075,
• 3. antallet af særligt socialt belastede boliger med en vægt på 0,075,
• 4. antallet af fuldtidsledige med en vægt på 0,025,
• 5. antallet af erhvervsaktive kvinder med en vægt på 0,025.

Stk. 4. Ved beregningen efter stk. 1, nr. 2, af kommunens andel af landets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år anvendes det største antal indbyggere i kommunen i denne aldersgruppe enten 1 eller 4 år forud for tilskudsåret.

§ 8. For kommunerne i hovedstadsområdet beregnes tilskud eller tilsvar pr. indbygger efter § 5, stk. 2, ved at gange forskellen mellem kommunens andel af udgiftsbehov og andel af indbyggertal med udligningsniveauet og med de samlede kommunale nettodrifts- og anlægsudgifter i hovedstadsområdet. Udligningsniveauet fastsættes til 0,25.

Stk. 2. Det beregnede tilskud eller tilsvar korrigeres for regionale forskelle i lønniveauet.

Stk. 3. Såfremt det samlede tilskud efter stk. 1 afviger fra det samlede tilsvar for kommunerne i hovedstadsområdet under eet, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

§ 9. En kommunes andel af de samlede udgiftsbehov i hovedstadsområdet, jf. § 5, stk. 2, bestemmes ved kommunens andel af følgende kriterier:

• 1. Det samlede antal indbyggere i hovedstadsområdet,
• 2. det samlede antal indbyggere i hovedstadsområdet i aldersgrupperne 0-6 år, 7-16 år, 65-74 år, 75-84 år samt antallet af indbyggere på 85 år og derover,
• 3. antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse i hovedstadsområdet,
• 4. hovedstadsområdets samlede kommunale vejnet,
• 5. hovedstadsområdets beregnede kontanthjælpsudgifter,
• 6. det socialt betingede udgiftsbehov i hovedstadsområdet opgjort ud fra antallet af børn af enlige forsørgere, antallet af særligt socialt belastede boliger, antallet af fuldtidsledige samt antallet af erhvervsaktive kvinder.

Stk. 2. I beregningen af kommunens andel af de samlede udgiftsbehov, jf. stk. 1, indgår andelen tilknyttet de enkelte kriterier med en nærmere fastsat vægtfordeling. Indenrigsministeren fastsætter disse vægte og foranlediger, at disse justeres efter udgiftsudviklingen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For nedenstående kriterier indgår i opgørelsen efter stk. 1 følgende vægte:

• 1. Vejlængde med en vægt på 0,026,
• 2. antallet af børn af enlige forsørgere med en vægt på 0,075,
• 3. antallet af særligt socialt belastede boliger med en vægt på 0,075,
• 4. antallet af fuldtidsledige med en vægt på 0,025,
• 5. antallet af erhvervsaktive kvinder med en vægt på 0,025.

Stk. 4. Ved beregningen efter stk. 1, nr. 2, af kommunens andel af hovedstadsområdets samlede antal indbyggere i aldersgruppen 7-16 år anvendes det største antal indbyggere i kommunen i denne aldersgruppe i året enten 1 eller 4 år forud for tilskudsåret.

Statstilskud

§ 10. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af

• 1. det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procent-points-tillægget efter kildeskattelovens § 64, stk. 4,
• 2. op- og efterregulering på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for tilskudsåret,
• 3. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,
• 4. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed i tilskudsåret,
• 5. kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, ungdomsydelse, kommunal aktivering, jobtræning, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.

Stk. 3. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor.

Stk. 4. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3.

Stk. 5. Det årlige tilskud fordeles af indenrigsministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for statslige mer- eller mindreudgifter ved beregning af tilskud og tilsvar efter § 2 samt udgifterne til statstilskuddet efter § 18 og udgifterne til statstilskuddene til kommuner efter § 19, stk. 2 og stk. 3. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Ved beregning af tilskud indgår kommunerne i hovedstadsområdet som een kommune. Det samlede tilskud for kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem kommunerne i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.

Stk. 6. Uanset bestemmelsen om fordeling af statstilskud i stk. 5 kan indenrigsministeren fra og med tilskudsåret 1995 fordele en del af statstilskuddet efter gennemsnittet af kommunernes andel af de regnskabsmæssigt opgjorte grundlag for de udgifter, der indgår i opgørelsen efter stk. 2, nr. 5, for regnskabsårene 1992 og 1993.

Overudligning

§ 11. Hvis en stigning i en kommunes udskrivningsgrundlag ville påføre kommunen et samlet tab efter §§ 3, 4, 10, 18, 20 og 21, som overstiger 90 pct. af gevinsten i form af øget provenu af indkomstskat, korrigeres tilskud/tilsvar efter § 4 subsidiært § 3. For Københavns og Frederiksberg Kommuner opgøres de pågældende kommuners samlede tab ved en stigning i udskrivningsgrundlaget efter §§ 3, 4, 10, 13, 17, 18, 20 og 21.

Stk. 2. Hvis de samlede tilsvar efter § 3 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag.

Stk. 3. Hvis de samlede tilsvar efter § 4 afviger fra de samlede tilskud som følge af reglerne i stk. 1, fordeles afvigelsen mellem kommunerne i hovedstadsområdet i forhold til deres andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet, jf. § 4, stk. 4.

Stk. 4. Hvis en kommune i hovedstadsområdet er omfattet af reglen i stk. 1, og hvis kommunen yder tilsvar efter § 4, beregnes der et særligt tilsvar for kommunen. Det særlige tilsvar udgør en tredjedel af forskellen mellem det faktiske grundskyldprovenu og det højest mulige grundskyldprovenu, kommunen med den givne udskrivningsprocent kunne have budgetteret med uden at blive omfattet af reglen i stk. 1.