Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner § 2
§ 2. Kommuner, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end udligningsgrundlaget efter § 3, yder et tilskud til de kommuner, hvis beskatningsgrundlag er mindre end udligningsgrundlaget efter § 3. Ved beregning af tilskud eller tilsvar indgår kommunerne i hovedstadsområdet som een kommune. Det samlede tilskud eller tilsvar for kommunerne i hovedstadsområdet fordeles mellem disse kommuner i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Stk. 2. Forskellen mellem de samlede tilskud og de samlede tilsvar efter stk. 1 betales af henholdsvis tilfalder staten, jf. § 10.
Stk. 3. Kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag pr. indbygger er større end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger i alle kommuner i hovedstadsområdet, yder ud over tilskud efter stk. 1 et årligt tilskud til de kommuner i hovedstadsområdet, hvis beskatningsgrundlag er mindre end det gennemsnitlige beskatningsgrundlag i hovedstadsområdet.
Kilde: Retsinformation.dk