Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner § 1

§ 1. Denne lov indeholder regler om

    1. helt eller delvis statsfinansieret udligning af forskelle i beskatningsgrundlag mellem kommuner,
    1. mellemkommunal udligning af forskelle i udgiftsbehov mellem kommuner,
    1. mellemkommunal udligning af forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov mellem amtskommuner,
    1. generelle statstilskud til kommuner og amtskommuner,
    1. statstilskud til kommuner og amtskommuner med særlige økonomiske problemer og
    1. særlige udligningsordninger.

Kilde: Retsinformation.dk