Kapitel 1 – *Administration af markedsordninger m.v.*

§ 1. Landbrugsministeren bemyndiges til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF)»s forordninger om:

• 1. markedsordninger for landbrugsvarer,
• 2. ordninger for landbrugsvarer omfattet af EØF-traktatens bilag II uden at være omfattet af en markedsordning,
• 3. ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er anvendt landbrugsvarer,
• 4. oplysninger om indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget og
• 5. foranstaltninger som følge af anvendelsen af særlige omregningskurser inden for den fælles landbrugspolitik.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil.

Stk. 3. Landbrugsvarer i denne lov omfatter også frugt og gartneriprodukter, ligesom landbruget også omfatter frugtavlen og gartneribruget.

Stk. 4. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under andre ministres ressort, udøves beføjelserne i henhold til denne lov af den pågældende minister.

§ 2. Landbrugsministeren nedsætter to udvalg, det ene vedrørende frugt og gartneriprodukter og det andet vedrørende øvrige landbrugsvarer, med den opgave at rådgive med hensyn til stillingtagen til Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse af administrationen heraf. Hvert af udvalgene består af 16 af landbrugsministeren udnævnte medlemmer.

Stk. 2. Til udvalget vedrørende frugt og gartneriprodukter udpeger landbrugsministeren 2, industriministeren 1, Industrirådet 2, Det danske Handelskammer 2, Dansk Erhvervsgartnerforening 4, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i fællesskab 2, Brancherådet for Frugt og Grønt 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og Forbrugerrådet 1 medlem.

Stk. 3. Til udvalget vedrørende øvrige landbrugsvarer udpeger landbrugsministeren 2, industriministeren 1, Industrirådet 2, Det danske Handelskammer 2, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i fællesskab 7, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og Forbrugerrådet 1 medlem.

Stk. 4. Der kan møde stedfortræder for hvert af medlemmerne. Landbrugsministeren udpeger en af Landbrugsministeriets repræsentanter i udvalgene til formand for udvalget og fastsætter udvalgenes forretningsorden. Udvalgenes sekretariatsopgaver varetages af Landbrugsministeriet.

§ 3. Landbrugsministeren kan pålægge importører, eksportører, producenter, handlende og brancheorganisationer at give de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs regler om medlemsstaternes indberetningspligt på landbrugsområdet.

§ 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordninger, herunder med de af disse forordninger omfattede varer, og med virksomheder, som importerer, fremstiller, forhandler, opbevarer, transporterer, bearbejder eller eksporterer disse varer, eller som udgør et tidligere eller senere led i omsætningskæden vedrørende disse varer og deres bestanddele.

Stk. 2. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i stk. 1 nævnte virksomheder.

Stk. 3. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varerne og uden erstatning at udtage prøver af varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Vedkommende myndigheder er endvidere berettiget til at efterse de i stk. 1 nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, analysemateriale samt korrespondance m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelsen af ovennævnte eftersyn, og ovennævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.

Stk. 4. Rigsrevisionen kan, eventuelt sammen med Den Europæiske Revisionsret, på tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 2 efterse de pågældende virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, analysemateriale samt korrespondance m.v., som efter de pågældende myndigheders skøn er af betydning for den revisionsmæssige kontrol med administrationen af de i § 1 nævnte forordninger.

Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol med de oplysninger, der skal danne grundlag for udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1 nævnte forordninger.

Stk. 6. Den, som modtager ydelser i henhold til de i § 1 nævnte forordninger, skal opbevare regnskabsmateriale, forretningsbøger m.v. i mindst 5 år regnet fra udbetalingen.

Stk. 7. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om den regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med udbetaling af ydelser eller opkrævning af afgifter i henhold til de i § 1 nævnte forordninger.

§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordninger.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling for særlige tjenesteydelser, som de kontrollerende myndigheder udfører efter anmodning.

Kapitel 2 (* 1)

Administration af produktionsafgifter m.v.

§ 6. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra de i § 8, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtalelse fra de i § 2 nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af afgifter af landbrugsvarer, der fremstilles her i landet, og om betaling af de samme afgifter af tilsvarende landbrugsvarer, der indføres her til landet, samt om, i hvilket omfang sådanne afgifter skal refunderes for landbrugsvarer, når disse indgår som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i en fond for hver sektor, hvor opkrævning finder sted.

Stk. 2. Den del af den amtskommunale grundskyld, der i henhold til lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme indbetales til statskassen, indgår ligeledes i fonde.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler om indbetalingen af de i stk. 1 og 2 nævnte offentlige midler.

§ 7. Fondenes midler anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol samt i øvrigt til foranstaltninger, som landbrugsministeren giver tilladelse til. Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med midlernes korrekte anvendelse. De i § 6, stk. 1, nævnte midler skal anvendes inden for de sektorer, hvor de er opkrævet.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at en del af de i § 6, stk. 2, nævnte midler kan anvendes til miljøforbedrende investeringer i landbruget. Ministeren kan endvidere bestemme, at en del af disse midler kan anvendes til betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordninger.

§ 8. Hver af de i § 6, stk. 1 og 2, nævnte fonde ledes af en bestyrelse, der udpeges af landbrugsministeren efter indhentet udtalelse fra de repræsentative brancheorganisationer henholdsvis de generelle landbrugsorganisationer og fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Forbrugerrådet. Fondenes vedtægter skal godkendes af landbrugsministeren.

Stk. 2. Bestyrelsen skal påse, at forvaltningen af midlerne sker i overensstemmelse med dette kapitel, regler fastsat i medfør heraf eller lovgivningen i øvrigt. Landbrugsministeren kan afsætte et bestyrelsesmedlem, som har medvirket til beslutninger i strid med disse bestemmelser.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan meddele påbud til bestyrelsen om at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i dette kapitel eller mod regler fastsat i medfør heraf, i overensstemmelse med bestemmelsen.

Stk. 4. Afgørelser, der træffes af en bestyrelse, kan indbringes for ministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt klageren. Ministeren kan ændre bestyrelsens afgørelser, uden at der foreligger klage.

§ 9. Budgetter og regnskaber for de enkelte fonde skal godkendes af landbrugsministeren efter indstilling fra den pågældende bestyrelse og efter indhentet udtalelse fra de i § 2 nævnte udvalg. Ministeren kan dog uden indstillling foretage ændringer i budgetterne for de i § 6, stk. 2, nævnte fonde.

Stk. 2. Ministeren fastsætter de nærmere regler for fondene om udarbejdelsen af budgetter og regnskaber samt om administration og revision. Fondenes regnskaber skal revideres af statsautoriserede eller registrerede revisorer.

§ 10. Enhver skal efter anmodning fra landbrugsministeren meddele de oplysninger, der skønnes nødvendige i forbindelse med opkrævning og anvendelse af de i § 6 nævnte midler.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om kontrol med disse oplysninger.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om den regnskabsførelse m.v., der skal følges af virksomheder i forbindelse med opkrævning og anvendelse af de i § 6 nævnte midler.

Stk. 4. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver virksomhed eller organisation, der skal betale afgifter i henhold til § 6. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse de pågældende virksomheders eller organisationers varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter samt korrespondance m.v. Virksomhedernes indehavere eller organisationerne og de i virksomhederne eller organisationerne beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelsen af ovennævnte eftersyn, og ovennævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.

§ 11. Medlemmer af en bestyrelse, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet en fond skade, er pligtig at erstatte denne.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også for revisorer. Er et revisionsselskab valgt til revisor, er både revisionsselskabet og den revisor, hvem revisionen er overdraget, erstatningsansvarlige.

Stk. 3. Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 4. Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, revisionsselskaber eller revisorer kan træffes af bestyrelsen eller landbrugsministeren.

§ 12. Landbrugsministeren meddeler ved hvert finansårs udløb Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg, hvilke midler der er indgået i fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.