← Lov om kød m.m. (* 1) (* 2)

§ Lov om kød m.m. (* 1) (* 2) · kapitel 7 af 15

Kapitel 7 – *Erhvervelse og tilbagekaldelse af*

LOV nr 328 af 04/06/1986

autorisation eller godkendelse

§ 19. Ansøgning om autorisation eller godkendelse efter §§ 4, 5, 7, 9, 10, 13, 14 og 18 skal indsendes, før virksomheden indrettes. Ansøgningen skal være bilagt planer og tegninger for virksomhedens indretning og produktion. Driften må ikke påbegyndes før den skriftlige autorisation eller godkendelse foreligger.

Stk. 2. En autorisation eller godkendelse meddelt virksomheder nævnt i §§ 4, 5, 7, 9, 10, 13, 14, 17 og 18 kan tilbagekaldes, såfremt virksomheden tilsidesætter

    1. denne lov,
    1. forskrifter udstedt efter loven,
    1. vilkår for en autorisation eller godkendelse eller
    1. levnedsmiddellovgivningen.

Stk. 3. Stk. 2 finder kun anvendelse, hvis der er nærliggende fare for, at virksomheden ikke fremtidig vil blive drevet på en hygiejnisk og sundhedsmæssigt forsvarlig måde.

Stk. 4. En afgørelse efter stk. 2 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt. Landbrugsministeren anlægger retssag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, medmindre der i afgørelsen bestemmes andet. Når sagen er anlagt, kan retten ved kendelse afgøre, om den pågældende må udøve virksomheden under sagens behandling. Såfremt tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.