Kapitel 1 – *Ne bis in idem.*

Artikel 53

1. En person, over for hvem en europæisk straffedom er afsagt, kan ikke i en anden kontraherende stat gøres til genstand for retsforfølgning, domfældelse eller fuldbyrdelse af en sanktion for den samme handling:

• a) såfremt han blev frikendt;
• b) såfremt den idømte sanktion:
• 1. er blevet fuldbyrdet fuldt ud eller er under fuldbyrdelse eller
• 2. har været genstand for benådning eller amnesti, for så vidt angår hele sanktionen eller den del af den, der ikke er fuldbyrdet, eller
• 3. ikke længere kan fuldbyrdes på grund af forældelse;
• c) såfremt lovovertræderen er fundet skyldig, uden at der er fastsat nogen sanktion.

2. En kontraherende stat er dog ikke, medmindre den selv har begæret retsforfølgningen, forpligtet til at anerkende ne bis in idem-virkningen, såfremt den pådømte handling enten var rettet imod en person med offentlig stilling eller en institution eller andet, der er af offentlig karakter i denne stat, eller såfremt domfældte selv havde en offentlig stilling i denne stat.

3. Yderligere er ingen kontraherende stat, i hvilken handlingen er begået eller anses for begået i henhold til den pågældende stats lovgivning, forpligtet til at anerkende ne bis in idem-virkningen, medmindre den pågældende stat selv har begæret retsforfølgning.

Artikel 54

Såfremt der rejses ny sag mod en person, som i en anden kontraherende stat er dømt for den samme handling, skal ethvert tidsrum af frihedsberøvelse, der er udstået i forbindelse med fuldbyrdelse af dommen, fradrages i den sanktion, der måtte blive pålagt.

Artikel 55

Bestemmelserne i dette kapitel forhindrer ikke anvendelse af videregående nationale bestemmelser vedrørende den ne bis in idem-virkning, der knyttes til udenlandske straffedomme.