Kapitel 2 – *Mulighed for at tage tidligere straffedomme i betragtning.*

Artikel 56

Enhver kontraherende stat skal gennemføre de lovgivningsforanstaltninger, som den anser for egnede for at gøre det muligt for dens domstole ved afsigelse af en dom at tage enhver europæisk straffedom, der tidligere, efter at tiltalte har givet møde, er afsagt for en anden lovovertrædelse, i betragtning med henblik på at tillægge denne dom alle eller nogle af de virkninger, som dens lovgivning tillægger domme afsagt inden for dens eget territorium. Den afgør, under hvilke betingelser den europæiske dom skal tages i betragtning.

Artikel 57

Enhver kontraherende stat skal gennemføre de lovgivningsforanstaltninger, som den anser for egnede for at gøre det muligt at tage enhver europæisk straffedom, der er afsagt, efter at tiltalte har givet møde, i betragtning, således at en rettighedsfortabelse, der efter dens lovgivning er knyttet til domme afsagt inden for den eget territorium, kan komme helt eller delvis til anvendelse. Den afgør, under hvilke betingelser den europæiske dom skal tages i betragtning.

Afsnit IV

Afsluttende bestemmelser

ARtikel 58

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af de af Det europæiske Råds medlemsstater, der er repræsenteret i Ministerkommiteen. Den skal ratificeres eller godkendes. Ratifikations- eller godkendelsesdokumenterne skal deponeres hos Det europæiske Råds generalsekretær.

2. Konventionen træder i kraft 3 måneder efter datoen for deponeringen af det tredje ratifikations- eller godkendelsesdokument.

3. For en signatarstat, der senere ratificerer eller godkender konventionen, træder denne i kraft 3 måneder efter datoen for deponeringen af dens ratifikations- eller godkendelsesdokument.

Artikel 59

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Det europæiske Råds ministerkomitee opfordre enhver ikke-medlemsstat til at tiltræde konventionen, forudsat at bestemmelsen om en sådan opfordring træffes med enstemmig tilslutning af de medlemmer af rådet, som har ratificeret konventionen.

2. En sådan tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesdokument hos Det europæiske Råds generalsekretær og får virkning 3 måneder efter datoen for deponeringen af dette.

Artikel 60

1. Enhver kontraherende stat kan ved undertegnelsen af denne konvention eller ved deponering af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokument angive, på hvilket eller hvilke territorier denne konvention finder anvendelse.

2. Enhver kontraherende stat kan ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses eller tiltrædelsesdokument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved at afgive en erklæring til Det europæiske Råds generalsekretær tilkendegive, at den udstrækker denne konvention til et eller flere andre territorier, der er anført i erklæringen, og for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig, eller på hvis vegne den er bemyndiget til at indgå forpligtelser.

3. Enhver erklæring, der er afgivet i medfør af stk. 2, kan, for så vidt angår ethvert i erklæringen anført territorium, trækkes tilbage efter de i denne konventions artikel 66 fastsatte regler.

Artikel 61

1. Enhver kontraherende stat kan ved undertegnelsen af denne konvention eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokument tilkendegive, at den tager et eller flere af de i bilag I til konventionen angivne forbehold.

2. Enhver kontraherende stat kan helt eller delvis tilbagekalde et forbehold, som den har taget i medfør af stk. 1, ved til Det europæiske Råds generalsekretær at afgive en erklæring, der får virkning fra datoen for dens modtagelse.

3. En kontraherende stat, der har taget forbehold med hensyn til en bestemmelse i denne konvention, kan ikke gøre krav på, at en anden kontraherende stat anvender denne bestemmelse. Såfremt der er tale om et delvis eller betinget forbehold, kan den førstnævnte stat dog gøre krav på, at bestemmelsen anvendes i det omfang, hvori den selv har accepteret den.

Artikel 62

1. Enhver kontraherende stat kan når som helst ved at afgive en erklæring til Det europæiske råds generalsekretær angive de lovbestemmelser, der skal optages i bilag II eller bilag III til denne konvention.

2. Det europæiske Råds generalsekretær skal underrettes om enhver ændring i de i bilag II eller bilag III anførte nationale bestemmelser, såfremt en sådan ændring gør oplysningerne i disse bilag urigtige.

3. Enhver ændring, der sker i bilag II eller bilag III i medfør af stk. 1 og 2, får virkning i den enkelte kontraherende stat 1 måned efter, at Det europæiske Råds generalsekretær har givet underretning om dem.

Artikel 63

1. Enhver kontrahrende stat skal med henblik på denne konventions anvendelse samtidig med deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokument meddele Det eurpoæiske Råds generalsekretær de fornødne oplysninger om de sanktioner, der anvendes i den pågældende stat, og om, hvorlede de fuldbyrdes.

2. Det europæiske Råds generalsekretær skal ligeledes underrettes om enhver senere ændring, der gør de i medfør af stk. 1 meddelte oplysninger urigtige.

Artikel 64

1. Denne konvention berører hverken de rettigheder og forpligtelser, der følger af udleveringstraktater og internationale, multilaterale konventioner vedrørende særlige forhold, eller bestemmelser vedrørende forhold, der omhandles i denne konvention, og som indeholdes i andre konventioner, der er i kraft mellem kontraherende stater.

2. De kontraherende stater kan kun afslutte bilaterale eller multilaterale overenskomster med hinanden vedrørende de i denne konvention omhandlede forhold med henblik på at supplere dennes bestemmelser eller lette anvendelsen af de deri indeholdte principper.

3. Såfremt to eller flere kontraherende stater imidlertid allerede har reguleret deres indbyrdes forhold på dette område på grundlag af ensartet lovgivning eller ved en særlig ordning, eller skulle de i fremtiden gøre dette, er de berettiget til at regulere deres indbyrdes forhold på dette grundlag uden hensyntagen til bestemmelserne i denne konvention.

4. Kontraherende stater, der ophører med at anvende denne konventions bestemmelser på deres indbyrdes forhold, skal underrette Det europæiske Råds generalsekretær herom.

Artikel 65

Den europæiske kriminalkomitee skal holdes underrettet om denne konventions anvendelse og skal efter behov medvirke til en fredelig løsning af enhver vanskelighed, der måtte opstå i forbindelse med dens virke.

Artikel 66

1. Denne konvention gælder uden tidsbegrænsning.

2. Enhver kontraherende stat kan for sit eget vedkommende opsige denne konvention ved en meddelelse til Det europæiske Råds generalsekretær.

3. Opsigelsen træder i kraft 6 måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af meddelelsen.

Artikel 67

Det europæiske Råds generalsekretær skal underrette de af rådets medlemsstater, der er repræsenteret i Ministerkommiteen, og enhver stat, som har tiltrådt denne konvention, om:

• a) enhver undertegnelse,
• b) enhver deponering af et ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokument,
• c) enhver ikrafttræden af denne konvention i medfør af artikel 58,
• d) enhver erklæring modtaget i henhold til arkitel 19, stk. 2,
• e) enhver erklæring modtaget i henhold til artikel 44, stk. 4,
• f) enhver erklæring modtaget i henhold til artikel 60,
• g) ethvert forbehold taget i medfør af bestemmelserne i artikel 61, stk. 1, samt tilbagkaldelse af et sådant forbehold,
• h) enhver erklæring modtaget i henhold til artikel 62, stk. 1, samt enhver senere meddelelse modtaget i henhold til samme artikels stk. 2,
• i) enhver oplysning modtaget i henhold til artikel 63, stk. 1, samt enhver senere meddelelse modtaget i henhold til samme artikels stk. 2,
• j) enhver meddelelse om bilaterale eller multilaterale overenskomster afsluttet i henhold til artikel 64, stk. 2, eller om ensartet lovgivning indført i henhold til artikel 64, stk. 3,
• k) enhver meddelelse modtaget i henhold til artikel 66 samt datoen for opsigelsens ikrafttræden.

Artikel 68

Denne konvention samt de erklæringer og meddelelser, der afgives i henhold hertil, finder kun anvendelse på fuldbyrdelse af afgørelser, der er truffet efter, at konventionen er trådt i kraft mellem de pågældende kontraherende stater.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Haag den 28. maj 1970 med engelsk og fransk tekst, som begge har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal opbevares i Det europæiske Råds arkiv. Det europæiske Råds generalsekretær skal fremsende begræftede genparter til de stater, som undertegner eller tiltræder konventionen.

Bilag I

Enhver kontraherende stat kan ved afgivelse af en erklæring tilkendegive, at den forbeholder sig:

• a) at afslå fuldbyrdelse, såfremt den finder, at domfældelsen vedrører en fiskal eller religiøs lovovertrædelse,
• b) at afslå fuldbyrdelse af en sanktion for en handling, som ifølge den anmodede stats lovgivning alene kunne have været behandlet af en administrativ myndighed,
• c) at afslå fuldbyrdelse af en europæisk straffedom, som myndighederne i den begærende stat afsagde på et tidspunkt, da retsforfølgning af den ved dommen pådømte lovovertrædelse efter dens egen lovgivning ville have været udelukket på grund af forældelse,
• d) at afslå fuldbyrdelse af udelivelsesdomme og »ordonnances peenales« eller blot af en af disse typer af afgørelser,
• e) at nægte anvendelse af bestemmelserne i artikel 8 i tilfælde, hvor den pågældende stat ifølge sin nationale lovgivning har kompetence til at forfølge handlingen, og i disse tilfælde kun betragte handlinger, der er foretaget i den begærende stat, og som deer afbryder eller udsætter en forældelse, som om de var foretaget i den pågældende stat selv,
• f) kun at godkende afsnit III, for så vidt angår eet af dets to kapitler.

Bilag II

Fortegnelse over lovovertrædelser, der falder uden for straffelovgivningen.

Følgende lovovertrædelser skal ligestilles med lovovertrædelser efter straffelovgivningen:

• i Frankrig:

enhver ulovlig adfærd, der sanktioneres med en »contravention de grande voirie«

• i Den tyske Forbundsrepublik:

Enhver ulovlig adfærd, der behandles efter reglerne i lov om overtrædelse af ordensforskrifter (Gesetz ueber Ordnungswidrigkeiten) af 24. maj 1968 (BGBL 1968, I 481).

i Italien:

Enhver ulovlig adfærd, der er omfattet af lov nr. 317 af 3. marts 1967.

Bilag III

Fortegnelse over »ordonnances peenales«.

Østrig

Strafverfuegung (lov om strafferetspleje §§ 460-62).

Danmark

Bødeforlæg eller udenretlig bødevedtagelse, (retsplejelovens § 931).

Frankrig

1. Amende de Composition (lov om strafferetspleje §§ 524-528, sammenholdt med §§ R 42-R 50).

2. Ordonnance peenale, der kun anvendes i departementerne Bas-Rhin, Haut-Rhin og Moselle.

Den tyske Forbundsrepublik

1. Strafbefehl (lov om strafferetspleje §§ 407-412).

2. Strafverfuegung (lov om strafferetspleje § 413).

3. Bussgeldbescheid (§§ 65-66 i lov af 24. maj 1968 - BGBL 1968 I, 481).

Italien

1. Decreto penale (lov om strafferetspleje §§ 506-510).

2. Decreto penale i fiskale sager (lov nr. 4 af 7. januar 1929).

3. Decreto penale i navigationssager (navigationslovens §§ 1242-1243).

4. Afgørelse truffet i henhold til lov nr. 317 af 3. marts 1967.

Luxembourg

1. Ordonnance peenale (lov af 31. juli 1924 om ordningen af »ordonannces peenales«).

2. Ordonnance peenale (§ 16 i færdselsloven af 14. februar 1955).

Norge

1. Forelegg (lov om strafferetspleje §§ 287-290).

2. Forenklet forelegg (§ 31 B i færdslesloven af 18. juni 1965).

Sverige

1. Straffførelæggende (retsplejelovens kap. 48).

2. Førelæggende av ordningsbot (retsplejelovens kap. 48).

Schweiz

1. Strafbefehl (Aargau, Basel (land), Basel (by), Schaffhausen, Schwyz, Uri, Zug, Zuerich).

Ordonnance peenale (Fribourg, Valais).

2. Strafantrag (Unterwalden le Bas).

3. Strafbescheid (St. Gallen).

4. Strafmandat (Bern, Graubuenden, Solothurn, Unterwalden le Haut).

5. Strafverfuegung (Appenzell Ausser-Rhoden, Glarus, Schaffhausen, Thurgau).

6. Abwandlungserkenntnis (Lucerne).

7. Bussenentscheid (Appelzell Inner-Rhoden).

8. Ordonnance de condamnation (Vaud). 9. Mandat de reepression (Neuchatel).

10. Avis de contravention (Geneve, Vand).

11. Prononcee preefectoral (Vaud).

12. Prononcee de contravention (Valais).

13. Decreto di accusa (Ticino).

Tyrkiet

Ceza Kararnamesi (lov om strafferetspleje §§ 386-391) samt alle andre afgørelser, hvorved administrative myndigheder pålægger sanktioner.

Konventionens tekst på engelsk ikke medtaget her.

Officielle noter

Ingen