§ Lov om investeringsforeninger (* 1) · kapitel 2 af 13
Kapitel 2 – *Godkendelse m.m.*
LOV nr 229 af 26/05/1982
§ 4. En investeringsforening skal for at kunne udøve virksomhed godkendes af og registreres i tilsynet med investeringsforeninger, jfr. dog § 61.
Stk. 2. Godkendelse er, foruden det, der er nævnt i § 5, betinget af:
-
- at investeringsforeningen er gyldigt stiftet,
-
- at investeringsforeningen enten har en formue på mindst 10 mill. kr. eller en formue på mindst 2 mill. kr. og mindst 200 medlemmer, der hver har en andel på mindst 1.000 kr. noteret på navn,
-
- at vedtægterne er stadfæstet af tilsynet,
-
- at foreningens valg af depotselskab og eventuelle valg af administrationsselskab er tiltrådt af tilsynet, og
-
- at foreningens prospekt, jfr. § 40, er forelagt for tilsynet.
§ 5. Tilsynet med investeringsforeninger kan nægte godkendelse af en forening, hvis et medlem af direktionen eller bestyrelsen
-
- må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,
-
- er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
-
- i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.
§ 6. Afslag på en ansøgning om godkendelse skal begrundes og meddeles investeringsforeningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Afgørelsen skal i givet fald indeholde oplysning om adgangen til efter stk. 2 at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 2. En afgørelse efter § 5 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes over for tilsynet med investeringsforeninger inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Tilsynet med investeringsforeninger anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis tilsynet med investeringsforeninger nægter at godkende valget af depot- eller administrationsselskab af de grunde, der er nævnt i § 5. 4 ugers fristen i stk. 2 løber fra det tidspunkt, selskabet får underretning om afgørelsen.
§ 7. En investeringsforenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om: 1) foreningens navn og eventuelle binavne, 2) den kommune her i landet, hvor investeringsforeningen skal have hjemsted (hovedkontor), 3) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger, 4) valg og udskiftning af foreningens depotselskab, 5) indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse, 6) hvilke anliggender der skal behandles på ordinær generalforsamling, 7) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten, 8) vedtagelse af forslag på generalforsamlinger, herunder om ændring af vedtægter og om foreningens opløsning, 9) generalforsamlingens eventuelle valg af repræsentantskab,
-
- bestyrelse, direktion eller administrationsselskab samt revision,
-
- hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på foreningens værdipapirer,
-
- de almindelige regler for anbringelse af formuen,
-
- medlemsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af beviser,
-
- hvorvidt investeringsbeviserne skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der gælder begrænsninger eller indskrænkninger i medlemsandelenes omsættelighed,
-
- indløsning af medlemsandele,
-
- hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud,
-
- foreningens hæftelsesform,
-
- hvorledes foreningens aktiver værdiansættes,
-
- hvorledes emissions- og indløsningsprisen for medlemsandelene fastsættes, jfr. §§ 26 og 28,
-
- administrationsomkostningerne,
-
- regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud og
-
- revision af årsregnskabet samt offentlighedens adgang til at gøre sig bekendt med dette.
§ 8. Et udenlandsk investeringsforetagende, der opfylder betingelserne i §§ 1 og 2, stk. 3, kan markedsføre sine andele her i landet, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren, eller såfremt ministeren giver tilladelse hertil.
Stk. 2. Industriministeren fastsætter bestemmelser om udenlandske foretagenders adgang til at drive virksomhed her i landet, herunder om oprettelse af salgskontorer og ekspeditionssteder, samt om anmeldelse, registrering og offentliggørelse af prospekt og regnskab.