Lov om investeringsforeninger (* 1) § 8

§ 8. Et udenlandsk investeringsforetagende, der opfylder betingelserne i §§ 1 og 2, stk. 3, kan markedsføre sine andele her i landet, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af industriministeren, eller såfremt ministeren giver tilladelse hertil.

Stk. 2. Industriministeren fastsætter bestemmelser om udenlandske foretagenders adgang til at drive virksomhed her i landet, herunder om oprettelse af salgskontorer og ekspeditionssteder, samt om anmeldelse, registrering og offentliggørelse af prospekt og regnskab.

Kilde: Retsinformation.dk