§ Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven) (* 1) · kapitel 3 af 6
Kapitel 2 – *Særlige regler om opgørelsen og ansættelsen af den skattepligtige*
LOV nr 175 af 28/04/1982
indkomst
§ 4. Den skattepligtige ansættes særskilt til skat af følgende
indtægter:
-
- indtægt ved førstegangssalg af indvundne kulbrinter;
-
- indtægt fastsat som en andel af de indvundne kulbrinter eller
værdien heraf;
-
- fortjeneste eller tab ved direkte eller indirekte afståelse af
bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse,
efterforskning eller indvinding af kulbrinter;
-
- fortjeneste eller tab som omhandlet i lov om særlig indkomstskat
m.v. § 2, nr. 1, for så vidt angår aktiver, der er omfattet af
reglerne i § 7, stk. 3, og § 8;
-
- fortjeneste som omhandlet i lov om særlig indkomstskat m.v. § 2,
nr. 2, i det omfang aktiverne er anvendt i forbindelse med
indvinding af kulbrinter.
Stk. 2. Salgsværdien af kulbrinter, der udtages af den skattepligtige
til forarbejdning eller eget brug, medregnes ved
indkomstopgørelsen.
Stk. 3. Fortjeneste eller tab efter stk. 1, nr. 3, opgøres som
forskellen mellem det ved afståelsen opnåede vederlag og
anskaffelsesomkostningerne med fradrag af afskrivninger, der er
foretaget efter § 9.
Stk. 4. Den særskilte indkomst opgøres efter skattelovgivningens
almindelige regler med de ændringer, der følger af bestemmelserne
i §§ 5-11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kun
fratrækkes udgifter i det omfang, de vedrører indtægter som nævnt
i stk. 1 og 2. Der indrømmes ikke fradrag for salgsprovisioner,
rabatter eller lignende ved overdragelse af kulbrinter mellem
foretagender, der må anses for indbyrdes afhængige.
Stk. 5. Skat, der betales af indkomst som nævnt i stk. 1 og 2,
tilfalder staten.
Stk. 6. Den særskilte ansættelse foretages første gang for det
indkomstår, hvori forundersøgelsen og efterforskningen påbegyndes.
§ 5. Ministeren for skatter og afgifter kan efter forhandling med
energiministeren bestemme, at der til brug ved opgørelsen af
indkomsten fastsættes normpriser for de indvundne kulbrinter. Det
kan bestemmes, at der alene fastsættes normpris for flydende
kulbrinter.
Stk. 2. Normprisen skal svare til markedsprisen ved omsætning mellem
uafhængige parter under frie vilkår. Normprisen fastsættes bagud
for 3 måneder ad gangen.
Stk. 3. Er der i henhold til stk. 1 fastsat normpriser, opgøres den i
§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nævnte indtægt på grundlag af
den normpris, der var gældende på tidspunktet for salget eller
udtagelsen efter § 4, stk. 2, af de indvundne kulbrinter, med de
ændringer, som afvigelser med hensyn til kvalitet, leveringssted,
leveringsbetingelser og betalingsvilkår for den enkelte levering
måtte betinge.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte opgørelsesmåde finder anvendelse, uanset
om den skattepligtige godtgør, at den faktisk opnåede indtægt
afviger fra den ansatte indtægt.
§ 6. Normprisen fastsættes af et nævn, der udpeges af
energiministeren. Nævnet består af en formand og 4 andre
medlemmer. Formanden udnævnes efter indstilling fra præsidenten
for højesteret. I nævnet skal være repræsenteret juridisk,
økonomisk, regnskabsmæssig og teknisk sagkundskab. Mindst to af
medlemmerne skal endvidere have særligt kendskab til handel med
kulbrinter. Medlemmerne og stedfortrædere for disse udnævnes for 4
år.
Stk. 2. Energiministeren fastsætter nævnets forretningsorden.
Stk. 3. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 7. Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan
fradrages udgifter, som er afholdt til forundersøgelse og
efterforskning i tilknytning til den skattepligtiges erhverv ved
indvinding af kulbrinter. Er udgifterne afholdt før den
skattepligtige har iværksat indvinding på et område, der er
omfattet af denne lov, kan den skattepligtige i stedet vælge at
foretage fradraget over 5 indkomstår med 20 pct. om året og med
første fradrag i det indkomstår, hvori den skattepligtige har
iværksat sådan indvinding.
Stk. 2. Afstår eller opgiver den skattepligtige bevilling, tilladelse
eller rettighed, eller tilbagekaldes denne af energiministeren, og
driver den skattepligtige herefter ikke virksomhed med henblik på
indvinding af kulbrinter på et område, der er omfattet af denne
lov, kan udgifterne fradrages i det indkomstår, hvor afståelse,
opgivelse eller tilbagekaldelse finder sted.
Stk. 3. Udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende
driftsmidler, skibe og bygninger, som anvendes i forbindelse med
forundersøgelses- og efterforskningsvirksomhed, afskrives efter
afskrivningslovens regler herom. Borerigge afskrives efter de
regler i afskrivningslovens afsnit I og IV A, der gælder for
driftsmidler.
Stk. 4. Anvendes de i stk. 3 nævnte aktiver delvis i forbindelse med
anden virksomhed, beregnes afskrivning efter stk. 3 på grundlag af
den del af saldoværdien, som svarer til den forholdsmæssige
anvendelse af aktivet ved forundersøgelses- og
efterforskningsvirksomhed. Den forholdsmæssige anvendelse af
aktivet i forbindelse med anden virksomhed danner grundlag for
afskrivning af aktivet ved opgørelsen af den del af den
skattepligtiges indkomst, som ikke omfattes af § 4. Afskrivning
foretages særskilt for hvert aktiv.
Stk. 5. Indtil den skattepligtige har iværksat indvinding på et
område, der er omfattet af denne lov, kan afskrivningsbeløbene
efter stk. 3 overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen efter
reglerne i stk. 1, 2. punktum.
§ 8. Produktionsanlæg, platforme og andre anlæg, herunder
rørledninger og hertil knyttede anlæg, samt andet udstyr, der
anvendes i forbindelse med erhvervelse af indtægt som nævnt i § 4,
stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 2, afskrives efter de regler i
afskrivningslovens afsnit I og IV A, der gælder for driftsmidler.
Stk. 2. Skibe og bygninger, der ikke er omfattet af stk. 1, afskrives
efter afskrivningslovens regler herom.
Stk. 3. Anvendes det afskrivningsberettigede aktiv delvis i
forbindelse med anden virksomhed, beregnes afskrivning efter stk.
1 og 2 på grundlag af den del af saldoværdien, som svarer til den
forholdsmæssige anvendelse af aktivet ved virksomhed som nævnt i
stk. 1. Den forholdsmæssige anvendelse af aktivet i forbindelse
med anden virksomhed danner grundlag for afskrivning af aktivet
ved opgørelsen af den del af den skattepligtiges indkomst, som
ikke omfattes af § 4. Afskrivning foretages særskilt for hvert
aktiv.
§ 9. Anskaffelsessummen for bevillinger, tilladelser og rettigheder
som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, kan afskrives med lige store
årlige beløb over det til rettighederne svarende resterende
åremål.
§ 10. Ved opgørelsen af den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst kan
fradrages samtlige udgifter, der afholdes med henblik på
iværksættelsen af kulbrinteindvinding, og som ikke er omfattet af
§§ 7-8.
§ 11. Såfremt den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst udviser
underskud, kan dette underskud fradrages i tilsvarende
skattepligtig indkomst for de nærmest efterfølgende 15 år. Inden
for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere
indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.
Stk. 2. Udviser den i § 4 nævnte skattepligtige indkomst underskud,
har den skattepligtige adgang til helt eller delvis at overføre
dette underskud til fradrag i anden indkomst.
Stk. 3. Underskud ved anden indkomst end den i § 4 nævnte kan ikke
overføres til fradrag i denne indkomst.