§ Lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven) (* 1) · kapitel 2 af 6
kapitel 3.
LOV nr 175 af 28/04/1982
§ 3. Pligt til at svare skat efter denne lov påhviler personer,
dødsboer samt selskaber, selvejende institutioner og foreninger
m.v., som oppebærer indtægter, der er omfattet af § 1.
Stk. 2. Skattepligtige i henhold til denne lov, der ikke tillige er
omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 1 eller
selskabsskattelovens § 1 om skattepligt, kan kun fratrække
udgifter i det omfang, de vedrører indtægter, der er omfattet af §
1. Er den skattepligtige tillige skattepligtig efter
kildeskatteloven eller selskabsskatteloven, medregnes indkomsten
opgjort efter denne lov ved opgørelsen af den skattepligtiges
samlede indkomst, jfr. dog §§ 4, 12 og 21.
Stk. 3. I øvrigt finder reglerne om skattepligt i kildeskatteloven og
selskabsskatteloven, herunder reglerne om undtagelse fra
skattepligt i kildeskattelovens § 3 og selskabsskattelovens § 3,
tilsvarende anvendelse.