§ Lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Undergrundsloven) · kapitel 2 af 10
Kapitel 2 – *Forundersøgelse*
LOV nr 293 af 10/06/1981
§ 3. Energiministeren kan meddele tilladelse for et tidsrum af indtil 3 år til at foretage bestemte typer af forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af de af loven omfattede råstoffer eller med henblik på anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding. Tilladelsen skal angive de områder, den omfatter.
§ 4. Energiministeren kan for tilladelsen fastsætte vilkår, herunder om betaling af afgift og om rapportering om undersøgelsernes forløb og resultater.
Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for meddelelse af tilladelser.