← Lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Undergrundsloven)

§ Lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Undergrundsloven) · kapitel 1 af 10

Kapitel 1 – *Almindelige bestemmelser*

LOV nr 293 af 10/06/1981

§ 1. Ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig anvendelse og udnyttelse af Danmarks undergrund og af dens naturforekomster.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på

    1. forundersøgelse, efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden, som ikke har været undergivet privatøkonomisk udnyttelse her i landet før den 23. februar 1932,
    1. anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding af råstoffer og
    1. videnskabelige undersøgelser af undergrunden af betydning for den under nr. 1 og 2 nævnte virksomhed.

Stk. 3. Loven gælder også på dansk kontinentalsokkelområde.

§ 2. De råstoffer, der er nævnt i § 1, tilhører den danske stat. Råstofferne kan kun udforskes og indvindes af andre efter tilladelse meddelt af energiministeren efter reglerne i denne lov. Virksomhed som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, kan kun finde sted efter tilladelse meddelt af energiministeren.