Kapitel 5 – *Bestemmelser om værdiansættelse*

§ 26. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:

1. Selskabet formodes at fortsætte sin virksomhed.

2. Værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste.

3. Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således:

• a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,
• b) at der tages hensyn til alle forudselige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og
• c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste.

4. Der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunktet.

5. Aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig.

6. Åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk. 2. Disse almindelige principper kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

§ 27. Værdiansættelsen af anlægsaktiver skal tage udgangspunkt i anskaffelses- eller kostpris.

Stk. 2. Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt, på hvilket aktivet tages i brug.

Stk. 3. Kostprisen fås ved til råvarernes og hjælpematerialernes anskaffelsespris at lægge de omkostninger, der direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. I kostprisen kan medregnes en rimelig del af de omkostninger, der kun indirekte kan henføres til det fremstillede aktiv, forudsat at disse omkostninger vedrører fremstillingsperioden.

Stk. 4. Renter af kapital, der er lånt til finansiering af anlægsaktiver, og som vedrører fremstillingsperioden, kan medregnes i kostprisen. Medregning af renter i kostprisen skal angives i noterne.

§ 28. Anskaffelses- eller kostprisen for anlægsaktiver med en begrænset brugstid skal formindskes ved afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.

§ 29. Er værdien af anlægsaktiver lavere end den værdi, hvortil de kan opføres efter §§ 27 og 28, af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi.

Stk. 2. Finansielle anlægsaktiver kan nedskrives, således at de ansættes til den lavere værdi, som de har på balancetidspunktet.

Stk. 3. Ansættelse til den i stk. 1 og 2 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.

Stk. 4. Nedskrivninger efter stk. 1 og 2 samt korrektionerne efter stk. 3 skal indgå i resultatopgørelsen. De skal begrundes behørigt og specificeres i en note, hvis dette ikke er sket i resultatopgørelsen.

§ 30. Materielle og finansielle anlægsaktiver, hvis værdi er væsentlig højere end anskaffelses- eller kostprisen eller det beløb, hvortil de er optaget i balancen for det foregående regnskabsår, kan dog opskrives til den højere værdi, hvis værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter. Af- og nedskrivninger skal hvert år beregnes på grundlag af den værdi, der er opført for det pågældende regnskabsår, og udgiftsføres i resultatopgørelsen.

Stk. 2. Den værdiforøgelse, der er konstateret ved opskrivningen, skal overføres til opskrivningshenlæggelser under egenkapital. Der kan kun disponeres over opskrivningshenlæggelser som anført i stk. 3 og 4.

Stk. 3. Opskrivningshenlæggelsen skal opløses, hvis det opskrevne aktiv realiseres eller udgår af driften, eller hvis forudsætningen for opskrivningen ikke længere er til stede. Opskrivningshenlæggelsen kan kun indtægtsføres, hvis den udgør en realiseret fortjeneste, og skal i så fald opføres som en særskilt post.

Stk. 4. Hele opskrivningshenlæggelsen eller en del af denne kan til enhver tid overføres til selskabskapitalen.

Stk. 5. Bevægelser på posten opskrivningshenlæggelser skal angives i noterne. Angivelsen skal vise:

1. Størrelsen af opskrivningshenlæggelser ved regnskabsårets begyndelse.

2. De opskrivningsbeløb, der er henlagt i regnskabsåret.

3. De beløb, der er overført fra henlæggelserne, jfr. stk. 3 og 4, med angivelse af formen for overførslerne.

4. Størrelsen af opskrivningshenlæggelser ved regnskabsårets slutning.

Stk. 6. Anvendelse af stk. 1 skal oplyses i noterne med angivelse af de pågældende poster i balance og resultatopgørelse og af den metode, der er anvendt til beregning af de anførte værdier. Af balancen eller af noterne skal for hver af de opskrevne aktivposter fremgå forskelsbeløbet mellem værdiansættelsen af posten efter §§ 27-29 og værdiansættelsen efter stk. 1.

§ 31. Værdiansættelsen af omsætningsaktiver skal tage udgangspunkt i anskaffelses- eller kostpris.

Stk. 2. Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen.

Stk. 3. Kostprisen fås ved til råvarernes og hjælpematerialernes anskaffelsespris at lægge de omkostninger, der direkte kan henføres til det pågældende produkt. I kostprisen kan medregnes en rimelig del af de omkostninger, der kun indirekte kan henføres til det pågældende produkt, forudsat at disse omkostninger vedrører fremstillingsperioden. Distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen.

§ 32. Anskaffelses- eller kostpris for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden, »sidst ind-først ud« (LIFO) metoden eller en lignende metode.

Stk. 2. Fører anvendelsen af værdiansættelsesmetoderne i stk. 1 til en balanceværdi, der afviger væsentligt fra dagsprisen på balancetidspunktet, skal forskelsbeløbene angives i noterne for hver af de aktivposter under varebeholdninger, hvortil de knytter sig.

§ 33. Omsætningsaktiverne skal gøres til genstand for nedskrivning, således at de ansættes til de lavere dagspriser på balancetidspunktet eller en anden lavere værdi, som de på grund af særlige omstændigheder må ansættes til. § 29, stk. 3 og 4, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 34. Varebeholdninger kan ansættes til en højere værdi end anskaffelsespris eller kostpris, men dog ikke højere end genanskaffelsesværdien.

Stk. 2. Værdipapirer, der er omsætningsaktiver, og som er genstand for offentlig kursnotering, kan uanset § 31 ansættes til den på balancetidspunktet senest noterede køberkurs.

Stk. 3. Anvendelse af stk. 1 og 2 skal oplyses i noterne. § 30, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse på opskrivninger i medfør af stk. 1 og 2.

§ 35. Omkostninger ved selskabets stiftelse eller ved forhøjelse af selskabskapitalen må ikke opføres som aktiv.

§ 36. Udgifter til de immaterielle anlægsaktiver, der er nævnt i §§ 10 og 11 under anlægsaktiver I, nr. 1-3, skal afskrives systematisk over en periode på højst 5 år, hvis de ikke udgiftsføres straks.

Stk. 2. Afskrivningsperioden kan dog strækkes ud over 5 år, hvis perioden ikke overstiger aktivets økonomiske levetid, og forlængelsen anføres og behørigt begrundes i noterne.

§ 37. Når det beløb, der skal tilbagebetales for lån, er højere end det beløb, der modtages, kan forskelsbeløbet opføres under aktiver. Det skal angives særskilt i balancen eller i noterne.

Stk. 2. Dette forskelsbeløb skal afskrives med et rimeligt beløb hvert år og skal være afskrevet senest på tidspunktet for lånets tilbagebetaling.

§ 38. Materielle anlægsaktiver samt råvarer og hjælpematerialer, som stadig fornys, og hvis samlede værdi ikke er af væsentlig betydning for virksomheden, kan opføres under aktiver med en konstant mængde og en konstant værdi, hvis de kun varierer ubetydeligt med hensyn til omfang, værdi og sammensætning.

§ 39. Hvis egne aktier eller anparter optages som aktiv i balancen med en værdi, skal et tilsvarende beløb opføres under reserver i passiverne.

§ 40. Uanset §§ 27 og 29-30 kan et moderselskab ansætte sine kapitalinteresser i dattervirksomheder til den regnskabsmæssige indre værdi ifølge dattervirksomhedens årsregnskab, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Anvendelsen af denne værdiansættelsesmetode nævnes særskilt i noterne med angivelse af de omfattede dattervirksomheder. Hvis en dattervirksomheds resultat og egenkapital er væsentligt påvirket af anvendelsen af værdiansættelsesmetoder, som er forskellige fra moderselskabets, skal det oplyses.

2. Forskellen, opgjort på tidspunktet for erhvervelsen, mellem anskaffelsesværdien af kapitalinteresserne og den del af egenkapitalen, som kapitalinteresserne repræsenterer i dattervirksomheden, angives særskilt i moderselskabets balance eller noter.

3. Anskaffelsesværdien for kapitalinteresserne opskrives eller nedskrives i balancen med dattervirksomhedens resultat og i forhold til den del af kapitalen, der besiddes.

4. Summen af de under nr. 3 anførte beløb opføres hvert år i resultatopgørelsen under en særskilt post med en tilsvarende betegnelse.

5. Kapitalinteressens regnskabsmæssige værdi nedskrives i det omfang, en dattervirksomhed fastsætter udbytte til moderselskabet.

6. Det beløb, hvormed summen, der er nævnt i nr. 4, overstiger de udbytter, som dattervirksomhederne har fastsat til moderselskabet, skal henlægges til en reserve, der ikke kan anvendes som udbytte i moderselskabet.