Kapitel I – *Almindelige bestemmelser*

§ 1. Enhver dansk mand er undergivet værnepligt (værnepligtig).

Stk. 2. Den, der tillige er statsborger i en fremmed stat, kan af indenrigsministeren fritages for værnepligt, såfremt dette er fastsat ved gensidig overenskomst med den pågældende stat.

§ 2. Værnepligtige skal med de begrænsninger, der følger af denne lov, gøre værnepligtstjeneste, der består i 1) tjeneste i forsvaret, 2) tjeneste i civilforsvaret, 3) bistandsarbejde i udviklingslande eller 4) civilt arbejde

efter den særlige lovgivning herom.

Stk. 2. Frivillig tjeneste i forsvaret eller civilforsvaret kan efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren, træde i stedet for værnepligtstjeneste.

§ 3. Mænd, der har gjort værnepligtstjeneste i en fremmed stat eller har gennemgået uddannelse i en fremmed stats forsvar, kan af værnepligtsnævnet helt eller delvis fritages for værnepligtstjeneste.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan tillade udenlandske mænd at gøre værnepligtstjeneste, når særlige omstændigheder taler derfor og det ikke strider mod overenskomst med fremmed stat. Medmindre indenrigsministeren bestemmer andet, gælder lovgivningens bestemmelser om værnepligtige for den, der har opnået sådan tilladelse, så længe han er bosat her i landet.

§ 4. Den, der for forsætlig lovovertrædelse ved dansk eller fremmed domstol er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 5 måneder eller forvaring efter straffelovens § 70, kan af sessionen udelukkes fra værnepligtstjeneste, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.

Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 udelukkes fra værnepligtstjeneste, kan, når der er gået 1 år siden sidste afgørelse, kræve, at sagen herom genoptages.

§ 5. Ved udtrykket »landet« forstås i denne lov Kongeriget Danmark med undtagelse af Færøerne og Grønland.