Værnepligtslov § 4
§ 4. Den, der for forsætlig lovovertrædelse ved dansk eller fremmed domstol er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 5 måneder eller forvaring efter straffelovens § 70, kan af sessionen udelukkes fra værnepligtstjeneste, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for, at han vil give anledning til disciplinære vanskeligheder eller besværliggørelse af tjenesten.
Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 udelukkes fra værnepligtstjeneste, kan, når der er gået 1 år siden sidste afgørelse, kræve, at sagen herom genoptages.
Kilde: Retsinformation.dk