Kapitel III – *Investeringer og finansiel støtte*

Artikel 54

Den Høje Myndighed kan lette gennemførelsen af investeringsprogrammer ved at yde lån til virksomhederne eller give garanti for andre lån, som optages af disse.

Efter samstemmende og enstemmigt vedtaget udtalelse fra Rådet kan Den Høje Myndighed på de samme måder støtte finansieringen af arbejder og anlæg, som direkte og i første række bidrager til at forøge produktionen, sænke kostprisen eller lette afsætningen af varer inden for dens kompetenceområde.

Med henblik på at fremme en koordineret udvikling af investeringerne kan Den Høje Myndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 47 kræve på forhånd at blive underrettet om individuelle programmer, enten ved en særlig til vedkommende virksomhed rettet opfordring, eller ved en beslutning, som angiver arten og omfanget af de programmer, der skal gives underretning om.

Efter at Den Høje Myndighed har givet de pågældende enhver adgang til af fremsætte bemærkninger, kan den inden for rammerne af de i artikel 46 angivne generelle mål afgive en begrundet udtalelse om disse programmer. På begæring af den pågældende virksomhed er den forpligtet til at afgive en sådan udtalelse. Den Høje Myndighed giver den pågældende virksomhed meddelelse om udtalelsen og bringer den til dennes regerings kundskab. Listen over udtalelser offentliggøres.

Hvis Den høje Myndighed finder, at finansieringen af et program eller driften af de anlæg, som indgår i dette, ville medføre subsidier, støtteordninger, beskyttelsesforanstaltninger eller forskelsbehandling, som strider mod denne Traktat, gælder den af denne grund afgivne ugunstige udtalelse som beslutning i den i artikel 14 anførte betydning og medfører forbud for den pågældende virksomhed mod at artvende andre end sine egne midler ved gennemførelsen af dette program.

Den Høje Myndighed kan over for virksomheder, som ikke overholder det i foranstående stykke omtalte forbud, pålægge bøder, som højst kan andrage det ved gennemførelsen af programmet uretmæssigt anvendte beløb.

Artikel 55

• (1) Den Høje Myndighed skal fremme den tekniske og økonomiske forskning, som har betydning for produktionen og udvikling af forbruget af kul og stål samt arbejdssikkerheden i disse industrier. Den etablerer med henblik herpå et formålstjenligt samarbejde mellem de eksisterende forskningssteder.
• (2) Efter at have indhentet udtalelse fra Det rådgivende Udvalg kan Den Høje Myndighed tilskynde til og lette sådan forskning, idet den
• a) enten udvirker, at de pågældende virksomheder foretager en fælles finansiering;
• b) eller dertil benytter de vederlagsfrit modtagne midler;
• c) eller, efter samstemmende udtalelse fra Rådet bevilger midler hidrørende fra de i artikel 50 omhandlede afgifter, uden at det i nævnte artikels stk. 2 nævnte maksimumsbeløb dog må overskrides.

Resultaterne af den i henhold til litra b) og c) finansierede forskning skal stilles til rådighed for alle interesserede parter inden for Fællesskabet.

• (3) Den Høje Myndighed afgiver udtalelser af enhver art, der tjener til at udbrede tekniske forbedringer, navnlig for så vidt angår udveksling af patenter og udstedelse af licenser på udnyttelse.

Artikel 561)

• (1) Hvis indførelsen af nye tekniske metoder eller hjælpemidler inden for rammerne af Den Høje Myndigheds generelle målsætning har til følge, at behovet for arbejdskraft i kul- og stålindustrien formindskes i usædvanligt omfang, der i et eller flere områder medfører særlige vanskeligheder for genbeskæftigelsen af den ledigblevne arbejdskraft, og når begæring derom fremsættes af de pågældende regeringer:

• a) indhenter Den Høje Myndighed udtalelse fra Det rådgivende Udvalg;

• b) kan den i henhold til bestemmelserne i artikel 54, enten i de industrier, som hører under dens kompetece, eller, efter samstemmende udtalelse fra Rådet, i enhver anden industri lette finansieringen af de af den godkendte programmer med henblik på at skabe nye virkeområder, som er økonomisk sunde og egnede til at sikre en produktiv genbeskæftigelse af den ledigeblevne arbejdskraft;

• c) yder den hjælp uden tilbagebetalingspligt med henblik på at bidrage:

• til betaling af ydelser, som gør det muligt for arbejdskraften at afvente genansættelse;

• til at yde tilskud til arbejdstagere for omkostninger i forbindelse med ny ansættelse;

• til finansiering af omskoling af arbejdstagere, som må skifte beskæftigelse.

Den Høje Myndighed gør ydelse af hjælp uden tilbagebetalingspligt afhængig af, at vedkommende Stat betaler et mindst lige så stort særligt bidrag, medmindre Rådet med to tredjedels flertal tillader en fravigelse.

• (2) Hvis dybtgående ændringer i afsætningsvilkårene inden for kul- og stålindustrien, som ikke umiddelbart står i forbindelse med oprettelsen af def fælles marked, tvinger enkelte virksomheder til definitivt at indstille, indskrænke eller ændre driften, og når begæring derom fremsættes af de pågældende regeringer, kan Den Høje Myndighed:

• a) i henhold til bestemmelserne i artikel 54, enten i de industrier, som hører under dens kompetence, eller, efter samstemmende udtalelse fra Rådet, i enhver anden industri lette finansieringen af de af den godkendte programmer med henblik på at skabe nye virkeområder, som er økonomisk sunde, eller af omlægning af virksomheder, der er egnede til af sikre en produktiv genbeskæftigelse af den ledigblevne arbejdskraft;

• b) yde hjælp uden tilbagebetalingspligt med henblik på at bidrage:

• til betaling af ydelser, som gør det muligt for arbejdstagere at afvente genansættelse;

• til gennem ydelser til virksomhederne at sikre deres personales aflønning under midlertidig orlov, der nødvendiggøres af en ændring af deres aktivitet;

• til at yde tilskud til arbejdstagere for omkostninger i forbindelse med ny ansættelse;

• til finansiering af omskoling af arbejdstagere, som må skifte beskæftigelse.

Den Høje Myndighed gør ydelse af hjælp uden tilbagebetalingspligt afhængig af, at vedkommende Stater betaler et mindst lige så stort særligt bidrag, medmindre Rådet med to tredjedels flertal tillader en fravigelse.

Note

• 1. Den tidligere artikel 56 omfattede kun det første stykke af den nuværende artikel 56.

Den nye formulering af artikel 56 skyldes en ændring, som blev foreslået af Den Høje Myndighed og Det Særlige Ministerråd den 26. januar 1960 på de i Traktatens artikel 95, stk. 3 fastsatte betingelser, og som den 4. marts 1960 af Domstolen fandtes stemmende med bestemmelserne i artikel 95, stk. 3 og 4, og som blev godkendt af Europa-Parlamentet på dettes møde den 29. marts 1960 (se De europæiske Fællesskabers Tidende nr. 33 af 16. maj 1960, side 781/60).