§ Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 2 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF-traktaten) (* 1) · kapitel 6 af 20
Kapitel II – *Finansielle Bestemmelser*
LOV nr 21179 af 11/10/1972
Artikel 49
Den Høje Myndighed er berettiget til at fremskaffe de til gennemførelsen af dens opgaver nødvendige midler:
-
ved at lægge afgifter på produktionen af kul og stål;
-
ved at optage lån.
Den kan modtage gaver.
Artikel 50
-
(1) Afgifterne tjener til dækning af:
-
de administrationsudgifter, der omtales i artikel 78;
-
den ikke tilbagebetalingspligtige hjælp, der omtales i artikel 56 vedrørende omstilling;
-
den del af ydelser vedrørende de af Den Høje Myndighed optagne lån, der ikke dækkes af ydelser vedrørende dens udlån, samt eventuelle udbetalinger i anledning af dens garantistillelse for lån, som er optaget direkte af virksomhederne, når det drejer sig om de finansieringsmuligheder, der omtales i artikel 54 og 56, og efter at der er trukket på reservefonden;
-
udgifter til fremme af den tekniske og økonomiske forskning i overensstemmelse med betingelserne i artikel 55, stk. 2.
-
(2) Afgifterne pålignes een gang om året de forskellige produkter efter deres gennemsnitsværdi; dog kan afgifterne ikke overstige een procent, med mindre Rådet på forhånd har givet tilladelse dertil ved afgørelse truffet med to tredjedels flertal. Betingelserne for påligning og opkrævning fastsættes ved en af Den Høje Myndighed vedtaget generel beslutning efter høring af Rådet; kumulativ beskatning undgås så vidt muligt.
-
(3) Den Høje Myndighed kan pålægge virksomheder, som ikke efterkommer dens i medfør af denne artikel vedtagne beslutninger, forhøjelser på højst 5 procent for hvert kvartals forsinkelse.
Artikel 51
- (1) De ved lån tilvejebragte midler må af Den Høje Myndighed kun anvendes til at bevilge lån.
Den Høje Myndigheds optagelse af lån på Medlemsstaternes markeder er underkastet de på disse markeder gældende forskrifter.
Hvis Den Høje Myndighed anser Medlemsstaters garanti for nødvendig for optagelsen af visse lån, henvender den sig til den eller de pågældende regeringer efter at have rådført sig med Rådet; ingen Stat er forpligtet til at yde garanti.
- (2) På de i artikel 54 anførte betingelser kan Den Høje Myndighed yde garanti for lån, som bevilges virksomhederne direkte af trediemand.
- (3) Den Høje Myndighed kan udforme sine udlåns- eller garantibetingelser med henblik på at anlægge en reservefond udelukkende bestemt til at formindske de i artikel 50, stk. (1), tredie led, omtalte eventuelle afgifter; de således opsamlede beløb må ikke anvendes til ydelse af nogen form for lån til virksomheder.
- (4) Den Høje Myndighed udøver ikke selv den bankvirksomhed, der hænger sammen med dens finansieringsopgaver.
Artikel 52
Medlemsstaterne træffer alle hensigtsmæssige forholdsregler med henblik på, inden for de i artikel 79, stk. 1, nævnte områder og inden for rammerne af de for handelsmæssige betalinger vedtagne regler, at sikre overførslen af penge hidrørende fra afgifter, finansielle sanktioner og tvangsbøder samt fra reservefonden, i det omfang dette er nødvendigt for deres anvendelse til de i denne Traktat bestemte for mål.
De nærmere regler for overførsler, såvel mellem Medlemsstaterne indbyrdes som til tredieland, der følger af andre finansielle operationer udført af Den Høje Myndighed eller under dens garanti, fastsættes ved aftale mellem Den Høje Myndighed og de pågældende Medlemsstater eller de kompetente organer, uden at en Medlemsstat, hvor særlige valutabestemmelser er gældende, dog er forpligtet til at sikre overførsler, for hvilke den ikke udtrykkeligt har påtaget sig forpligtelser.
Artikel 53
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 58 og kapitel V, afsnit III kan Den Høje Myndighed:
- a) efter høring af Det rådgivende Udvalg og af Rådet, på betingelser, som den selv fastsætter, og under dens kontrol godkende indførelse af finansielle ordninger af enhver art, som er fælles for flere virksomheder, og som den anser for nødvendige for udførelsen af de i artikel 3 fastsatte opgaver og forenelige med denne Traktats bestemmelser, navnlig artikel 65;
- b) efter samstemmende og enstemmigt vedtaget udtalelse fra Rådet, selv indføre finansielle ordninger af enhver art, som tjener samme formål.
Om ordninger af samme art, som indføres eller opretholdes af Medlemsstaterne, skal meddelelse gives til Den Høje Myndighed, som efter at have rådført sig med Det rådgivende Udvalg og Rådet retter de nødvendige henstillinger til de pågældende Stater, i tilfælde af at sådanne ordninger helt eller delvis strider mod denne Traktats anvendelse.