Kapitel IV – *Produktion*

Artikel 57

På det produktionsmæssige område benytter Den Høje Myndighed fortrinsvis de indirekte virkemidler, der står til dens rådighed, såsom:

• samarbejde med regeringerne for at regulere eller øve indflydelse på forbruget i almindelighed, og navnlig det offentliges forbrug;

• indgreb med hensyn til priser og handelspolitik, således som fastsat i denne Traktat.

Artikel 58

• (1) Er Den Høje Myndighed i tilfælde af nedgang i efterspørgslen af den opfattelse, at Fællesskabet står over for en åbenbar kriseperiode, og at de i artikel 57 angivne virkemidler ikke gør det muligt at imødegå denne situation, skal den efter at have indhentet udtalelse fra Det rådgivende Udvalg og med Rådets samtykke indføre et kvotesystem for produktionen, om fornødent med samtidig anvendelse af de i artikel 74 angivne foranstaltninger.

Tager Den Høje Myndighed ikke skridt hertil, kan en Medlemsstat henvende sig til Rådet, som efter enstemmig afgørelse kan pålægge Den Høje Myndighed at indføre kvotasystem.

• (2) På grundlag af undersøgelser, foretaget i samarbejde med virksomhederne og deres organisationer, fastsætter Den Høje Myndighed kvoterne på et rimeligt grundlag under hensyntagen til de i artikel 2, 3 og 4 nævnte principper. Den kan navnlig regulere virksomhedernes kapacitetsudnyttelse ved passende afgifter på de mængder, som overskrider et referenceniveau fastsat ved generel beslutning.

De således tilvejebragte beløb anvendes til at understøtte virksomheder, hvis produktionstempo bliver langsommere end det fastsatte mål, navnlig med henblik på så vidt muligt at sikre opretholdelse af beskæftigelsen i disse virksomheder.

• (3) Kvotasystemet bringes til ophør efter forslag til Rådet fra Den Høje Myndighed, efter at denne har indhentet udtalelse fra Det rådgivende Udvalg, eller fra en af Medlemsstaternes regeringer, medmindre Rådet træffer anden beslutning, med enstemmighed, når forslaget fremsættes af Den Høje Myndighed, og med simpelt flertal, når det fremsættes af en regering. Kvotasystemets ophør skal bekendtgøres af Den Høje Myndighed.
• (4) Den Høje Myndighed kan pålægge virksomheder, som overtræder de i medfør af denne artikel trufne beslutninger, bøder op til et beløb svarende til værdien af den uretmæssige produktion.

Artikel 59

• (1) Fastslår Den Høje Myndighed efter at have rådført sig med Det rådgivende Udvalg, at Fællesskabet står overfor en alvorlig mangelsituation, for så vidt angår enkelte eller alle de under dens kompetence hørende produkter, og at de i artikel 57 angivne virkemidler ikke er tilstrækkelige til at imødegå denne situation, skal den forelægge spørgsmålet for Rådet, og såfremt dette ikke enstemmigt beslutter andet, foreslå det de nødvendige foranstaltninger.

Tager Den Høje Myndighed ikke skridt hertil, kan en af Medlemsstaterne henvende sig til Rådet, som ved en enstemmig beslutning kan fastslå, at den ovennævnte situation foreligger.

• (2) Rådet træffer med enstemmighed på forslag af Den Høje Myndighed, og i samråd med denne, beslutning, dels om anvendelsesprioriteringen, dels om fordelingen af Fællesskabets ressourcer af kul og stål mellem de under dets kompetence hørende industrier, eksport og øvrige forbrug.

I overensstemmelse med den således fastsatte anvendelsesprioritering opstiller Den Høje Myndighed efter at have rådført sig med vedkommende virksomheder de fabrikationsprogrammer, som virksomhederne skal gennemføre.

• (3) I mangel af Rådets enstemmige beslutning angående de i stk. (2) omhandlede foranstaltninger, foretager Den Høje Myndighed selv fordelingen af Fællesskabets produktion mellem Medlemsstaterne i overensstemmelse med forbrug og udførsel og uafhængigt af produktionsstederne.

I den enkelte Medlemsstat sker fordelingen af de af Den Høje Myndighed tildelte mængder under regeringens ansvar, dog således at de til andre Medlemsstater bestemte leverancer ikke berøres, og under forbehold af, at der holdes samråd med Den Høje Myndighed for så vidt angår de til udførsel og til drift af kul- og stålindustrien bestemte mængder.

Hvis den af en regering til udførsel afsatte del er mindre end den mængde, der er lagt til grund for beregningen af den samlede tildeling til den pågældende Medlemsstat, skal Den Høje Myndighed ved senere fordeling i det omfang, det er nødvendigt på ny fordele de således til forbrug frigjorte mængder mellem Medlemsstaterne.

Hvis den af en regering til kul- og stålindustriens drift afsatte del reduceres tilsvarende, og dette medfører en nedgang i en af Fællesskabets produktionsgrene, skal tildelingen til den pågældende Stat af tilsvarende produkter ved næste fordeling nedsættes med en mængde, der svarer til den således forårsagede nedgang i produktionen.

• (4) I alle tilfælde påhviler det Den Høje Myndighed, på grundlag af undersøgelser, foretaget i samarbejde med virksomhederne og disses organisationer, på retfærdig måde mellem virksomhederne at fordele de mængder, som er tildelt de under dens kompetence hørende industrier.
• (5) I den situation, som er beskrevet i denne artikels stk. (I), kan indførelse i samtlige Medlemsstater af restriktioner med hensyn til udførsel til tredieland besluttes af Den Høje Myndighed i henhold til bestemmelserne i artikel 57 efter samråd med Det rådgivende Udvalg og efter samstemmende udtalelse fra Rådet, eller, hvis Den Høje Myndighed ikke tager skridt hertil, af Rådet, der træffer enstemmig beslutning efter forslag fra en regering.
• (6) Den Høje Myndighed kan ophæve den i medfør af denne artikel indførte ordning efter samråd med Det rådgivende Udvalg og Rådet. Den kan ikke tilsidesætte en negativ udtalelse fra Rådet, når denne udtalelse er vedtaget enstemmigt.

Såfremt Den Høje Myndighed ikke tager skridt hertil, kan Rådet ved enstemmig beslutning ophæve denne ordning.

• (7) Den Høje Myndighed kan pålægge virksomheder, der overtræder de i medfør af denne artikel trufne beslutninger, bøder, hvis beløb ikke kan overstige det dobbelte af værdien af de produktioner eller de leverancer, som er foreskrevet men ikke udført, eller som er anvendt til andet end deres rette formål.