§ Lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat). · kapitel 4 af 7
Kapitel 4. – *Overgangsbestemmelser om opkrævningen af indkomst- og formueskat,*
LOV nr 190 af 31/05/1968
indeholdelse i aktieudbytte og hæftelse og inddrivelse m.v.
§ 7. Reglerne i kildeskattelovens afsnit V om opkrævning af indkomst- og formueskat m.v. anvendes første gang ved beskatningen af indkomst og formue for indkomståret 1970. Det samme gælder hæftelses- og inddrivelsesbestemmelserne i kildeskattelovens afsnit VII, straffebestemmelserne i afsnit VIII og reglerne i § 84 og §§ 86-90. Reglerne i kildeskattelovens § 73 anvendes ved inddrivelse efter den 1. januar 1970 af skatter pålignet for skatteåret 1969-70 og tidligere skatteår.
§ 8. Reglerne i kildeskattelovens afsnit VI om indeholdelse i aktieudbytte m.v. anvendes, når udbyttet erhverves den 1. januar 1970 eller senere.
§ 9. Reglerne i kildeskattelovens § 85 om registre over de indeholdelsespligtige kan bringes i anvendelse inden den 1. januar 1970.