§ Lov om ikrafttræden af lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat). · kapitel 3 af 7
Kapitel 3. – *Overgangsbestemmelser om opgørelsen af indkomst og formue og*
LOV nr 190 af 31/05/1968
beregning af skatten.
§ 5. Reglerne i kildeskattelovens afsnit III om opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue og reglerne i §§ 80-81 om selvangivelse m.v. anvendes første gang ved indkomst- og formueopgørelsen for indkomståret 1970.
Stk. 2. Når en person skal ansættes til skat for skatteåret 1969-70 eller en del af dette skatteår på grundlag af sin forventede indkomst, jfr. ligningslovens § 2, stk. 3, 4 og 6, samt sømandsskattelovens § 18, tages kun indkomsten i tiden indtil den 31. december 1969 i betragtning.
§ 6. Reglerne i kildeskattelovens afsnit IV om beregning af indkomst- og formueskatten anvendes første gang ved skatteberegningen for indkomståret 1970.
Stk. 2. Anvender den skattepligtige et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, som går forud for den endelige ligning, beregnes indkomst- og formueskat til staten og folkepensionsbidrag for indkomståret 1970 efter de regler, der gælder for kalenderåret 1970. Den skattepligtige svarer alene skat m.v. med så stor en del af de beregnede beløb, som forholdsmæssigt svarer til den del af indkomståret, der falder inden for kalenderåret 1970.