Kapitel 3 – Forsørgelse af børn

§ 20. Børn efter personer, der er dræbte eller dødelig sårede under tjenestens udførelse eller døde af en ved tjenesten pådragen sygdom, har adgang til forsørgelse, for så vidt de dertil er trængende.

Stk. 2. Under samme forudsætninger har også børn af invalider ved faderens død adgang til sådan forsørgelse, medmindre det pågældende ægteskab er indgået på sådan tid eller under sådanne forhold, at moderen ifølge foranstående § 13 ikke som enke har eller ville have haft adgang til forsørgelse som invalideenke.

§ 21. For ethvert sådant barn kan der tilstås en forsørgelse af 150 kr. årlig, når moderen endnu lever, og 300 kr. årlig, hvis begge forældrene er afgået ved døden.

Stk. 2. Forsørgelsen for de efterladte børn må dog i forbindelse med den moderen tillagte forsørgelse ikke i noget tilfælde overstige beløbet af den invalideforsørgelse, som har været tillagt faderen eller, såfremt han er dræbt eller dødelig såret eller død af en ved tjenesten pådragen sygdom, den, der kunne være blevet ham tildelt som invalid af 2. afdeling.

Stk. 3. Beroede faderens forsørgelsesadkomst på bestemmelserne i § 10 eller tilsvarende ældre regler, kan forsørgelsen til hvert barn ikke overstige 2/3 af de nysnævnte grænsebeløb 150 og 200 kr.

§ 22. Forsørgelsen vedbliver i reglen til barnets fyldte 15. år. Hvis barnets trang dertil ophører, kan forsørgelsen også inden det fyldte 15. år formindskes eller aldeles inddrages, hvilket altid sker i de samme tilfælde, der i § 19, stk. 2, nr. 1) og 2) er nævnte for enkernes vedkommende.

§ 23. Forsørgelse efter reglerne i dette kapitel kan ikke ydes, hvor der oppebæres pensionstillæg eller børnepension efter reglerne i pensionslovgivningen.