§ Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) · kapitel 30 af 30
Kapitel 15 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
LOV nr 699 af 20/06/2025
§ 183. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
§ 184. Lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen ophæves, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, finder fortsat anvendelse for overførsler af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der er foretaget den 1. januar 2007 i medfør af lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.
§ 185. §§ 87 og 88 i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024, ophæves, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 87 og 88 i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 70 af 23. januar 2024, og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, finder fortsat anvendelse for de forpligtelser, der er omfattet af disse bestemmelser.
§ 186. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 20. juni 2025
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
FREDERIK R.
/ Sophie Løhde