← Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven)

§ Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) · kapitel 29 af 30

Kapitel 14 – Tilsyns- og straffebestemmelser

LOV nr 699 af 20/06/2025

§ 176. Regionslovens §§ 30 og 31 finder anvendelse for Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden i perioden fra den 1. juli 2025 til den 31. december 2026.

§ 177. Tilsynet med det forberedende regionsråd for Region Østdanmark varetages af Ankestyrelsen.

Stk. 2. Ankestyrelsens tilsyn med det forberedende regionsråd for Region Østdanmark omfatter de forberedende sundhedsråd i denne region.

Stk. 3. Kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for Ankestyrelsens tilsyn efter stk. 1 og 2.

§ 178. Ankestyrelsens tilsyn med Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark omfatter de forberedende sundhedsråd i disse regioner.

Stk. 2. Kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for Ankestyrelsens tilsyn efter stk. 1.

§ 179. § 50 a, stk. 1, og § 51, stk. 1, om annullation, suspension og anerkendelsessøgsmål i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for

  1. en beslutning truffet af det forberedende forretningsudvalg for Region Østdanmark, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark,

  2. en beslutning truffet af et forberedende sundhedsråd i Region Østdanmark, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende reigonsråd for Region Østdanmark,

  3. en beslutning truffet af et forberedende sundhedsråd i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, når beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet,

  4. en beslutning truffet af formanden for det forberedende regionsråd i Region Østdanmark efter § 86 i denne lov, jf. § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse,

  5. en beslutning truffet af formanden for det forberedende forretningsudvalg for Region Østdanmark efter § 77, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark,

  6. en beslutning truffet af en formand for et forberedende sundhedsråd i Region Østdanmark efter § 82, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, og

  7. en beslutning truffet af en formand for et forberedende sundhedsråd i Region Nordjylland, Region Midtjylland eller Region Syddanmark efter § 36, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, når beslutningen ikke kan indbringes for regionsrådet.

§ 180. § 50 b, stk. 1 og 2, om tvangsbøder i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for medlemmer af det forberedende forretningsudvalg i Region Østdanmark og et forberedende sundhedsråd i Region Østdanmark i sager, der ikke kan indbringes for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark.

Stk. 2. § 50 b, stk. 1 og 2, om tvangsbøder i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for medlemmer af et forberedende sundhedsråd i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark i sager, der ikke kan indbringes for regionsrådet.

Stk. 3. § 50 b, stk. 1, om tvangsbøder i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for det forberedende regionsråds formand under de betingelser, der er fastsat i § 50 b, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om kommunernes styrelse.

§ 181. § 50 c, stk. 1-3, og § 50 d om anlæg af erstatningssag og erstatningsretlig bod i lov om kommunernes styrelse gælder tilsvarende for

  1. medlemmer af det forberedende forretningsudvalg for Region Østdanmark,

  2. medlemmer af de forberedende sundhedsråd i hele landet,

  3. formanden for det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, for så vidt angår beslutninger efter § 86 i denne lov, jf. § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse,

  4. formanden for det forberedende forretningsudvalg for Region Østdanmark, for så vidt angår beslutninger efter § 77, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse,

  5. en formand for et forberedende sundhedsråd i Region Østdanmark, for så vidt angår beslutninger efter § 82, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og

  6. en formand for et forberedende sundhedsråd i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, for så vidt angår beslutninger efter § 36, stk. 2, i denne lov, jf. § 22, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

§ 182. Et medlem af det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for et medlem af et forberedende sundhedsråd, der repræsenterer en kommunalbestyrelse, jf. § 32, stk. 2, nr. 3, og § 78, stk. 2, nr. 3.