← Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.

§ Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. · kapitel 15 af 16

Kapitel 7 – Ændringer i anden lovgivning

LOV nr 698 af 20/06/2025

§ 16. I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 502 af 20. maj 2025, foretages følgende ændring:

  1. Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b. Loven gælder ikke for arbejde omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v., som udføres af de amerikanske styrker, af amerikanske leverandører, når de leverer varer og tjenesteydelser til de amerikanske styrker i Danmark, og af de organisationer, der udfører militære velfærdstjenester eller driver militære postkontorer for de amerikanske styrker i Danmark.«

§ 17. I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 721 af 27. april 2021, lov nr. 1698 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 1700 af 30. december 2024 og senest ved § 44 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:

  1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Udlændinge omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet.«

  1. I § 2 b, stk. 2, 4. pkt., og § 3, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »opholdstilladelse«: », med ophold efter § 1 a«.

  2. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Udlændinge omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v., jf. § 1 a.«

Nr. 2-9 bliver herefter nr. 3-10.

§ 18. I lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

  1. I § 1 b, stk. 4, indsættes efter »danske militære myndigheder«: »og amerikanske styrker, i det omfang de varetager opgaver efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«

§ 19. I lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, foretages følgende ændringer:

  1. I § 6, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-5« til: »jf. dog stk. 2-6«.

  2. I § 6 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«

  1. I § 10, stk. 3, nr. 4, og § 11, stk. 3, nr. 3, ændres »§§ 23 og 24« til: »§ 23, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og § 24, stk. 1,«.

  2. I § 23, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«

  1. I § 24 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen kan tilbagekalde tilladelser med kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«

  1. Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a. Uanset §§ 23 og 24 kan radiofrekvenser anvendes umiddelbart af amerikanske styrker i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v., hvis presserende operationelle forhold gør det nødvendigt.«

  1. I § 48 indsættes efter »§§ 10-12«: », § 23, stk. 2, 2. pkt., og § 24, stk. 2,«.

§ 20. I lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 1555 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:

  1. I § 1, stk. 3, indsættes efter »Forsvarsministeriets område«: », eller som er opført til brug for amerikanske styrker i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«

§ 21. I lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 1555 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

  1. I § 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på amerikanske styrkers anvendelse af apparater, faste anlæg og radioudstyr i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

  1. I § 1, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 6 og 7«.

§ 22. I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 288 af 2. marts 2023, foretages følgende ændring:

  1. I § 4 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Forsvarsministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætte regler om godkendelse og kontrol af køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende og amerikanske leverandører omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«

§ 23. I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1312 af 26. november 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 440 af 6. maj 2025, lov nr. 566 af 27. maj 2025 og lov nr. 567 af 27. maj 2025, foretages følgende ændring:

  1. I § 68 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Forsvarsministeren kan efter forhandling med transportministeren fastsætte regler om køretøjstekniske krav for køretøjer tilhørende de amerikanske styrker, medlemmer af de amerikanske styrker og deres pårørende og amerikanske leverandører omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«

§ 24. I lov om våben og eksplosivstoffer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 654 af 11. juni 2024 og § 4 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

  1. I § 8, stk. 1, og stk. 2, 1. og 3. pkt., indsættes efter »gælder ikke for«: »danske og udenlandske«.

  2. I § 8, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »endvidere ikke«: »danske og udenlandske«.