Lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v. § 19
§ 19. I lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, foretages følgende ændringer:
-
I § 6, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 2-5« til: »jf. dog stk. 2-6«.
-
I § 6 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Amerikanske styrker kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«
-
I § 10, stk. 3, nr. 4, og § 11, stk. 3, nr. 3, ændres »§§ 23 og 24« til: »§ 23, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og § 24, stk. 1,«.
-
I § 23, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«
- I § 24 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Digitaliseringsstyrelsen kan tilbagekalde tilladelser med kortere varsel end 1 år, hvis det er nødvendigt af hensyn til amerikanske styrkers anvendelse af radiofrekvenser i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.«
- Efter § 32 indsættes:
»§ 32 a. Uanset §§ 23 og 24 kan radiofrekvenser anvendes umiddelbart af amerikanske styrker i forbindelse med deres opgavevaretagelse efter bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v., hvis presserende operationelle forhold gør det nødvendigt.«
- I § 48 indsættes efter »§§ 10-12«: », § 23, stk. 2, 2. pkt., og § 24, stk. 2,«.
Kilde: Retsinformation.dk